Filmen om idéer er en dygtigt tænkt idé, der dog ikke er unikt udført, men solid og seværdig. De mange mareridtstunge forklaringer og overraskende monotone actionsekvenser, der end ikke kan reddes af en hidsigt insisterende musikalsk ledsagelse, gør, at man efterlades med fornemmelsen af, at Nolans drømmeprojekt kunne have været eksekveret mere levende og spændstigt, end tilfældet er blevet. Christopher Nolan er forhåbentlig ikke udtømt for dejligt storladne idéer, så han i fremtiden kan give os flere fabelagtige drømmefilm. Den her drøm ønsker man desværre at vågne lidt for tidligt fra.
Se også: Filmz TV: “Inception” og Christopher Nolan.
Skriv ny kommentar:
#541 BN 14 år siden
En biografsal.
#542 Highland Park 14 år siden
Pudsigt, jeg mindes at have givet samme svar til en person, som dog insisterede på, at jeg skulle besvare spørgsmålene, hvilket blot afføder yderligere en lang række spørgsmål, som blot giver anledning til flere spørgsmål etc... :)
Hvornår går det op for dig, at næsten alt i Nolans puslespilsfilm kan diskuteres? Der findes ikke én entydig fortolkning.
#518: Særdeles godt indlæg Bruce! :)
#543 filmz-ab 14 år siden
Kører du stadig i samme rille, mand. Du har jo selv opfordret MIG til at komme med spørgsmålene, og grunde, og det gjorde jeg, og så forventer man et svar af selvsamme person, og siden du ikke kunne svare, henviser du mig til links jeg allerede kender. Det er IKKE det der skete her mellem mig og lyspunkt. Han gad jo ikke læse tråden igennem her, hvor disse spørgsmål er besvaret. Imdb gav også en mere præcis beskrivelse.
Nolans puslespil kan skam diskuteres. Men jeg kan vel godt mene, at visse ting ikke burde diskuteres? (ikke at jeg gør det, men det kan jeg mene?).
#544 Highland Park 14 år siden
Apropos det at køre i samme rille...
Mener du det, eller mener du det ikke?
#545 filmz-ab 14 år siden
Det er nu også engang sjovere at grine end græde :-)
Jeg mener at ha' sagt, at jeg mente det? :-)
#546 evermind 14 år siden
#547 mr gaijin 14 år siden
Det er en film af tiden. En film, der præsenterer flere virkelighedslag og viser, at de alle er forbundne og afhængige af hinanden. Det er ikke flad og tom postmodernisme. Det er ikke en hulelignelse, hvor skygger blot er skygger, og der kun findes det sande lys. Det er en verden, hvor skygger og lys og et utal af variationer og gråtoner spiller sammen og påvirker hinanden, og alle er virkelige og uvirkelige på samme tid, da de er gjort af et og samme stof.
Det er dybde skabt af en masse lag. Pointen er, at alle lagene påvirker hinanden. En varevogn, der styrter ned, ophæver tyngdekraften i et hotel. En forløsning for det konstruerede offer i filmen danner vej til en forløsning for filmens konstruerede jæger. Skaberen af verden bliver påvirket af beboerne og omvendt. Publikum bliver elegant trukket dybt, dybt ned i filmens arkitektur, så de mest bizarre og kaotiske scener i bunden af filmens personers sind vækker størst genklang.
Både på overfladen og i de dybeste lag er vi i et fiktivt James Bond-lignende fantasi-univers, men forskellen på lagene er stor. Det er som forskellen på en parfume-reklame og et dybt personligt mareridt tre milisekunder, før man vågner op badet i sved og med hjertebanken.
Nolans cinematografiske tone og stil er stadig forholdsvis kold og uvedkommende, og han kommer aldrig ud i Lynch-krogene af det filmiske sind. Til gengæld når han andre dybder. Især indenfor hans valgte medie: Hollywood-blockbusteren. Denne film personlige film skulle mindst indtjene 500 mio. dollars på verdensplan i biograferne for at være en succes. Det er et pres, som de allerfærreste ambitiøse unge instruktører lever med i dag. Nolan viser med ”Inception”, at han både kan holde til presset og leve op til det. Både kunstnerisk og kommercielt. Det er enestående. Og ”Inception” er i sig selv enestående. Den udvider ikke bare den narrative værktøjskasse hos mainstream Hollywood, men for hele filmverdenen.
Måske er der ikke mere i "Inception" end en leg med filmgrammatikken, men det er også mere end rigeligt for mig. På samme måde som Bach legede med musik som systemer og skabte noget smukt ud af det, formår Nolan her noget lignende med sit medie.
9/10
#548 evermind 14 år siden
#549 filmz-ab 14 år siden
Interessant indlæg.
Det har ihvertfald været en af hensigterne fra Nolan..
#550 Highland Park 14 år siden
Jeg kunne aldrig drømme om at sammenligne Nolans værker med Bachs. Fascinationen af og legen med det flerstemmige, kontrapunktet og matematikken har de ganske vist til fælles, men hvor Nolan er en dygtig, legesyg håndværker, er Bach en gudbenådet kunstner, hvis vidunderligt suggestive værker emmer af spiritualitet.