I bund og grund er “Out of the Furnace” en realistisk historie, der viser, hvordan mennesker reagerer under ekstreme forhold, og ikke mindst hvordan det ødelægger deres liv. Filmen har et fantastisk cast, der alle spiller formidabelt uden nogensinde at kamme over i det hysteriske. I en så karakterdrevet film er det nødvendigt, hvis ikke det hele skal falde til jorden. Instruktøren binder alt sammen til en højere enhed, så det, der nemt kunne være blevet en generisk hævnfortælling, bliver en kommentar til det amerikanske samfund – hvis ikke direkte et gravskrift over den amerikanske drøm.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Batsy 6 år siden

Man kunne næsten tro at det er en parralel fortælling som forgår i samme "univers" som The Town med den plakat :p

"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#2 OxxY 6 år siden

Jeg troede faktisk ikke den kom i biffen herhjemme da den allerede er på BD i USA.

Ganske ok film, godt tempo, og jeg er enig i andmelderen mhs til kommenateren om den amerikanske drøm.
Jeg syntes dog slutningen er en smule for banal til at kunne give mere end 4/6.

Men den er bestemt værd at se, om ikke andet end for at nyde nogle dygtige skuespillere gøre det de er bedst til.
Gravatar

#3 moulder666 6 år siden

Den skal jeg helt klart se på et tidspunkt. Lækkert cast (og det glæder mit lille hjerte at se, at Woody Harrelson lige så stille får bedre og bedre roller med alderen)

Lige lidt flueknepperi hvor der vist lige har været lidt slåfejl:

"Hans forsøg på at flugt"

"Der er et element uafvendelighed"
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#4 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#3 Det skal naturligvis være i orden. Rettet. Mange tak :)
Gravatar

#5 Ispep 6 år siden

Fremragende film som deler lidt vandene. Ikke perfekt, men helhedsindtrykket er stærkt.
Gravatar

#6 bjarke 6 år siden

Så absolut en god film - ond, tung og dyster samt både intens og medrivende. Men også en smule ujævn i sin fortælling og sine karaktertegninger til tider - intet der dog vælter læsset. 4 ud af 6 stjerner fra mig.
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#7 Driver 6 år siden

Stort set enig med alt i anmeldelsen. Det der trækker lidt ned, er spilletiden, der er lige lang nok, men ellers er det en fremragende film, med lige så fremragende skuespil fra stort set alle involverede. Det er virkelig en film proppet med meningsløshed og ulykke på ulykke, især for Christian Bale, der virkelig nailer portrætteringen af de situationer, han ender i. Man fyldes med medlidenhed for Russel Baze, og i de små scener med Russel og Rodney er dialogen så velskrevet, at man virkelig føler, at de er brødre, der vil gøre alt for hinanden. Fremragende film, fremragende manuskript og fremragende skuespil. 8/10.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#8 Driver 6 år siden

Lige lidt spoiler til efter-analyse af filmen:

Russell Baze kommer i spjældet for at at torpedere ind i en bakkende bil, efter at have fået lidt at drikke på den lokale bar. Men da han så bliver løsladt og Rodney henter ham, spørger Russell om han ikke må køre hjem. Opfattede I dette som, at Russell ikke lærer af sine fejl, på samme måde som, at Rodney ikke lærte at lytte, og deres far ikke lærte at stoppe på stålværket før, han blev syg af det? At al deres ulykke altså skulle ses som selvforskyldt, ligesom anmelderen påpeger også er hans indtryk? Jeg synes i hvert fald, det virkede uansvarligt at sætte sig foran et rat igen og jeg ved ikke om jeg selv ville være i stand til det, efter sådan en barsk oplevelse. På den anden side havde jeg indtrykket af, at Russell var et kærligt og fornuftigt menneske, så måske var han blot en smule ignorant og dumdristig.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#9 Ispep 6 år siden

Min primære anke er at filmen er for kort. Den løser nogle problemer hurtig for at plottet kan køre videre. Den har ikke helt "The Deer Hunters" omhyggelige opbygning. Det hele er lidt presset, men stadig masser at kunne lide her - primært skuespillet.
Gravatar

#10 moulder666 6 år siden

Ispep (9) skrev:
Min primære anke er at filmen er for kort. Den løser nogle problemer hurtig for at plottet kan køre videre. Den har ikke helt "The Deer Hunters" omhyggelige opbygning. Det hele er lidt presset, men stadig masser at kunne lide her - primært skuespillet.


Heh - spøjst, at #7 siger, at den er lidt for lang, mens du synes den er lidt for kort. Who to trust...who to trust...

Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: