Okay, nu har vi jo været inde på, hvilke film folk synes er de mest uhyggelige eller modbydelige, så hvorfor ikke fortsætte i den emotionelle vene og spørge, hvilken eller hvilke film, som bringer tårerne frem (forudsat man selvfølgelig er mand nok til at indrømme, at man ind i mellem græder, når man ser film). Altså, den mest bevægende, sørgelige eller gribende filmoplevelse, man kan erindre?
Der er ingen tvivl. Unanimous decision and still the undefeated champion:
It's a Wonderful Life.
James Stewart er vidunderlig i denne film, som rører, hver gang man ser den.
Sound of Music. Jep, jeg indrømmer. tuder som en stukken gris, hver gang hr. Plummer ser sine børn synge og selv stemmer i og igen, når han synger Edelweiss.
Og så er der "Grave of the fireflies" og alle film, hvor børn bliver kede af det, deres hund slår bliver væk, lassie kommer haltende tilbage og når Hitler skyder sig i Untergang.
Jeg græd også da Nyrup fik 4 år mere for resten!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#4: Det skulle jo gerne være fordi filmen virkelig rører én, og ikke fordi man f.eks. synes den er gudsjammerlig dårlig eller ødelægger forlægget, eller fordi man var ked af noget, som ikke havde med filmen at gøre etc. ;)
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Voices Of A Distant Star. (animé).. den er bare sørgelig synes jeg. Fantastisk hvad de, i Japan, kan gøre på en ½ times lang film, de dårligt kan gøre på 2½ i USA.
Donnie Darko (!), ja det lyder underligt og jeg ved ikke selv hvorfor, men når musikken begynder til sidst i filmen, får jeg det helt underligt.
Hov glemte helt Pan's Labyrint. Slutscenen, den gør også noget. Musikken og handlingen går op i en højere enhed der.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Jeg kan ikke huske at have grædt ved en film. Heller ikke som barn. Der er skam nok virkelige ting at tude over til, at jeg kan fælde tårer ved fiktion. Men sidst, jeg blev for alvor rørstrømsk, var ved "Nobody Knows"/"Dare mo wakaranai". Den ramte mig dybt.
#1 filmz-Angel Eyes 18 år siden
Altså, den mest bevægende, sørgelige eller gribende filmoplevelse, man kan erindre?
Mine egne bud er at finde her: http://www.fejerforfolk.blogspot.com/
Snøft! ;)
#2 Hive 18 år siden
#3 Patriarch 18 år siden
#4 elwood 18 år siden
Btw gælder det hvis man græd da man så Godfather 3, men nok af lidt andre grunde 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#5 filmz-Bruce 18 år siden
It's a Wonderful Life.
James Stewart er vidunderlig i denne film, som rører, hver gang man ser den.
Sound of Music. Jep, jeg indrømmer. tuder som en stukken gris, hver gang hr. Plummer ser sine børn synge og selv stemmer i og igen, når han synger Edelweiss.
Og så er der "Grave of the fireflies" og alle film, hvor børn bliver kede af det, deres hund slår bliver væk, lassie kommer haltende tilbage og når Hitler skyder sig i Untergang.
Jeg græd også da Nyrup fik 4 år mere for resten!
#6 filmz-Angel Eyes 18 år siden
#7 filmz-Narniabæver 18 år siden
#8 lagoni 18 år siden
#9 Notional 18 år siden
Donnie Darko (!), ja det lyder underligt og jeg ved ikke selv hvorfor, men når musikken begynder til sidst i filmen, får jeg det helt underligt.
Hov glemte helt Pan's Labyrint. Slutscenen, den gør også noget. Musikken og handlingen går op i en højere enhed der.
#10 mr gaijin 18 år siden