Der er gudskelov større intensitet og mindre nonsens i Michael Bays tredje robotfabel end i forgængerne, men desværre suppleres de overrumplende actionsekvenser af rædsom pruttehumor og en overflod af overflødige handlingsforløb. Diskens AV-præsentation er fuldkommen fantastisk, men intet ekstramateriale medfølger. Eftersom en ny udgivelse med masser af ekstramateriale er i støbeskeen, er der derfor ingen grund til at bruge dine lommepenge på denne indholdsløse Blu-ray, medmindre du er verdens mest utålmodige “Transformers”-fan.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 1.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 2.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Ericmase 13 år siden

Lyden og videoen med de 6 stjerner skulle ikke undre mig hehe :P
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#2 Zoracka 13 år siden

Selve Transformers filmen er for mit vedkommende på niveau med nummer to, De Faldenes Hævn. Filmen kunne sagtens have skåret en halv til en hel time af. det var den lange afspilningstid der totalødelagde filmen for mig.

Alt action imod slutningen inde i byen blev simpelthen for meget. Jeg kedede mig under det store slag. Action der er kedeligt? Godt gået, Bay.


Shia Lebøf leverer endnu engang en intetsigende hovedrolle, der med fordel kunne have været udeblevet, da man ikke får medlidenhed med ham. Hvad der dog er værst for filmen er, at den nye chick skraber bunden værre end Megan Fox gør!

Til sidst, hvor Decepticons sætter de der krystaller op omkring hele verden, så irriterer det mig, at "head-crystal" selvfølgelig er lige der, hvor vores hovedpersoner befinder sig. Jeg ser dette som typiske kedelige træk og får det hele til at virke som om, at nu skulle filmen bare være færdig.


Filmen er visuelt imponerende som dens to forgængere, det skal hr. Bay have, men alt andet er håbløst. Jeg håber, at Michael Bay med Dark of The Moon lader Transformers trilogien ligge og så kan vi hurtig glemme de tre forfærdelige til middelmådige film.
"Did you see saw?" - "Yeah, I saw Saw." - "Did you see Saw 2?" - "I saw Saw 2 too"
Gravatar

#3 Business Monkey 13 år siden

Forfærdelig film, der umotiverende plottwist og kontinuitetsfejl efter den anden, udpensler handlingen i utroværdige og uvæsentlige mono- og dialoger...

Langt værre end de to første, da de i det mindste ikke prøvede fejlagtigt at bilde seeren ind i så høj en grad, at det narrative forløb er så alvorligt og essentielt for filmens plot, hhv. både i det små og i det store. Hverken Sam's personlige udvikling gennem filmen eller Autobotsenes, præsenteres som betydningsfulde ift. hvad vi får fortalt.

Leonard Nimoy skulle være forblevet Galvatron...
Gravatar

#4 Batsy 13 år siden

Jeg synes det var en fed film, men etteren forbliver hos mig den bedste

Det her er en film som er stort set kun action, og for mig virkede humoren udemærket jeg er vidst i den alder hvor jeg finder ''wanker'' sjovt, og synes nu de 2 britiske robboter ikke var særlig meget med ligesom de to twins robboter, men synes nu den fedeste action scene er der
hvor de skal transpotere Sentiel Prime tror jeg vidst han hed og Ironhide måtte lade livet fordi Prime var en forræder mod Autobotsne. Blev hvertfald sur over Ironhide døde, han var fanme en af de sejeste i filmen selvom hans ansigt ligner lidt en ko.



Jeg blev hvertfald underholdt, og skal bestemt have den på DVD gid jeg havde en BD afspiller...

den er en 5'er i underholdning for mig og en 3'er i plot og skuespil, da der intet oscarværdigt fra holdet af medmindre man kunne give best voice actor så nej.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#5 Takeshi_K 13 år siden

Zoracka (2) skrev:
Filmen kunne sagtens have skåret en halv til en hel time af. det var den lange afspilningstid der totalødelagde filmen for mig.

Jeg er fuldstændig enig, nøj, hvor blev det hårdt til sidst. Det og den utrolig dårlige humor er hvad der ødelagde filmen. Skær hans forældre ud og det er lige før den får en ekstra stjerne bare for det. Hvorfor fanden skulle de med igen? Deres eneste formål er jo at ydmyge Sam, hvorefter Bay forventer, at vi griner højt. Hvad der fungerede fint i den første film fungerer nødvendigvis ikke i den tredje. Jeg synes nu også humoren var bedre i den første film. Scenerne hvor Sam og Mikaela har taget Transformerne tilbage til hans hus er jo vildt morsomme.
Gravatar

#6 mr gaijin 13 år siden

Jeg faldt i søvn til den to gange under en flyvning fra Tokyo. Første gang efter den første halve time. Anden gang nåede jeg til den store klimatiske kampsekvens. Jeg kedede mig bravt.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#7 nitinkadk 13 år siden

Bedre end to'eren. Ringere end den første.

De skulle have stoppet efter den første.
Gravatar

#8 samcro 13 år siden

nitinkadk (7) skrev:
Bedre end to'eren. Ringere end den første.

De skulle have stoppet efter den første.


De skulle have stoppet før den første.
Idjit
Gravatar

#9 Ericmase 13 år siden

nitinkadk (7) skrev:
De skulle have stoppet efter den første.


Bobby Singer (8) skrev:
De skulle have stoppet før den første.


De skulle have stoppet med humoren i den tredie.
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#10 Therien 13 år siden

Det er så simpelt, Michael Bay skulle aldrig ha haft opgaven..

Skriv ny kommentar: