Af: Morten Vejlgaard Just | Udgivet: 2014-05-31

Japanske familieforfærdelser, tysk hipster-storby, klassisk Disney-eventyr, svensk ungdomsrock og dansk mentalkomedie bød denne varierede premiereuge på i de danske biografer. Filmz’ anmeldere har vurderet dem.


Den danske komedie, “Kolbøttefabrikken”, blev anmeldt af Anders Brendstrup. En film, der er bedre, end den er sjov.

”Som drama fungerer filmen stærkt, og når min grådighed efter grin ikke tager overhånd, bliver jeg mindet om, hvorfor Paprika Steen er det tætteste Danmark kommer på en diva, og hvorfor hele Danmark kan citere Zlatko Buric,” skriver Anders Brendstrup om sin oplevelse af filmen.

Læs anmeldelsen af “Kolbøttefabrikken”.


Disneys opdatering af eventyret om Tornerose, “Maleficent”, fik Andreas Holck Høeg-Petersen lov til at anmelde. En film, som er for alle med eventyrhjertet på rette sted.

”En uforbeholden anbefaling til alle fans af eventyr, magi og gamle Disney-film, for ‘Maleficent’ er sprudlende fantasifuld. Blockbustersæsonen er sparket godt igang af Angelina Jolie i Disneyland,” skriver Andreas Holck Høeg-Petersen.

Læs anmeldelsen af “Maleficent”.


Johnny Vinther Jensen anmeldte i denne uge “Oh Boy”. En sort-hvid hipstersag med smarte mennesker i storbyen.

Hans tur gennem byen er en herlig undskyldning for at grine af nogle af de omvandrende klichéer, man undertiden støder på i en storby,” skriver Johnny Vinther Jensen.

Læs anmeldelsen af “Oh Boy”.


Andreas Holck Høeg-Petersen vurderede to film i denne premiereuge. Lukas Moodyssons comeback til ungdomsfilmen, “Vi er de bedste”, vil begejstre fans af “Fucking Åmål”.

’Vi er de bedste’ er alt andet end en undtagelse. Hans respekt for sine karakterer er forbilledlig, hvilket gør ‘Vi er de bedste’ til en af Moodyssons bedste,” skriver en begejstret Andreas Holck Høeg-Petersen.

Læs anmeldelsen af “Vi er de bedste”.


Også Johnny Vinther Jensen var i biografen to gange i denne premiereuge. Anden omgang bød på dygtig japansk sentimentalitet i “Min søns familie”, der vil begejstre forældre og fans af Hirokazu Koreeda.

Så havde jeg tårer i øjnene ved det følelsesmæssige klimaks, og jeg tør ikke drømme om, hvilket indtryk den vil gøre, hvis man selv har børn. Sentimentalitet i film er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det skal bare gøres rigtigt,” skriver Johnny Vinther Jensen.

Læs anmeldelsen af “Min søns familie”.

Skriv ny kommentar: