#11639: Herligt! Jeg læste "Trækopfuglens krønike" i sommers men blev ikke så begejstret, som jeg havde håbet på. Jeg har på fornemmelsen, at "Norwegian Wood" mere er noget for mig, da en af Murakamis største styrker er evnen til at beskrive kvinder og sætte sig ind i deres univers (at forstå dem er som bekendt en helt anden sag).
Jeg er spændt på, om det fungerer, at han omtaler sig selv i tredje person. Som der står i Politikens anmeldelse af Jay Rubins "Haruki Murakami and the Music of Words":
Jeg har "Norwegian Wood" liggende, og det lader til, at jeg jeg fluks kaster mig over den, når jeg er færdig med "Kafka på stranden".
Ang. "Trækopfuglens krønike", så har jeg talt med flere - bl.a. på mit studie - der også har visse forbehold overfor romanen. Dog er der flere aspekter ved romanen, som hos mig gør, at det er én af de største nyere læseoplevelser, jeg har haft. Skildringen af parforholdets op- og nedture. Måden Murakami jonglerer og eksperimenterer med tiden. Hans fabulerende skrivestil. Det magiskes entré i det hverdagsagtige. Og så skriver han, så man ville ønske, at man mestrede det japanske :-)
Og tusind tak for linket til Mette Holm-interviewet, som jeg ikke har læst, men som jeg vil glæde mig til :-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
#11642: Det var så lidt. :) Jeg er enig med dig, hvad angår de aspekter, du der beskriver, Et par af mine primære anker er, at strukturen er lidt for episodisk, og at jeg hellere så, at han havde koncentret sig om færre handlingstråde. Alt for mange fascinerende plotelementer ender med at flagre uforløst i vinden, hvilket naturligvis også kan betragtes som en væsentlig pointe i hans værk, men jeg føler ikke, at det fungerer optimalt i denne roman.
Jeg går ud fra, at du ikke har fulgt med i denne tråd, hvor både Murakami og Mette Holm diskuteres, og Filmz' japanske fagekspert mr gaijin giver sit besyv med:
Jeg er også lige gået i gang med Murakamis nyeste roman "1Q84", som udkom i Japan for nogle få måneder siden. Denne gang skriver han i tredje person. Og handlingen skrider meget hurtigere fremad, end hvad han plejer (jeg er kun 100 sider inde i bogen, og den er allerede spækket med begivenheder).
#11645: Den har jeg slet ikke hørt om, men den er vel næppe blevet oversat endnu. Det lyder vildt, at handlingen skrider så hurtigt frem. Jeg synes ellers, at der skete mere end rigeligt i "Trækopfuglens krønike". :)
Er det i øvrigt muligt kort at forklare, hvad betydningen af de to forskellige tegn for et "jeg" er? Jeg har spekuleret på det længe - naturligvis uden at blive klogere. ;)
Du har ret i, at strukturen er episodisk. Og ja, det er en væsentlig pointe i Murakamis murstensværk, at trådene flagrer og ikke konsekvent bliver knyttet sammen. Det er netop det uforløste, der også er én af de faktorer, der - synes jeg - gør værket interessant. Ikke mindst fordi, at jeg er overbevist om, at det er et bevidst stiltræk fra Murakamis side. Og - modsat dig :-) - så føler jeg, at det fungerer optimalt...
Nej, den tråd er jeg ikke stødt på. Men jeg har netop "bladret den igennem" og fundet dit indlæg #6, hvor du har en række interessante links - super :-)
#11646 To? Der er mange flere end to. "Watashi" er formel form for jeg. "Watakushi" er hyperformel form. "Boku" er semiformel form, og den bruges af mænd. "Uchi" og "atashi" er også semiformelle former, og de bruges primært af kvinder. "Ore" er den uformelle form, som mænd ofte bruger. "Onore" er en gammeldags (primært maskulin) form, der idag betragtes som uformel. "Ware" er også meget udbredt, og den kan vel bedst beskrives som værende en formel udgave, der typisk bruges i skriftsprog eller officielle sammenhænge. Og så er der en lang række variationer afhængigt af dialekter med mere.
Det tager nok noget tid, før "1Q84" bliver oversat og udgivet i resten af verden. Bind 3 udkommer først til næste sommer. De første 100 sider virker forresten lovende. Virkelig medrivende og stemningsfulde.
Det er netop det uforløste, der også er én af de faktorer, der - synes jeg - gør værket interessant. Ikke mindst fordi, at jeg er overbevist om, at det er et bevidst stiltræk fra Murakamis side.
Helt enig, og jeg har som sådan intet imod det uforløste (når bare det fungerer).
#11641 Highland Park 16 år siden
Yoda, hvis du ikke har læst dette e-mailinterview med Mette Holm, kan jeg anbefale det:
http://blog.politiken.dk/bibliopaten/2007/05/18/sa...
Jeg er spændt på, om det fungerer, at han omtaler sig selv i tredje person. Som der står i Politikens anmeldelse af Jay Rubins "Haruki Murakami and the Music of Words":
#11642 Yoda 16 år siden
Jeg har "Norwegian Wood" liggende, og det lader til, at jeg jeg fluks kaster mig over den, når jeg er færdig med "Kafka på stranden".
Ang. "Trækopfuglens krønike", så har jeg talt med flere - bl.a. på mit studie - der også har visse forbehold overfor romanen. Dog er der flere aspekter ved romanen, som hos mig gør, at det er én af de største nyere læseoplevelser, jeg har haft. Skildringen af parforholdets op- og nedture. Måden Murakami jonglerer og eksperimenterer med tiden. Hans fabulerende skrivestil. Det magiskes entré i det hverdagsagtige. Og så skriver han, så man ville ønske, at man mestrede det japanske :-)
Og tusind tak for linket til Mette Holm-interviewet, som jeg ikke har læst, men som jeg vil glæde mig til :-)
#11643 davenport 16 år siden
#11644 Highland Park 16 år siden
Jeg er enig med dig, hvad angår de aspekter, du der beskriver, Et par af mine primære anker er, at strukturen er lidt for episodisk, og at jeg hellere så, at han havde koncentret sig om færre handlingstråde. Alt for mange fascinerende plotelementer ender med at flagre uforløst i vinden, hvilket naturligvis også kan betragtes som en væsentlig pointe i hans værk, men jeg føler ikke, at det fungerer optimalt i denne roman.
Jeg går ud fra, at du ikke har fulgt med i denne tråd, hvor både Murakami og Mette Holm diskuteres, og Filmz' japanske fagekspert mr gaijin giver sit besyv med:
http://filmz.dk/rinko-kikuchi-medvirker-i-norwegia...
#11645 mr gaijin 16 år siden
#11646 Highland Park 16 år siden
Er det i øvrigt muligt kort at forklare, hvad betydningen af de to forskellige tegn for et "jeg" er? Jeg har spekuleret på det længe - naturligvis uden at blive klogere. ;)
#11647 Yoda 16 år siden
Du har ret i, at strukturen er episodisk. Og ja, det er en væsentlig pointe i Murakamis murstensværk, at trådene flagrer og ikke konsekvent bliver knyttet sammen. Det er netop det uforløste, der også er én af de faktorer, der - synes jeg - gør værket interessant. Ikke mindst fordi, at jeg er overbevist om, at det er et bevidst stiltræk fra Murakamis side. Og - modsat dig :-) - så føler jeg, at det fungerer optimalt...
Nej, den tråd er jeg ikke stødt på. Men jeg har netop "bladret den igennem" og fundet dit indlæg #6, hvor du har en række interessante links - super :-)
#11645
Den lyder ret interessant! Jeg håber, at Mette Holm kaster sig over denne også. Ellers må jeg begynde at gå til japansk :-)
#11648 mr gaijin 16 år siden
Det tager nok noget tid, før "1Q84" bliver oversat og udgivet i resten af verden. Bind 3 udkommer først til næste sommer. De første 100 sider virker forresten lovende. Virkelig medrivende og stemningsfulde.
#11649 Yoda 16 år siden
Godt at høre! Så er der noget at se frem til :-)
#11650 Highland Park 16 år siden
Helt enig, og jeg har som sådan intet imod det uforløste (når bare det fungerer).
#11648: Okay, så har Bo Tao Michaëlis fået noget i den gale hals:
http://politiken.dk/boger/faglitteratur_boger/arti...
Tak for oplysningerne. Jeg labber det i mig. :)
Vil det sige, at det mest drejer sig om grader af formalitet?