Spørgsmålene hagler ned over én, mens filmen udspiller sig, men den er mindre interesseret i at besvare dem end i at få tilskueren til at stille dem. Bagved det hele lurer muligvis en sygdom i den tyske folkesjæl og spiren til fascismen – eller overvejelser om den menneskelige hakkeorden, hvor børnene er det naturligt sidste led. Filmen er dog ikke blot hjernevridning, men også en besættende oplevelse, og den præsterer adskillige optrin, der på egen stilfærdige vis er langt mere rædselsvækkende end nok så mange gummimonstre. Meget af tiden længes man nærmest efter et spøgelse eller lignende, der på en eller anden måde kunne sætte det hele i en fornuftig ramme – men intet sådan kommer, og vi efterlades i stedet alene med vores tanker.
Det er en brutal fortælling, der udspiller sig, men også en meget sødmefuld og rørende en af slagsen, og under Hanekes mesterlige håndtering blandes begge dele til gensidig fordel. “Det hvide bånd” er uden tvivl en af de mest gedigent foruroligende film, jeg nogensinde har anmeldt. Det er også en af de bedste.
#11 RasmusFL 14 år siden
Interessant at røre yderpunkterne af mediet på en så markant måde :)
#12 Zabriskie 14 år siden
#13 filmz-jonasgr 14 år siden
Citatet fra Berlingskes anmeldelse, gør da heller ikke ligefrem forventningerne mindre: "Denne Guldpalme-vinder er en lang film, skønt den ikke føles sådan, og kan ligne et værk skabt af Carl Th. Dreyer og Alfred Hitchcock i fællesskab."
'Cause I'm evil"
#14 mr gaijin 14 år siden
#15 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#16 mr gaijin 14 år siden
#17 Morten Vejlgaard Just 14 år siden
#18 mr gaijin 14 år siden
#19 Collateral 14 år siden
#20 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"