Spørgsmålene hagler ned over én, mens filmen udspiller sig, men den er mindre interesseret i at besvare dem end i at få tilskueren til at stille dem. Bagved det hele lurer muligvis en sygdom i den tyske folkesjæl og spiren til fascismen – eller overvejelser om den menneskelige hakkeorden, hvor børnene er det naturligt sidste led. Filmen er dog ikke blot hjernevridning, men også en besættende oplevelse, og den præsterer adskillige optrin, der på egen stilfærdige vis er langt mere rædselsvækkende end nok så mange gummimonstre. Meget af tiden længes man nærmest efter et spøgelse eller lignende, der på en eller anden måde kunne sætte det hele i en fornuftig ramme – men intet sådan kommer, og vi efterlades i stedet alene med vores tanker.

Det er en brutal fortælling, der udspiller sig, men også en meget sødmefuld og rørende en af slagsen, og under Hanekes mesterlige håndtering blandes begge dele til gensidig fordel. “Det hvide bånd” er uden tvivl en af de mest gedigent foruroligende film, jeg nogensinde har anmeldt. Det er også en af de bedste.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 loki 14 år siden

Jamen ok, den skal da så ses.
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 Spanner 14 år siden

Det er en helt igennem fantastisk film. Trods de langesomme, dvælende passager kedede jeg mig ikke et øjeblik - modsat Avatar, hvor jeg kiggede på uret 2-3 gange undervejs :)

Hanekes bedste film efter min mening.

Længden trækker dog en karakter ned. Ikke fordi filmen som sådan er for lang, men fordi jeg får sent fri fra arbejde så længe den kører ;-)
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 14 år siden

Meget enig med dine betragtninger Søren. Stor film.

Synes særligt måden årsagsforklaringerne til de store kriges udbrud og nazismens fremkomst er lagt før første verdenskrig er eminent og tankevækkende.

2010 lover godt.
Gravatar

#4 Skeloboy 14 år siden

#2 - Til Avatar tog jeg mig også til hovedet af og til :)

Er ikke den vilde Haneke-fan, af de fire jeg har set, giver jeg karakter sådan her:

Code Unknown, 2/6
Time of the Wolf, 3/6
Hidden, 4/6
Piano Teacher, 4/6

Det skal dog ikke afholde mig fra at se flere af hans film:), og det her lyder helt sikkert, som en jeg skal se.
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 14 år siden

Uf, den må og skal jeg se.... har kun set de to Funny Games og Seventh Continent af manden, men de er alle fantastiske!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 filmz-Utyske 14 år siden

Husk nu at drikke latte til!

Men jo, den ser ret fristende ud. :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#7 jessup 14 år siden

Hold kæft jeg glæder mig - det er min Avatar:)
This is just until June
Gravatar

#8 Twister 14 år siden

den skal klart ses. Billeterne er bestilt i Øst for paradis :D Glæder mig!
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#9 RasmusFL 14 år siden

Jeg lander selv på 5 stjerner, men fantastisk film, ja. Filmen minder mest af alt om en europæisk klassiker fra 50'erne a lá Dreyer eller Bresson i sin stilistiske strenghed og skønhed derved. På den måde en meget mærkelig, men også unik oplevelse.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#10 Antlion 14 år siden

God anmeldelse!

Jeg har desværre selv kun set en promo-udgivelse af filmen fra sidste år, og endnu ikke på det store lærred. Selvom det er i god kvalitet, kan jeg ikke undgå timeren i toppen af vinduet, som til tider er rimelig irriterende.

#9:

Hvor så du den henne?

Skriv ny kommentar: