Som anmelder opfordrer jeg helst alle til at opsøge nye oplevelser, men “Hesten fra Torino” er næppe for alle, og for nogen vil den utvivlsomt virke vanvittigt frustrerende. Andre vil være komplet opslugt af denne bemærkelsesværdige, vanvittige og fuldkommen fascinerende oplevelse, der presser grænserne for, hvad man kan præstere i en film, og hvis sære uafrystelige melankoli bliver siddende, længe efter andre film for længst er glemt. Hvis man ikke er betaget efter den første halve time, bliver man det formentlig aldrig, men hvis man kan falde ind i filmens rytme, er der ikke desto mindre noget spektakulært i vente. Selv sad jeg uroligt i sædet i cirka tyve minutter. Derpå kunne jeg end ikke rokke mit blik væk fra lærredet.
Skriv ny kommentar:
#111 Muldgraver 13 år siden
Ok, tak for tippet. Desværre må en sådan investering nok vente til de kommer på region 2... ak.
I øvrigt: A torinói ló er suveræn. Jeg har ikke noget samlet fornuftigt at sige om den lige nu, blot, en fantastisk kontrastering af den menneskelige styrke og svaghed, afklædning af legeme og ånd.
#112 Antlion 13 år siden
#113 Muldgraver 13 år siden
#114 Lord Beef Jerky 13 år siden
#98 Jeps. Og det gør jeg også, men det er ikke lige den slags film man "bare" sætter på. På samme måde har jeg endnu en håndfuld Haneke-film stående som jeg endnu ikke har set.
#99 Jeg troede egentlig at den var i den boks, jeg har købt. Men den skal klart ses... i hvert fald som mindst at kunne sige, at man har set en 7-timers lang spillefilm =)
#115 Skeloboy 13 år siden
Når jeg har en boks, så ser jeg som regel filmen kronologisk...men for mig personligt, så vil jeg rangere dem sådan(bedste først):
Damnation
Man From London
Werchmeister Harmonies
#116 RasmusFL 13 år siden
Jeg er vild med langsomme film. Film der ikke bare besidder stemning og atmosfære, men faktisk bruger denne som sin drivkraft og derved formår at puste liv i en ellers 'lille' historie. Som Steve McQueens 'Hunger', en af de bedste, mest atmosfæriske og narrativt interessante film siden årtusindskiftet efter min mening.
Jeg har set 'Ordet', 'Vredens Dag' og 'Vampyr' af Carl Th. Dreyer. Jeg var forbløffet over filmenes rolige, men konstant tilstedeværende intensitet og Dreyers velbegrundede tiltro til egne evner. Unikke film, særligt de to førstnævnte. Havde lidt problemer med 'Vampyr', men stadig en ret så dragende oplevelse at se.
Jeg føler mig særdeles inspireret af Andrei Tarkovskij, en mand der i mine øjne ligner en af de største visionærer inden for filmverdenen. Hans tanker og idéer omkring film og måden bevægelser og farver finder hinanden i filmene, i særdeles 'Spejlet' (min personlige favorit af hans og en af få all-time-yndlinge), 'Andrei Rublev' (regner sådan set også denne film for et mesterværk (med skønhedsfejl) og noget af det største, der er skabt, båden i og uden for sin tid) og også hans sidste film, 'Offret' (en sært hypnotisk film, man bare ikke glemmer), synes ikke at kunne findes andre steder. Det er kunstfilm med stor kraft og blød poesi. Og en inspirerende, syrlig bismag.
Af nyere instruktører er Gus Van Sant en personlig favorit. Hans dødstrilogi bestående af 'Elephant', 'Gerry' og 'Last Days' er så stilistisk gennemført og så fuld af klare tanker at jeg overvældes af disse film. For ikke at glemme 'Paranoid Park'. Eksperimentalfilm af den slags, der stiller min sult efter filmisk nytænkning (eller måske nærmere 'klartænkning') og samtidig har en følelsesmæssig slagside, der rammer mig stille og intenst.
Og nu til filmen jeg mener jeg burde kunne lide. I hvert fald at dømme ud fra de danske anmelderes lovprisninger.
'Hesten fra Torino' var min første oplevelse med Bela Tárr. Og nok også min sidste.
Det er længe siden jeg har set noget så uinspirerende. Filmens første to scener er indrømmet stemningsfulde og dragende i sin visuelle kraft. Kameraet kredser og dvæler a lá Gus Van Sant (Gus er tydeligvis inspireret af Tárrs stil) og sort/hvid-billedet er sprødt som Hanekes 'Det Hvide Bånd'. Herfra bliver det dog aldrig til mere.
Filmen er et provokerende resultat af overdrevet fokus på æstetik (der efter de første to scener bliver mindre og mindre imponerende), overdrevet tro på begrænselsens kunst og et overforbrug af repetitioner, der egentlig bliver provokerende til sidst (hvorfor skal vi se hende klæde ham på hver eneste skide morgen i 4-6 minutter!?).
Det 'Hesten fra Torino' især mangler er klarsynet. Det uventede klip. Den overvældende detalje. Eller den spændende karakter, man kan fordybe sig i og glemme ord som 'plot' og 'tempo'. Den er kedelig, udtryksløs og tør i ordenes mest oprigtige forstand. En film lavet udelukkende for Bela Tárrs egen skyld (ligner det) og som vitterligt er noget af det dårligste, jeg nogensinde har set.
1/6.
#117 MMB 13 år siden
#118 Michael Andersen 13 år siden
#119 davenport 13 år siden
#120 Skeloboy 13 år siden