I weekenden var der efter 18 års succes på tv endelig premiere på den første film om familien Simpson. Og succesen fra tv-skærmen blev omsat til tilsvarende succes på det store lærred, hvor Homer og Co. omsatte for $74 mio. i deres første weekend. Filmen har dermed god mulighed for i de kommende uger at omsætte nok til at dække budgettet på $75 mio.

Dette er den største åbning for en film, der er baseret på en tv-serie, og den er godt på vej til at slå “The Rugrats Movie” af pinden som den bedst omsættende filmatiserede tegnefilmserie.

Der har de seneste dage været nyheder om, at “The Simpsons Movie” skulle have slået “Transformers” klart i største åbningsweekend, hvilket er en sandhed med modifikationer, da “Transformers” havde premiere to dage før weekenden, mens “Simpsons” havde premiere om fredagen. “Transformers” omsatte i sin første weekend for $70,5 mio. og er trods de to dage lige efter weekendomsætningen på “The Simpsons Movie”.

“Harry Potter og Fønixordenen” faldt endnu engang med en større procentdel i omsætningen, og sætter bundrekorden for weekendomsætninger i serien, men paradoksalt nok er den stadig den bedst omsættende i serien på grund af sommerferien.

I næste weekend er der premiere på bl.a. “The Bourne Ultimatum”, “BRATZ”, “Hot Rod”, “Underdog” og “Becoming Jane”.

Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 30/2007:[list]1: ”The Simpsons Movie”:
$74 mio. omsat i denne weekend, premiere.
$74/$75 mio. (Totalomsætning/budget)
3922 biografer med $18.877 i gennemsnit.
2: ”I Now Pronounce You Chuck and Larry”:
$19,1 mio. omsat i denne i weekend, -44% i forhold til sidste weekend.
$71,7/$85 mio. (Totalomsætning/budget)
3501 biografer med $5.465 i gennemsnit.
3: ”Harry Potter og Fønixordenen”:
$17,7 mio. omsat i denne weekend, -46% i forhold til sidste weekend.
$242,4/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
4005 biografer med $4.427 i gennemsnit.
4: ”Hairspray”:
$15,9 mio. omsat i denne weekend, -42% i forhold til sidste weekend.
$59,7/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3121 biografer med $5.826 i gennemsnit.
5: ”Kærlighed og krydderier”:
$11,7 mio. omsat i denne weekend, premiere.
$11,7/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2425 biografer med $4.826 i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 filmz-Is 17 år siden

The Simpsons woooooooooow....De har allerede tjent hjem...
Gravatar

#2 Yoda 17 år siden

Fin start for "The Simpsons", må man sige. Filmen har i øvrigt sneget sig ind på IMDb's top 250, hvor den pt. befinder sig på plads 66 over alle tiders bedste film.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#3 maniac 17 år siden

#1 "Simpsons" har ikke tjent sig hjem endnu. Filmselskabet får i gennemsnit kun 55% af omsætningen. Det betyder Simpsons skal omsætte for $136 mio. før den har tjent sig selv hjem, men det skal den også nok gøre i de næste uger.
Oveni det kommer så budgettet for markedsføringen, der har været betydelig for simpsons, med alle de 7-11 kiosker der skulle modificeres, så den er slet ikke tjent hjem... Endnu.
Gravatar

#4 mr gaijin 17 år siden

Som Ebert siger:

If "The Simpsons" is indeed the best television series of 100 years (almost half of them, to be sure, without television), I guess I shouldn't be surprised to visit the Internet Movie Database and discover that the movie has been voted the 166th best film of all time, seven places above "The Grapes of Wrath" and 10 ahead of "Gone With the Wind."
That's all the more remarkable because it was first screened for critics on Tuesday, has had no sneak previews I've heard about, and already has 81.4 percent perfect "10" votes. Only 4.5 percent voted "9." That's funny, since you'd think more people would consider it really good but not great. Do you suppose somehow the ballot box got stuffed by "Simpsons" fans who didn't even need to see the movie to know it was a masterpiece? D'oh!

Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 Yoda 17 år siden

#4

Do you suppose somehow the ballot box got stuffed by "Simpsons" fans who didn't even need to see the movie to know it was a masterpiece? D'oh!

I think so! ;-)

Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#6 jessup 17 år siden

#3 copy paste fra IMDB

"It was responsible for 55 percent of all ticket sales overseas, piling up an additional $96 million although debuting in just 8 of the top-15 overseas markets. "I had been saying this is America's No. 1 comedy family, but forget the 'America' part -- this is the Earth's No. 1 comedy family,""
This is just until June
Gravatar

#7 filmz-Narniabæver 17 år siden

"Underdog" har amerikansk premiere næste uge!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#8 filmz-Sifodyas 17 år siden

#2

Transformers lå også rigtig godt i starten på imdb top250, den har nu en score udenfor charten på 7,9. Jeg er sikker på Simpsons også ryger længere ned, og nok også udenfor scalaen. Jeg har set filmen i usa, og jeg mener ikke den skulle befinde sig i top250, den er god, men ikke bedre end serien selv.
Ash: I can't lie to you about your chances, but... you have my sympathies.

sifodyas.eu
Gravatar

#9 filmz-clark 17 år siden

#3

Ja en voldsom marketingskampagne som jeg vil skyde til at have kostet et sted mellem $ 50-75 mio., hvis ikke mere... det er helt vildt med reklamer i Amerika og rundt om i verden.

Så filmen skal altså op over $ 250 mio., hvis den skal spille sig selv hjem. Men så er det jo godt, at vi også har overseas og ikke kun domestic :-D Og den skal sq nok spille sig selv hjem :-)

Mit bud er omkring $200 mio. i Nordamerika.

I Now Pronounce You Chuck and Larry falder ikke helt så hurtigt som først antaget efter en lidt skuffende åbning sidste weekend. Forvent omkring $120-130 mio.

Harry Potter og Fønixordenen er på vej mod de $ 300 mio., men når den nok ikke helt. Forvent $ 290 mio.

Hairspray falder 42% og med den rate vil den ik kunne nå mere end $105-110 mio.

Kærlighed og krydderier har jeg ingen mening om...


Gravatar

#10 filmz-simpson 17 år siden

Så Simpsons-filmen i lørdags til en snigpremiere. Den er rigtig go, men ikke perfekt! Introsekvensen er næsten det sjoveste i filmen - det skal i glæde jer til (jer som ikke har set den endnu).

Ps. Husk at se rulleteksterne HELT færdig... der kommer mange sjove små indslag helt til slut.

Men en ting forstår jeg dog stadig ikke omkring præsidenten "Schwarzenegger" - lille figurspoiler (markér for at læse):
Filmen giver nemlig ikke nogen grund eller forklaring på hvorfor "Mc Bain" pludselig hedder "Schwarzenegger"... Jeg synes nu det var sjovere da han hed Mc Bain... Der har jo alligevel aldrig været nogen tvivl om at Mc Bain var basseret på Arnold anyhow. Så hvorfor skære det sådan ud i pap? Hvis folk skal have det serveret på et guldfad, så fortjener de ikke at forstå "joken; - det er min mening.

Skriv ny kommentar: