“Benjamin Buttons forunderlige liv” er en visuel genistreg, som skubber grænserne for, hvad der kan skabes på film. Den til tider rørende historie har nogle gode pointer om livet og kærlighedens skrøbelighed, men formår desværre ikke at følge dem helt i mål. Som en gammel mand på en løbebane starter filmen sikkert ud i et afbalanceret og fornuftigt tempo, men gradvist går den i stå, mister pusten og glemmer, hvad det var, den egentlig løb hen imod.

Læs mere om David Fincher i artiklen David Fincher – Det kølige overblik.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Riqon 15 år siden

"Og ironisk nok bliver filmen langsommere og mere stillestående, jo yngre hovedpersonen kommer til at se ud" -- det giver jo i og for sig god mening, gør det ikke? Jeg har ikke set den, men vil vældig gerne :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#12 cansi 15 år siden

Jeg er sku lidt uenig i karakteren.

BB er i mine øjne et mesterværk da den på alle brancher er perfekt lavet.
Kamera arbejde
Lyd arbejde
Fortælling
Budskab
Mening
Skuesspillet er ikke perfekt, men det er rigtig godt af hele castet.

Filmen er en atypisk fincher film. Du ligger ikke mærke til så mange detajler som man gør i Fight Club eller Zodiac. Men den er klippet sammen som en Fincher film. Manden stiller nærmest et kamera rundt, omkring alle vinkler i en scenen. Bare tjek hospital scenen i starten. Han laver jo en 360 rundt omkring datteren :D

Visuelt som anmelderen skriver er det noget af den smukkeste jeg har set i lang tid. Klippet i starten hvor Mr. Gateau sejler væk er flot. Men endnu mere er scenen hvor Benjamin tager Thomas ud til havet og man ser solen står op. Plus musikken præcis der er bare smuk.
Og ja, så kommer vi jo til musikken. Hvor var det smukt, rørende, fangende.
krigs scenen, båden vs. ubåden. den måde Alexandre ligger op til det, SMUKT


Det jeg ser filmen handler om er, døden og skæbnen. 2 ting som menneskeheden ikke kan styre. Specielt skæbnen spiller en stor rolle. Did i ever tell you that i was straught by a light 7 times Jeg må sku indrømme at jeg syntes de var sjove.
Jeg tænker også på You never knows whats coming for you og ulykken i paris.

En af de ting som jeg håbede man ville se i filmen var, hvordan han psyke ville være. Jeg har nemligt haft psykolog på min skole siden sommer, så jeg håbede de ville komme lidt ind på det anale og orale fase i ens barndom. Det gjorde de ikke. men
hen mod slutningen da han bliver et barn, og gammel psykisk, kunne jeg virkelig godt lide at han nærmest fik alzhermers. Det var virkelig rørende, da Daisy besøger ham på "dagplejen" og han ikke kan genkende hende, men tilsidst før hans død kigger op på hende og genkender hende før han lukker øjene.


Virkelig glad for oplevelsen af filmen. Og Fincher i mine øjne viser med ulykken i paris viser hvorfor han er en af de største. En ting er at skrive det men en helt andet ting er at visuellisere det. Virkelig godt gået af både Eric Roth og Fincher.

Jeg havde 2 problemer med filmen: Daisy som gammel, ville ikke nedgøre gamle mennesker og den måde de taler på, men hver gang hun snakkede pissede det mig af. Plus her er min største kritik. Det er at de acceptere Benjamin for den som han er. Jeg forstår godt at det ikke er hoved elementet i historien men det bliver bragt på banen et par gange eller bare en gang af kaptajnen, og hvad er benjamins svar. Jeg var født med en slags sygdom.

Jeg kan helt vild godt lide skuespillet, ikke kun af Brad og Cate. Men hele castet, og er virkelig glad for Tereja P. Henson fik en nom. i dag.

Og er jeg den eneste herinde der var vild med den slutning.
"Something lasts forever" og uret blev ved med at køre, men vil gerne have svar på hvad der skete med det efter Katrina besøgte.


5/6 fra mig af. En oplevelse.

lige til at runde af med, synes jeg efter man har set filmen se dette klip. Hvis man ikke fik følelsen midt under filmen så vil man efter man har set klippet. http://www.filmnet.dk/story-723-Benjamin-Button-er...
Gravatar

#13 dolphinfriendly 15 år siden

#12 Dit indlæg understreger netop hvordan filmen deler vandene, for det er uden tvivl en film man enten synes er fin eller elendig. Selv i dagspressen er der ret meget uenighed.

Alt det du synes er smuk, rørende og fængslende ved BB, synes jeg omvendt er vammelt, patetisk og røvsygt. Og det er jo ikke ment som en kritik, men tankevækkende at det er så udsagt.

Gravatar

#14 pr0fane 15 år siden

Jeg er kæmpe fan af tidligere Fincher-film som Se7en og Fight Club, men The Curious Case of Benjamin Button var altså noget af en skuffelse for mit vedkommende.

Jeg følte mig underholdt i den første halvdel, men jeg syntes ikke at selve kærlighedshistorien mellem Brad Pitt og Cate Blanchett fungerede. Cate Blanchett var til tider utroligt anstrengende, og jeg syntes dybest set at selve filmen blev for meget. I stedet for at være dyb og tankevækkende, virkede den på mig svulmende og overfladisk. Try-hard Oscar-materiale i stil med Forrest Gump - hvilket i øvrigt ser ud til at virke glimrende, med de mange nomineringer den har fået hevet hjem.

En fin film til en aften i biografen med kæresten, men jeg vurderer den ikke som meget bedre end 3/6.
Gravatar

#15 The-new-meister 15 år siden

Jeg havde ellers glædet mig helt vildt til den her film... Men eftersom jeg har set brugernes kommentar og anmeldernes, begynder jeg skam og tvivle lidt:(

Men jeg skal skam alligevel ind og se filmen sammen med kæresten her på Fredag:)
Gravatar

#16 BN 15 år siden

Bruce, hvor bliver DIN anmeldelse af?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#17 filmz-Bruce 15 år siden

#16 Når ordet Forrest Gump nævnes, så ryger denne bagerst i køen :) Jeg er desværre blevet lidt luren på denne ovenpå anmeldelserne og tror det bliver en "direct-to-blu-ray" screening for mig, da jeg har mange andre på listen, jeg hellere vil se (Wrestler, Milk, Gran Torino, Revolutionary Road, Slumdog Millionaire, Frost/Nixon og Benjamin Button i nævnte rækkefølge).

Det lyder som en teknologisk triumf, som forventeligt af Fincher, men desværre også lidt sødsuppe spekulation i Oscar statuetter. Jeg havde håbet på mere fra Finchers hånd, substans og intellektuel udfordring ovenpå 2007's bedste film. Der er så få i dag, som evner at lave en film som Zodiac, som er så detaljeret og kompromisløs i sin skildring. Derfor føler jeg lidt, han spilder sine evner med en historie som denne, selvom den da nok skal spille ham 10 gange flere penge ind.

Men jeg kan da absolut overraskes. En film som Notebook, var jo også sødsuppe, men så pokkers godt skruet sammen, at hele følelsesrepertoiret kom i spil.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#18 filmz-jonasgr 15 år siden

Så længe at Brian Orndorf er helt vild med den, så lever håbet stadigvæk for mig. Selv om det er et spinkelt håb.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#19 Skeloboy 15 år siden

Det er en god film på rigtig mange områder, problemet med den er bare, at den bliver kedelig efter 1½ time...så holder pointen og ideen ikke til mere...men fantastisk produktion
Gravatar

#20 tranberg 15 år siden

BB er en usædvanelig og forunderlig filmoplevelse. Jeg kom ud af biografen med en følelser der bedst kan beskrives som en blanding af nostalgi, melankoli og foragt overfor Hollywood - hvor mange film bringer det frem i een?

Den allerstørste svaghed er dens længde; 166 min er alt for lang tid, og de 30 min. i midten er utrolig langtrukne.

Den anden store svaghed er Brad Pitt; jeg har aldrig set magen til en mere monotom og udtryksløs skuespiller - smiler han eller er han ked af det? Griner han eller har han spist noget dårligt?
Manden har eet ansigtsudtryk og det er at stirre lige ved siden af kameraet på en "uha-jeg-er-farlig-og-mystisk-og-du-ved-ikke-hvor-du-har-mig"-måde, som bare ikke fungerer.
Hvorfor han er nomineret til Bedste Mandlige Hovedrolle går langt over min forstand; i mine øjne var der INTET enestående ved hans præstation.

Havde det ikke været for et fantastisk stykke make-up og effekts arbejde, havde det bare været endnu en rolle.

Til gengæld er en af filmens største styrke i mine øjne Alexandre Desplats score; det var virkelig noget vidunderligt musik!

Stadig... der er noget sandt og besynderligt over filmen, som jeg ikke kan sætte en finger på hvad det er, men det rører mig.
The end is closest to the beginning

Skriv ny kommentar: