Der virker langt, måske for langt, til X-Men og de andre. På sine egne præmisser fungerer filmen dog upåklageligt. Det er nok sådan noget kaptajnen selv ville sætte på en doven søndag, hvis han altså vidste, hvad et fjernsyn og en DVD var. Ikke for meget eksperiment og dobbelttydige personer, men bare noget gedigen Hollywood-sjov man kan smække støvlerne op til. Han har forresten ca. et år til at få slappet af og kværnet noget flimmer, inden han skal på den igen med de andre Avengers. Det er ham vel undt. Men man kan sgu heller ikke gå ud og beskytte USA imod Ultron uden at have set “The Godfather” eller “Tilbage til fremtiden”. Eller alt det velproducerede underholdning derimellem som den regelrette kaptajn, og den her film, er essensen af.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Kviesgaard 10 år siden

Personligt fandt jeg, at filmen fungerede forbløffende godt. Sådan som jeg opfatter Captain America, så er han et ideal for, hvordan USA måske burde være ( om så at sige ), hvilket står i kontrast til, hvad det egentlig er. Dertil kommer der vel, at for Captain America er 2. verdenskrig jo ikke bare en tom frase og de ofre, som han og hans hylende comando bragte, for at gøre verden til et bedre sted, et eller andet sted nærmest er blevet tilintetgjort at den virkelighed, som han nu befinder sig i.

Bedre bliver det heller ikke, da den gode Captain America finder ud af, hvad der er blevet af de fjender, som han bekæmpede i 1940'ernes nazityskland. At hans eget Amerika i den grad har givet køb på moral og idealer, for at bevare førertrøjen ( hvorfor føler jeg pludselig, at der her kan drages paralleller mellem cykelsporten og international politik? ).

Hvorom alting er, så synes jeg selv, at Captain America II er en formidabel fortsættelse til både den første og til dels også the Avengers. Her er efter min mening en bedre 2'er, end den vi fik til både Iron Man og til Thor. Men det her er kun et udtryk for min egen personlige mening.

Ps. husk og blive siddende til rulleteksterne er helt slut. Der er et filmklip efter de er færdige.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 didriksen86 10 år siden

Jeg synes også den var meget god. Jeg vil sige at den er bedre end etteren.
Gravatar

#3 Shadow_Dude 10 år siden

Jeg kunne sgu rigtig godt lide den. Jeg synes klart at den var bedre end den første (som også var en noget rodet forhastet fornøjelse) og jeg synes også den er på top 3 over marvels bedste film.
"Gotta love modern weapons tech. Easier for an one-armed man to fire a missile launcher than pull on his pants"
Gravatar

#4 Ispep 10 år siden

Skal ses i aften. Glæder mig!!
Gravatar

#5 Kviesgaard 10 år siden

#4

Hvis din film-smag ikke afviger væsentlig fra min, så kan du roligt glæde dig.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#6 bjarke 10 år siden

Den får også en anbefaling fra mig. For selvom historien er en smule ujævn og ikke alle karakterer er lige velbeskrevet, er det en både underholdende og spændende superheltefilm, hvor alvoren og spion-thriller-elementerne klæder action-rabalderet. Jeg giver den 4 ud af 6 stjerner.
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#7 Ispep 10 år siden

#5

Det var godt ;)
Gravatar

#8 tricopulus 10 år siden

jeg har hørt der er to vigtige scener efter filmen er slut , noget
en gruppe mennesker i en hemmelig base.
og
en scene med tre personer..
, og ja, ved godt hvad det er jeg beskriver i spoilers , men vil ikke sige mere :-)
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#9 Ispep 10 år siden

Jeg har sgu lidt svært ved at få hænderne ned igen af begejstring. Årets, indtil videre, største og mest imponerende action brag - og der er en stor sandsynlighed for, at tingene forbliver uændret når året er omme (nu er der kæmpe pres på The Raid 2). Alt stemmer i denne formidable efterfølger, som må siges at være en sensation at løfte niveauet så højt, det havde jeg vitterligt ikke troet. Alt fra plot, alvor, humor, action og karakterer er SÅ gennemført, at man simpelthen må frydes - jeg gjorde! Marvels genistreg, som efter min mening finder den helt unikke tone med at være gravalvorlig, neglebidende (det begavede spion-thriller-elementer), dyster, men også humoristisk, menneskelig og good-fun-thrill-ride, som tager dig med på den vildeste rutsjebane tur, I shit you not!! Kemien mellem Cap og Black Widow er spot on og man føler virkelig med figurerne, som får tiden til at blive afrundet. Begavet karaktertegninger over hele linjen. Nick Fury var igen en fornøjelse - han får en del tid som karakter og The Falcon var helt forrygende. Skurken Winter Soldier..... glæd jer til ham. Superb behandling. Og Robert Redford..... JA tak.

Actionscenerne er det rene fryd, jeg har sjældent set bedre i Superhelte film. Ja det er sandt... Man skulle tro Michael Mann instruerede dem, for fuck nu af de var lækkert iscenesat; lige fra hektiske og velkoreograferede biljagter, drabelige kampscener, fly-sekvenser og adskillige TOTALT medrivende og vanvittige shoot-outs, er denne film meget vel noget af det ypperste i action genren.

Så altså, en begavet, overraskende, mere end tilfredsstillende og knaldhamrende underholdende action drøn, som også har sine mere følsomme øjeblikke midt i alle intrigerne, stryger denne film til tops over alle tiders bedste superhelte film lavet og en film jeg med garanti vil sætte adskillige gange på, well fucking done, selvom jeg stort set intet kender til instruktørerne bag ;)

10/10
Gravatar

#10 colocho 10 år siden

Det var da en ordentlig spoiler, der lige blev fyret af i anmeldesen der.. Er det en ny trend på filmz, hvis ikke filmen er god nok, så må den godt spoiles? Samme problem med Need For Speed..

Det tipper mod det sidste. Captain America kæmper mest imod kompetente, men filmisk uimponerende elitesoldater og så lige titlens hovedskurk,
der (da-da-da!) egentlig er en russisk kopi af ham selv.
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.

Skriv ny kommentar: