Af: Morten Vejlgaard Just | Udgivet: 2015-01-01

Anmelderne på Filmz har talt med deres lister, men den ultimative liste er her. Brugerne på Filmz har budt ind med deres favoritter fra biografåret 2014, hvor film som “Hende”, “LEGO Filmen”, “Captain America: The Winter Soldier” og “Nightcrawler” akkurat ikke nåede med på de øverste pladser. Her er de bedste film fra året, der gik:

5. “Abernes planet: Revolutionen

FANTASTISKE CGI-aber, der efterhånden får mig til at tro, at det kan blive inden for et årti, at vi ser en film med komplette CGI-mennesker, som ikke kan skelnes fra den ægte vare, skriver brugeren stav om den her roste sequel.



4. “Boyhood

Utrolig film, der fortjener alt den ros den har fået. At følge en dreng fra barns ben af var en stor oplevelse, skriver brugeren ThePalacePlayer i sin begrundelse for, at Richard Linklaters 12-årsfilm er blandt årets absolut bedste, og måske også derfor den er topfavorit til en Oscar i 2015.



3. “Guardians of the Galaxy

Nyd filmen, folkens! Den leverer på alle punkter. Den perfekte balance mellem humor (om end skruet lidt op i forhold til tidligere Marvel-film) og drama. En film, der brager løs fra første øjeblik, men stadig tager sig tid til at skabe dybe karakterer, relationer og drama, skriver brugeren Saenjaina om årets hit fra Marvel.



2. “Kvinden der forsvandt

Jeg har umiddelbart ikke set en nyere film, som er så godt skruet sammen. Den sidste, der har lignende niveau synes at være “No Country for Old Men”, skrev brugeren Baby Strong om David Finchers drilske thriller med originaltitlen “Gone Girl”.



1. “Interstellar

Med afstand den mest populære film blandt Filmz’ brugere i 2014. Brugeren Aggeri indrammede begejstringen med denne kommentar: En fantastisk film for mit vedkommende også, jeg var helt suget ind i universet, og da jeg kom ud af biografen, kunne jeg ikke få filmen ud af mit hoved. Der var nogen utrolige intense scener og Zimmers soundtrack var spot on! Matthew McConaughey og Anne Hathaway leverede varen. Jeg var følelsesmæssigt bevæget flere gange og følte virkelig med karaktererne.


Gravatar

#1 Anders Baad Mai 9 år siden

5 formidable film. Filmåret 2014 har været virkelig godt.
Gravatar

#2 Driver 9 år siden

Guardians of the Galaxy fik mig ikke helt op i det røde felt og Boyhood og Gone Girl har jeg ikke set, men Dawn of the Apes og Interstellar, var sammen med The Winter Soldier og Snowpiercer med til at cementere 2014, som værende et af de bedste filmår i længere tid, så fuldt fortjent, at Dawn og ikke mindst Interstellar høster den ros, de begge fortjener.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: