“Harry Potter og halvblodsprinsen” er et positivt bidrag til en serie af film, der efter min mening har savnet et frisk pust. Det er underholdning med en blanding af komik og et iøjnefaldende dystert islæt, der tager Potter-universet ud på et andet plan og samtidig holder fast i det oprindelige særegen. Absolut en af sommerens overraskende bedste film, som varmt kan anbefales til enhver, der er blot en smule eventyrlysten.

Læs Filmz’ interview med Bonnie Wright (Ginny Weasley) og Evanna Lynch (Luna Lovegood).

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 cansi 14 år siden

Kom så med den The Insider :)
Gravatar

#2 mortensp2 14 år siden

Yes, lige hvad jeg håbede på. Glæder mig til at se den i nat :P
Gravatar

#3 The Insider 14 år siden

#1, hehe, okay, men også kun, fordi du spørger pænt! :-) Her er mine to cents:

Altså, jeg syntes, det var 150 minutter om ingenting. Bogstaveligt talt: Ingenting. Jeg vandrede ud af biografen og spekulerede næsten over, om de overhovedet havde sat filmen i gang, eller om jeg bare havde været i trance. Det var et sjælløst vakuum.

Har aldrig læst bøgerne, men jeg synes kun, det er den fjerde film, der har fungeret som film (og endda rigtig, rigtig godt, synes jeg), og som ikke blot har virket som en visualiseret bog uden en eneste filmisk bloddråbe i kroppen. Den havde en ordentlig dramaturgi, godt flow, storslået action, karakterudvikling, drama og så også en reel følelse af, at der var noget på spil... at der var fare på færde... at vores helte og heltinder var mennesker og ikke bare karikerede arketyer, som skulle vandre hvileløst igennem hver film og drikke trylledrikke og hilse på nye lærere alene for at blåstemple produktionen af mere legetøj, lige indtil rulleteksterne endelig satte en stopper for ørkenvandringen.

Og jeg synes, det er allerværst i den nye Potter-film. Der var trods alt flere fine øjeblikke i 1, 2, 3 og 5. Jeg syntes vitterligt, at der intet skete af betydning. Det er bare en gruppe karakterer, der vandrer hvileløst rundt fra punkt A til B til C i næsten 150 ulidelige minutter, blottet for dilemmaer og konflikter, der kan drive historien fremad. Der var ingen klimakser. Ingen højdepunkter. Den var flatlined. Der er ingen ordentlig skurk (Voldemoorts fravær nager og gør ham decideret ufarlig og alle de andre minions valser bare rundt). Og javist, man kan sige, at der naturligvis sker noget, fordi folkene går rundt og taler sammen. Men hvad taler de om? Love potions... øh... der bliver talt om et par flashbacks i et minut eller to (det eneste interessante element i historien, IMO)... nogle... øh... hocrux? Og så er der naturligvis også
det der dødsfald til slut, som har zero pondus, fordi den døende karakter har været en vigtig faktor i omtrent 5 af de foregående 130 minutter - og ofte med 30-40 minutters mellemrum.


Filmen (som da trods alt var flot og havde godt skuespil indimellem) kunne SAGTENS (og det er ikke hyperbole det her, jeg mener det seriøst) være blevet reduceret til 15 minutter og indsat i starten af den næste film i stedet. Nøjes med flashbacks og slutningen, så ville den 7. film måske have lagt ud med et brag, i stedet for at hele 6'eren fes ud. Jeg ved godt, der er mange, der sætter pris på filmen, og det er da også helt fair. Jeg 'rakker' ikke ned på dem, kun filmen.

(spæner væk fra forkerne og faklerne)
War. War never changes.
Gravatar

#4 enfilmnørd 14 år siden

Skal også ind og se den inat, glæder mig rigtigt meget. Selvomjeg er bange for at blive skuffet, oven på de mange positive anmeldelser.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#5 rasmusv 14 år siden

"Altså, jeg syntes, det var 150 minutter om ingenting. Bogstaveligt talt: Ingenting. Jeg vandrede ud af biografen og spekulerede næsten over, om de overhovedet havde sat filmen i gang, eller om jeg bare havde været i trance. Det var et sjælløst vakuum."


Ja det var jo så en fin anmeldelse af din yndlingsfilm "There will be blood"... Du skal ikke spæne væk fra forkene og faklerne fordi du ikke kan med Harry Potter franchisen, men fordi du udstiller dig selv som hul anmelder når du gør det. Det er altså ikke særligt svært at gennemskue det du mener er, at Harry Potter ikke er café latte nok.

ps. SYNES SYNES SYNES SYNES SYNES.
Gravatar

#6 Yoda 14 år siden

rasmusv (5) skrev:
Ja det var jo så en fin anmeldelse af din yndlingsfilm "There will be blood"... Du skal ikke spæne væk fra forkene og faklerne fordi du ikke kan med Harry Potter franchisen, men fordi du udstiller dig selv som hul anmelder når du gør det. Det er altså ikke særligt svært at gennemskue det du mener er, at Harry Potter ikke er café latte nok.


Hvad med om du gik efter bolden og ikke manden? Mage til nonsens!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#7 rasmusv 14 år siden

Bolden er anmelder-inkonsistens og anmelder-inkonsekvens.
Gravatar

#8 Yoda 14 år siden

#7

Nej, der er hverken tale om logiske mangler eller uoverenstemmelser, når talen falder på bolden versus manden.

Tværtimod ville det være logisk, hvis man ellers havde et oprigtigt ønske om en saglig filmdiskussion, at man ikke forfaldt til sådanne personcentrerede udtalelser a la:

Du skal ikke spæne væk fra forkene og faklerne fordi du ikke kan med Harry Potter franchisen, men fordi du udstiller dig selv som hul anmelder når du gør det.

Hvis du heller vil fælde manden, end sparke til bolden, så må det jo være spillet, du spiller.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#9 Skeloboy 14 år siden

#5 - damn, en gang lort...føler du dig trådt på, fordi en af de film, du synes er god bliver kritiseret?
The Insider (3) skrev:
blottet for dilemmaer og konflikter, der kan drive historien fremad. Der var ingen klimakser. Ingen højdepunkter. Den var flatlined. Der er ingen ordentlig skurk

Mange "café latté" film har netop ikke disse ting med. Jeg vil (igen) citere Ebert:
http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050129/COMMENTARY/501290301 skrev:
A movie is not good or bad because of its content, but because of how it handles its content.


#3 - generelt er der meget "tomhed" i bøgerne, som du beskriver det. Det er nok mere et spørgsmål om universet tiltaler en. Selv synes jeg det er ganske fornøjeligt bare at se på omgivelserne og opleve den verden, der er skabt.
6'eren er lidt en typisk "2'er", forstået på den måde, at den mest lægger op til 7'eren, som tilgengæld er en super action-packed bog.

Men 5/6...det er sgu cool, nu skal den klart ses i biffen

Gravatar

#10 The Insider 14 år siden

#9, A movie is not good or bad because of its content, but because of how it handles its content.

Men er det ikke også dét, jeg siger? :-) (desuden er det vel lidt selvmodsigende, fordi behandlingen kommer jo til at definere indholdet, og hvis man behandler behandlingen, kan man ikke undgå at behandle indholdet også - hehe, kom til at lyde snørklet :-)) Content: Skurk. Status: Ikke ordentlig. Content: Dilemmaer og konflikter. Status: Driver ikke historien (eller karaktererne, for den sags skyld) fremad, ligegyldige. Og jeg har svært ved at komme i tanke om "café latte"-film (sikke dog et mærkeligt begreb i øvrigt), der er fuldstændig blottede for højdepunkter, klimakser og dilemmaer, der driver plottet fremad. Og nu taler vi naturligvis igen blot om mit indtryk af filmen :-)
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: