Harrison Ford er dog i sit es som den alderstyngede Indiana Jones, og hans spil overfor Shia LaBeoufs motorcykelknægt Mutt er en af filmens helt store forcer. Her ser man på vittig vis en slags gentagelse af far-søn-forholdet fra “Indiana Jones og det sidste korstog”, nu blot med Henry Jr. som senior. Også Karen Allen er et ømt gensyn som Indys tidligere udkårne, Marion Ravenwood, selvom hun gives alt for lidt tid på lærredet til, at de tos baggrund og spændingerne imellem dem når at udforskes ordentligt.

Som nostalgisk fryd for øjet er “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige” en herlig rutsjebanetur gennem velkendte landskaber og farverige persongallerier. Action og humor er stadig fermt ekspederet, men der mangler lidt det overskydende glimt i øjet til, at filmen for alvor kommer op på siden af de tre forrige eventyr. Måske er filmen bare løbet fra tiden og ikke omvendt?

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#101 El vez 16 år siden

#95 Jeg er ret enig i de fleste af dine pointer. Det er synd og skam.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#102 80eren 16 år siden

Folk er godt nok uenige om denne film. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg er nemlig selv meget i tvivl om min mening om den.

Jeg er lige kommet hjem fra biografen efter at ha' set "Indiana Jones 4". Der er både mange plusser og mange minusser IMO.

Plusserne er klart filmens start. Anslaget er perfekt og rammer 50'erne og Indy-stilen godt. Humoren er den samme som i de andre film og så er der små, hjertevarme referencer til både Henry Jones Senior og Marcus Brody. Det var jeg glad for.
Shia LaBeauf er klart en af filmens største forcer! Han tilfører den så meget charme og humor at det er en fornøjelse. Ham og Indy er et godt makkerpar. Desuden er kulisserne utrolig flotte. Dejligt med masser af skumle huler, gravkamre, mørke gange og døre der skal åbnes ved at finde den rigtige mekanisme, osv. Desuden er filmen god action-underholdning og den er ret flot filmet også. En del af den klassiske Indy-stemning er genskabt her.

Men så stopper min begejstring også. Jeg kunne godt ha' undværet Karen Allen. Hun spiller direkte ringe især i den allerførste scene hvor hun begynder at diskutere med Indy. CGI-effekterne blev en tand for meget til sidst. Jeg kan godt leve med, at man anvender det i en Indy-film, men jeg synes det kammede over til sidst. Og hvad sker der for slutningen? Hele kulminationen og alt det kosmiske ødelagde totalt en film, som ellers havde været ganske underholdende hele vejen igennem. Det passer bare SLET ikke til en Indy-film. Det hører til i et helt andet univers efter min mening. Jeg ved ikke, hvad d'herrer Lucas og Spielberg har tænkt på. Tror de, det er Star Wars eller E.T., det her?

Det var for mig klart noget der gjorde, at filmen i sidste ende klaskede sammen som en våd karklud. Den havde ellers holdt et rimeligt niveau hele vejen igennem. Men slutningen, hold da kæft noget møg! Det kunne jeg slet ikke have.
Og hvor er det synd at bruge Indy-universet til den slags. Jeg synes, det er voldtægt af et ellers superfedt koncept.

Indiana Jones-film skal være lidt støvede og gammeldags, det er jo det, der er deres charme. Med skumle fælder, magiske artifacts, religiøse symboler, rejser jorden rundt, osv.
At filmen tager en så markant science fiction-drejning er bare ikke i orden!!

Den når ikke nogen af de tre gamle film, men er stadig god popcorn-underholdning - ihvertfald den første 3/4 af filmen.
Rart med et gensyn med min yndlings-filmhelt.

4/6 stjerner herfra. Og så er jeg flink.
Gravatar

#103 filmz-lutorion 16 år siden

Jeg er så skuffet over den her film, at det er svært for mig forklare det.. (Men lad mig nu alligevel gøre et forsøg.)

For det er jo rigtigt at både Indy, Mutt og Marion fungerer udmærket i det meste af tiden - de har bare ikke ret meget at arbejde med. Der er alt for lidt tid til dem og de indbyrdes relationer. Ford gør det upåklageligt (han elsker tydeligvis at være tilbage i rollen), Shia viser potentialet i en uudforsket rolle og Allen glimter et par gange.
Filmen har også nogle rigtig gode scener; introduktionen af Mutt, motorcykeljagten, slange/sandfælde-scenen og et par andre. Tempoet er højt, den er sjovt og leverer okay underholdning - et stykke af vejen. Jeg tror det er omkring det sted i filmen, hvor de finder krystalkraniet, at jeg står af. Indtil da har jeg tilgivet den haltende historie, (jeg regner med at de får styr på den senere..) de kiksede udskejelser, dårlige replikker, elendige skurke og hvad der ellers har været af ujævnheder - for det er Indy, og jeg er glad for at se ham igen. Men da de står med det der tudegrimme plastickranie i favnen giver jeg op. Er det virkelig det de har ledt efter? Nu kan jeg se hvor det bærer hen ad, og jeg bliver oprigtigt ked af det. Min frygt for, at Lucas og Spielberg ville gå Alienamok er bekræftet. Lige siden jeg så traileren og kunne regne ud, at det ville handle om rumvæsner, havde jeg håbet at de kunne rede den hjem. De er jeg fantastiske historiefortællere begge to. Men det her er for meget. Og fra det punkt bliver jeg trukket igennem den ene skuffelse efter den anden. Hver gang jeg tænker, at nu kan det ikke blive værre, så dukker der en ny tåbelighed op på skærmen - Tarzan-sekvensen, myrerne, stammefolkene der aldrig rigtig bliver forklaret nærmere. Så er der Aliens over det hele, "men de er da trods alt ikke i live" når jeg lige at tænke, inden der går totalt karneval i den og det hele drukner i CGI og UFOen letter. Slutningen er så elendig, at jeg slet ikke kan forstå det. Jeg er fuldstændig lammet - lidt ligesom Indy og resten af vores helte der bare står og kigger på.

Det største problem er at historien aldrig kommer til at hænge sammen. Hvorfor vil Indy overhovedet bringe det kranie tilbage til templet? De skal da bare forhindre at tegneserierusserne får fat i det.
Vores helte trækkes rundt af en gammel tosse der mest af alt ligner en undskyldning ikke at ville bruge tid på egentlig gådeløsning. Indys "det har han sikkert regnet ud i sin celle" replik siger det hele. På den måde fungerer Ox lidt som dagbogen i The Last Crusade, men dengang fik vi kun hints, og så måtte Indy selvregne resten ud - her bliver han reduceret til biperson.


Jeg bliver aldrig engageret i plottet, for de er aldrig rigtig i fare. Der går næsten slapstick i det hele i kampen for at holde publikum vågne. Vi skal grine gennem hele forestillingen, så vi glemmer hvor håbløst uinspireret det er. Men på et tidspunkt holdt jeg op men at grine. Så forsvandt smilet. Til sidst sad jeg bare og rystede på hovedet.

Det her er den Indyfilm, jeg altid har frygtet at de ville lave. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at jeg selv kunne have skrevet et bedre manuskript på en weekend. Hvordan kan sådan et team underpræstere så ufatteligt? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Men endnu mere ubegribeligt for mig er det, at anmelderne alligevel kan synes som godt om den. Er det gensynsglæden der blænder?

Men er det umuligt at lave en efterfølger, det kan leve op til de gamle. Det tror jeg stadig. For selvom min skuffelse uden tvivl ville have været mindre, hvis ikke det havde været en Indyfilm, så er jeg nu stadig glad for at det var det, for netop Indy var det eneste der i sidste ende var værd at tage i biografen for.


Raiders of the lost ark - 6/6
Temple of Doom - 5/6
The last crusade - 5.5/6
Kingdom of the crystal skull - 1/6
Gravatar

#104 filmz-maelström 16 år siden

#103: Enig med næsten alt hvad du siger. Dog fortjener filmen mere credit for første halvdel af filmen - specielt indledningen. Der er ingen tvivl om "den gode gamle Indy-film" er svær at spore, men 100% elendig er filmen nu heller ikke.

Jeg vil citere en biogænger jeg overhørte:
"Der er nogle få store skuffelser i livet for en mand. For det første tror man ens far er Superman når man er barn... det er han ikke. For det andet tror man man skal spille fodbold på førsteholdet og senere leve af det... det skal man heller ikke. Og så tror man Indiana Jones altid vil være på lærredet til at trylle en væk fra en regnvejrsdag... Indiana Jones er væk, magien er væk, forbilledet og fortællingen er væk"

Isoleret set er det en ok film, men med de ting i baggagen vi hver især har fra 1980'erne, føles det som et middelmådigt bekendtskab... og det er måske det værste det kunne være. En helt elendig film ville have isoleret sig selv og fans vil kunne leve videre, men filmen er lige præcis kreditværdig nok (Spielberg, Ford, Lucas, Allen) til at røre lidt ved guldstøvet på de 3 første. Spielberg har udtalt: "This is a movie for the fans [...]", men han glemte måske bare at når f.eks. turiststeder sydpå opstår FOR turisterne og ikke har sin egen historie, forsvinder glæden og spændingen ved at være der. Der skal mere end hule genkendelige facader til at ville rejse væk.
"The thing I love about "Jaws", is that I've never gone swimming in the ocean again." - David Fincher
Gravatar

#105 filmz-BrotherJack 16 år siden

#104
Flot.

Jeg må altså indrømme at jeg er helt uenig med modstanderne af filmens sci-fi-drejning. Jeg synes det er en fantastisk idé, som passer perfekt ind i en Indiana Jones film der foregår i 50'erne! Ligeså fantastisk som at Indy ender i en atomprøvesprægning i anslaget. Det rammer præcis det 50'er feel denne Indiana Jones film kræver.
Problemet med sci-fi-elementet er ganske enkelt den helt igennem forfærdelige udførelse, og den helt eksplicitte brug af Aliens. Det er en kæmpe fejl, da al mystikken omkring rummænd i 50'erne rives væk. Man skulle højst have set en silhouet af en alien, og så skulle det for fanden også have været lavet som en dukke (eller bare en mand med sminke!). I dette tilfælde hiver CGI-cirkuset historien helt ud af filmen: jeg er ligeglad med Macs evindelige søgen efter guld og korruption, ligeglad med Cate Blanchets figurs grådige sind, der leder hende i døden (?) og helt ligeglad om Indy og vennerne formår at hoppe igennem CGI-sten, der kører rundt og rundt (INGEN fare, whatsoever).
Men det kunne have været godt. Et bedre manuskript og en ordentlig udførelse - med billeder der rører mig. Siden Spielberg fik CGI som virkemiddel, har han glemt at effekter også skal instrueres, justeres og påvirke publikum på samme måde som levende billeder.
Min pointe er bare: idéerne er gode nok til en Indy-film, og min jublen stopper så også der. Desværre. Stort ØV.
Gravatar

#106 blahblah 16 år siden

En af de store problemer med filmen er også at Indy aldrig er i fare, der er INGEN tension, der er ingen spænding hvis du spørger mig. Det hele er flotte lys, uden egentlig pow.

En af grundene er at de laver en så elemntær fejl i manuskriptet at man skulle tro det var løgn.


De starter praktisk filmen med at Indiana Jones overlever en atom eksplosion...
Nu har han så overlevet det, og med mindre at jorden er ved at sprænge i luften, er det svært virkelig at få noget fare ind. For når Indy har overlevet en fucking atombombe, hvad kan så true ham?


Men jeg fatter simpelthen ikke hvorfor nogen synes den her film er god. I mine øjne, ligemeget hvor meget man vender og drejer filmen, så er den i bedste fald "okay".

Hvis der ikke stod Indiana Jones på den ville den ingen opmærksomhed få.
Gravatar

#107 enfilmnørd 16 år siden

#102+103

I rammer fuldstændig hvordan jeg har det med filmen.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#108 filmz-xlarti 16 år siden

Jeg forstår ikke at folk tillader sig at sige at den her film er bedre end Temple of Doom. Det er blasfemisk i min bog!
Temple of Doom har en af filmhistoriens klammeste filmskurke og adskillige af filmhistoriens vildeste stuntscener.
Jeg siger giv det lidt tid og den her film vil blive lige så forhadt som Star Wars prequelsene er. Jeg blev både vred og skuffet over den film her som havde så meget potentiale men komplet døde
så snart de landte i Peru.
Gravatar

#109 BN 16 år siden

Jeg forstår ikke at folk tillader sig at sige at den her film er bedre end Temple of Doom. Det er blasfemisk i min bog!


Nå, er det da forbudt at sige dét? Jamen, så har jeg overtrådt "loven"....
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#110 elwood 16 år siden

Harrison Ford køber merchandice

Hehe meget munter billede 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: