Rollebesætningen er af den type, drømme er gjort af. Lige fra Maggie Gyllenhaal som en mærkbar forbedring fra Katie Holmes som Bruces barndomsveninde Rachel Dawes til Gary Oldman som James Gordon leverer de alle præstationer, der løfter filmen over ikke bare de fleste superheltefilm men generelt de fleste film. Men lige meget hvad så kommer vi ikke udenom Heath Ledgers Joker, som langt overstiger noget, vi har set før. På overfladen lader Ledger publikum fornemme en eller anden form for indre logik, men samtidig nægtes vi indsigt i karakteren, og hans vanvid fremstår derfor det mere skræmmende. Som en nihilistisk naturkraft forbliver mennesket bag uhyrets sminke ukendt, og det samme gør hans motiver. Moral eksisterer ikke, og tilbage bliver kun hans bestialske gerninger. Og det er sgu skræmmende.
Som tegneseriefilmatisering er “The Dark Knight” en monumental præstation. Effektjageriet, som plagede forgængeren, er nedtonet i en sådan grad, at det hele glider ned uden at aflede fra Nolans egentlige ærinde med filmen. “The Dark Knight” placerer sig nemlig som en pragtfuld fortælling om menneskelige ambitioner og de valg, de driver os til. Filmen er muligvis ikke perfekt, men den er heller aldrig kedelig. Billederne er altid betagende, fortælletempoet effektivt og lydsiden anderledes foruroligende. Resultatet er solid blockbuster-underholdning, der stikker langt dybere, end vi er vant til i denne type ofte bøvede actiondrøn.
Læs mere om Batman i Moviola: Den mørke ridders mange ansigter
#431 mr gaijin 16 år siden
#432 filmz-Bruce 16 år siden
#433 Bohemian 16 år siden
#434 Riqon 16 år siden
#435 rockysds 16 år siden
Tråden hedder "Bedste Tom Cruise film 2" (1127 indlæg) og er en opfølger til den åbenbart ekstremt populære poll: Bedste Tom Cruise-film? (510 indlæg).
#436 Åkepool 16 år siden
#437 filmz-DocDoom 16 år siden
http://www.imdb.com/title/tt1075747/
#438 The Insider 16 år siden
#429, de færreste overvældes nok af gru, men diskussionen har jo blomstret, fordi det hævdes, at man på ingen måde kan blive bange eller skræmt af film. Det synes jeg bare lyder enormt pudsigt :-)
#439 Slettet Bruger [3543257262] 16 år siden
#440 tiany 16 år siden
Nu fik jeg så set The Dark Knight og helt ærligt jeg var skuffet. Jeg synes Batman Begins var langt bedre.
Mine problemzoner :)
* Filmen var 30 min for lang, der var masser af flotte sekvenser i filmen, men den havde ikke taget skade af at være lidt kortere
* Jeg ved den dybe stemme som Bruce bruger når han er i kostume også findes i Begins, men jeg synes bare den virkede meget mere overdrevet i TDK
* Jeg var i det hele taget lidt skuffet over Batman i denne film, i Begins havde han ingen problemer med at sparke røv i sin dragt, nu er den pludselig for tung og i det hele taget sparkede han ikke røv. Jeg fandt Christian Bale langt mere overbevisende i rolle som Bruce Wayne end som Batman - ved det lyder underligt men sådan havde jeg det. I de scener hvor Bruce uddelte tæsk uden bat-dragten var jeg solgt.
* Two-face så i første omgang ud til at være godt lavet, men i længden virkede det ikke, den ødelagte side af ansigtet var alt for stiv og lignede noget der var påklistret
Det positive:
* Aaron Eckhart, Morgan Freeman og Michael Caine spillede alle rigtig godt og overbevisende
* Rart med Maggie i stedet for Katie
Det der kan diskuteres:
* Heath Ledger gør det udemærket, men jeg synes ikke at rollen absolut fortjener en Oscar og jeg kan give min kæreste ret i at han faktisk kunne virke en smule belastende hen mod slutningen, efter at man har hørt på ham i 2½ time.
* Jeg ved at en del af det der foregår i Begins ikke er realistisk, men jeg følte bare at tingene blev presset over grænsen i TDK og jeg sad tit og følte at nu blev det for meget.
Alt det overstående er min egen mening og fan-boys behøver ikke argumenter for hvorfor jeg tager fejl i mine betragtninger, det er mine og jeg står ved dem ;)
4/6 herfra og så tager jeg Batman Begins over The Dark Knight any day!