“The Wrestler” er en sikker vinder. Når man tager det dejlige transfer og den udmærkede dokumentar med i betragtningen, ja, hvad kan man så sige andet end føj til indkøbskurv, gå til betaling.
#80 Kunne det være du blot forventede noget helt andet? The Wrestler er jo langt fra det visuelle og hektisk klippede univers Aranofsky før viste i Pi og Requiem For A Dream, men nærmere an film hvor han viser, at han i instruktørstolen også kan være mere indadvendt og minimalistisk (sikkert som et svar på al den kritik The Fountain endte med at få.) Personligt havde jeg forventet et helt andet monster af en film, men endte med en reel forståelse for hovedpersonen, hvilket vel var kulminationen af Mickey Rourkes fantastiske skuespil (stenet? enten aner du ikke hvad du snakker om her, ellers slynger du blot ordet ud for at provokere yderligere), Aranofskys præcise instruktion (idéen med at bruge Rourke som en slags avatar, og lade historien forme sig i et roligt og troværdigt tempo inden konklusionen er smukt) og Siegels gribende manuskript (der ikke kun viser en wrestler i forfald, men også en hel verdens hast og jag efter det næste store, og alt det der går tabt i mellemtiden). Filmens skal vel ses som en slags personskildring som man kan drage mange paralleler med og er åben for en subjektiv analyse. At du gentagne gange har påpeget at scenen hvor
han sover over sig
går dig på, er vel egentlig din egen forståelse af verdenen, der ødelægger det... i virkeligheden er dette noget der kan ske ret så ofte (og sikkert også gør), især for den type menneske som Rourke skildrer. Scenen virkede på ingen måde latterlig på mig. Forudsigelig? Måske. Men at være uforudsigelig er ikke filmens idé eller grundlag, for Aranofsky har vel aldrig prøvet at narre sit publikum på samme måde som f.eks. Shyamalan (hvis det nu er den type film du er til), det er nærmere at rive sit publikum med på en rejse i forståelsen af det menneskelige sind... og dette er vel som bekendt ret ofte forudsigeligt.
Ps. Du skal sgu ikke bøje dig for flertallet... flertallet har sjældent ret.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#81: Jeg forventede en film en falden helt, der rejste sig, samlede sin sjæl og blev hel igen. Det kan være det skete, men jeg lagde kun mærke til en kedelig fortælling pakket ind i stenet skuespil - altså skuespil der mindede om et højt forbrug af stoffer blandt de fleste rolleindehavere.
Jeg forsøger ikke at provokere, det har aldrig været min intention - jeg forsøger bare at gøre opmærksom på, at vi altså er nogen, der ikke forstår filmen. Det er alt. Jeg bøjer mig ikke for flertallet, jeg anerkender bare, at den gængse opfattelse af filmen, er en helt anden end min, og det er der jo ikke noget at gøre ved :)
Du taler en masse om symbolik, og generelt føler jeg, at du taler godt og grundt ned til mig. Men det skal du da også have lov til. jeg var nødt til at google Shyamalan, og fandt så ud af, at han har lavet The Sixth Sense, som jeg ikke fandt forudsigelig, og unbreakable, som jeg fandt direkte kedelig (men igen så så jeg den ikke færdig.)
Hvis en film keder mig, ser jeg den ikke færdig, det gider jeg ikke bruge tid på. Men jeg skulle selvfølgelig ikke have udtalt mig om det til at starte med ^^
#82 Haha, jeg taler skam ikke ned til dig... jeg kan selv li' de tidligere Shyamalan-film (men sjovt nok igen synes jeg klart Unbreakable er hans bedste), og symbolik er jo noget de fleste kan finde i de fleste film vel. Men fred være med det. Jeg synes det er fint at du ikke kan lide The Wrestler, og synes det er fint du udtaler dig om det selvom du ikke har set den hele, det synes jeg efterhånden jeg har givet ret klart udtryk for, så jeg er i minoriteten her. Grunden til jeg skrev den lange smøre var, at du synes at give udtryk for gerne at ville vide hvorfor mange synes The Wrestler er fabelagtig. Så gav jeg blot mine 2 cents i sagen for, at du måske ville kunne opnå det mål. Anyway, det er mere eller mindre derfor jeg godt kunne lide filmen.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#71 Næh, det siger jeg ikke. Jeg siger at hvis kærlighed for helheden af en film udelukkende afhænger af filmens slutning, er det vel næppe kærlighed. For at bruge din egen sammenligning, så kunne man jo nøjes med at se filmens sidste halve time, hvis resten ikke er godt.
Og det gav jeg netop udtryk for, at man ikke kan:
Highland Park (71) skrev:
At påstå andet er noget vrøvl, som svarer til at sige: den sidste halve time er uden betydning og kan derfor lige så godt klippes ud af filmen.
Desuden handler det jo ikke nødvendigvis om ens kærlighed til filmen men primært om ens oplevelse af hele værket.
Lord Beef Jerky (79) skrev:
Med det sagt, vil en forståelse for et værk som helhed naturligvis afhænge af, at man har set den som helhed fra ende til anden. Men i Kochies tilfælde har han jo allerede set langt størstedelen af filmen, og hvis han ikke kunne lide det han har set indtil nu, vil jeg nu påstå at han stadig ikke vil kunne lide den, selv hvis han lige ser den sidste del. Forståelse for værket har han så ikke, nej, men jeg synes da han, med den del af filmens han har set, bestemt er i sin ret, når han siger han ikke kan lide filmen, om han så har set slutningen eller ej, for jeg kan ikke se hvordan den skulle påvirke hans mening.
Så ifølge dig kan han altså godt udtale sig om, hvorvidt han kan lide filmen eller ej, selv om han ikke har set den? Du synes måske ikke, at ens mening om en film har noget at gøre med ens forståelse af den? Det forstår jeg ikke. Filmen er filmen - ikke bare den første time af den.
#85 Jeg er dybt uenig. Jeg vil uden tvivl kunne se 2/3 af enhver film, og kunne sige om jeg kan lide filmen eller ej, selvom jeg aldrig får set den sidste del. Jeg mener ikke at forståelse af en film er lig med ens smag, da jeg har set flere film som jeg ikke forstår meget af, men dog sagtens kan li' og omvendt og på kryds og tværs. Det synes jeg netop er noget vrøvl at påstå er noget vrøvl. Det kan de fleste mennesker sgu da.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Pearl Harbor skal jo også ses til ende for, at man kan sætte ..... hmmm glem det.
Det er faktisk et godt eksempel. Hvis man ikke ser den til ende, så forstår man ikke helt, hvor elendig, den er. Det er selvfølgelig ren filmmasochisme, men det er jo den skovsnegl, man må æde, hvis man skal have fuldt medlemskab i bitch over Michael Bay-klubben.
#88 Hvis den ikke er længere, kan vi jo heller ikke diskutere det mere. Du lyder som om du er dybt forudindtaget på at have ret, i stedet for at forstå hvad jeg mener. Jeg har jo allerede skrevet, at for at forstå filmen og dens budskab, skal man naturligvis have set filmen som helhed. For at sige om man kan lide filmen eller ej, synes jeg sagtens man kan stoppe 2/3 inde i filmen og sige "det er sgu ikke mig det der!", hvilket jeg tror mange har gjort før... jeg har i hvert fald. Bagefter har jeg endda sikkert også været så fræk som Kochie, og sagt at jeg ikke brød mig om filmen. Om jeg vælger at se den sidste halve time på et andet tidspunkt er for mig ligegyldigt, da den på ingen måde vil ændre på min smag, selvom jeg pludselig forstår budskabet. F.eks. hvis jeg stoppede 2/3 inde i Pearl Harbor (hvilket jeg ofte har ønsket jeg havde gjort), ville slutningen på ingen måde påvirke min mening om filmen... ligegyldig om der kommer en dybsindig afslutning eller en masse hajer, gore og eksplosioner. Men de fleste film kører i nogenlunde samme retning, så man ved godt hvilken stemningsretning der bliver fulgt. Men jeg kan udmærket godt se, at jeg er den eneste der har det på denne måde. Til sidst en gentagelse - forståelse er ikke lig smag.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#81 Lord Beef Jerky 15 år siden
Ps. Du skal sgu ikke bøje dig for flertallet... flertallet har sjældent ret.
#82 Kochie 15 år siden
Jeg forventede en film en falden helt, der rejste sig, samlede sin sjæl og blev hel igen. Det kan være det skete, men jeg lagde kun mærke til en kedelig fortælling pakket ind i stenet skuespil - altså skuespil der mindede om et højt forbrug af stoffer blandt de fleste rolleindehavere.
Jeg forsøger ikke at provokere, det har aldrig været min intention - jeg forsøger bare at gøre opmærksom på, at vi altså er nogen, der ikke forstår filmen. Det er alt. Jeg bøjer mig ikke for flertallet, jeg anerkender bare, at den gængse opfattelse af filmen, er en helt anden end min, og det er der jo ikke noget at gøre ved :)
Du taler en masse om symbolik, og generelt føler jeg, at du taler godt og grundt ned til mig. Men det skal du da også have lov til. jeg var nødt til at google Shyamalan, og fandt så ud af, at han har lavet The Sixth Sense, som jeg ikke fandt forudsigelig, og unbreakable, som jeg fandt direkte kedelig (men igen så så jeg den ikke færdig.)
Hvis en film keder mig, ser jeg den ikke færdig, det gider jeg ikke bruge tid på. Men jeg skulle selvfølgelig ikke have udtalt mig om det til at starte med ^^
#83 Lord Beef Jerky 15 år siden
#84 Michael Andersen 15 år siden
#85 Highland Park 15 år siden
Og det gav jeg netop udtryk for, at man ikke kan:
Desuden handler det jo ikke nødvendigvis om ens kærlighed til filmen men primært om ens oplevelse af hele værket.
Så ifølge dig kan han altså godt udtale sig om, hvorvidt han kan lide filmen eller ej, selv om han ikke har set den? Du synes måske ikke, at ens mening om en film har noget at gøre med ens forståelse af den? Det forstår jeg ikke. Filmen er filmen - ikke bare den første time af den.
#86 Lord Beef Jerky 15 år siden
#87 mr gaijin 15 år siden
#88 Highland Park 15 år siden
#89 mr gaijin 15 år siden
Det er faktisk et godt eksempel. Hvis man ikke ser den til ende, så forstår man ikke helt, hvor elendig, den er. Det er selvfølgelig ren filmmasochisme, men det er jo den skovsnegl, man må æde, hvis man skal have fuldt medlemskab i bitch over Michael Bay-klubben.
#90 Lord Beef Jerky 15 år siden