Med hensyn til blodet kan jeg stadig ikke forstå hvorfor det fremstår så ekstremt. Måske er der mere blod end i "Psycho", men i mine øjne er det, som jeg snart har sagt et par gange, ikke så ekstremt.
Ja, i DINE øjne - det er jeg helt med på. ... Men med MINE øjne er der for meget. Hvorfor? Fordi jeg slet ikke kan tåle at se blodige scener. Nej, slet ikke. Men fordi jeg synes, at det er blodet og alt det makabre der er allermest fokus på, og det er et ensidigt fokus.
Collateral (10269) skrev:
De øvrige ting du nævner vil jeg stadig ikke mene har fokus på at vise blodsudgydelser. Ja ligene er makabre, og knogler m.m. ligeså, men det er ikke det samme som at være blodigt
Min anke begrænser sig skam ikke til hvor meget bogstaveligt blod man ser. Jeg har hele tiden talt om "både antydning og direkte visning af ulækre, makabre ting" (#10250). Alt det makabre dækker ikke bare over selve BLODET, men over volden og filmens "tone" i forbindelse, ligene, skelethovederne, de afhuggede lemmer o.s.v., og som sagt både når det antydes og når det direkte vises.
Filmen og filmholdet ligger under for den misforståede idé, at det er alt det ulækre, makabre og voldelige, samt skrigende kvinder og brølende mordere, der skaber uhygge og gys. Det er det imidlertid ikke - ikke for mig ihvertfald.
Og så kunne der - måske - have været kompenseret en lille smule for disse alvorlige fejlgreb, hvis filmen havde formået at skabe en egentlig stemning af suspense og spænding, ja, rigtigt gys. Men en sådan stemning er fuldstændig fraværende.
Collateral (10269) skrev:
i modsætning til eksempelvis "Psycho", som i langt højere grad hviler på mordene, og lader seeren få det fulde indtryk.
'Psycho' er mere end nogen anden film ("TCM" inklusiv) stemning, suspense og spænding. 'Psycho' giver sig tid til at opbygge stemning og suspense - "TCM" begår gyserfilm-historiens værste brøler ved at lade
tre mord foregå med h.h.v. 20 sekunder og 3½ minutters mellemrum!!! Ja, den forsøger at lave tre mord på stribe spændende. Jeg fatter ikke, at I ikke kan se hvor kikset dette er. Og jeg fatter ikke, hvis I sidder i åndeløs spænding og kigger på "åh, hvor er det spændende, nu går han ind i et hus hvor der nok er en morder!", og "åh, hvor er det spændende; nu går HUN ind i et hus, hvor der helt sikkert er en morder!" og "åh, hvor er det spændende; nu går han ind i et hus hvor der helt sikkert er en morder!"
'Psycho' er mere end nogen anden film ("TCM" inklusiv) stemning, suspense og spænding. 'Psycho' giver sig tid til at opbygge stemning og suspense - "TCM" begår gyserfilm-historiens værste brøler ved at lade
tre mord foregå med h.h.v. 20 sekunder og 3½ minutters mellemrum!!! Ja, den forsøger at lave tre mord på stribe spændende. Jeg fatter ikke, at I ikke kan se hvor kikset dette er. Og jeg fatter ikke, hvis I sidder i åndeløs spænding og kigger på "åh, hvor er det spændende, nu går han ind i et hus hvor der nok er en morder!", og "åh, hvor er det spændende; nu går HUN ind i et hus, hvor der helt sikkert er en morder!" og "åh, hvor er det spændende; nu går han ind i et hus hvor der helt sikkert er en morder!"
..... Farvel, suspense.
Nej, det er simpelthen noget bras.
Alt det du nævner her, har jo intet at gøre med det første mord, hvor spændingen da er fuldstændig intakt og sammenlignelig med "Psycho". At du så sætter et tidsinterval op som bedømmelse for gysets efterfølgende spændingsniveau, der skal legitimere dit argument, ja det må du sådan set selv om, hvis du har den opfattelse.
Jeg mener ikke spændingskurven falder i dette tredelte forløb, og i øvrigt så tjener de hurtige mord en klar fordel med henblik på at opbygge en endnu højere og endnu mere intens grad af suspense resten af filmen ud, hvilket jeg også har forklaret oppe i indlæg # 10280, men som du åbenbart valgte ikke at læse.
NightHawk (10280) skrev:
Ah, jeg vil nu ikke ligefrem kalde det for en bommert eller noget i den stil, for selv om du har ret i, at mordene sker hurtigt efter hinanden, så har denne aflivning af de to mest potente af de mandlige karaktere vital betydning for resten af filmen hvad spændingen angår, da man i princippet har to "svage" figurer tilbage i forhold til skurkene. Men det er der jo så også en logisk årsag til, fordi Sally skal sættes i scene som slasher genrens klassiske final girl, og ved det at hun til sidst er isoleret enlig kvinde mod tre grumme og stærkere psykopater gør, at gyset bliver det mere intenst, fordi styrkeforholdet og magtbalancen er så ulige som den er.
Der er her derimod tale om en klassisk og effektfuld slasher opbygning, som altså har et klart formål med den formel, som den vælger at benytte sig af.
Tobe Hooper og co., der bl.a har været inspireret af netop Hitchcocks slasher pioner stil i "Psycho", har dermed været fuldt ud bevidst om hvilken måde de har villet opbygge deres spændingskurve på, og har leveret et klart mesterværk i genren, som stadig idag er højt værdsat netop grundet sin evne til at skabe suspense!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Nu tænkte jeg på scenen som helhed dvs. at Kirks mord sekunder efter bliver fulgt op af kameratuen mod huset, hvor vi følger kvinden, og her kan du tydelig høre den type score jeg snakker om. Eksemplet med musikken var i øvrigt for at understrege, som jeg også allerede har skrevet, at "TCM" i lige så høj grad som "Psycho" lader underlægningsmusikken være en bærende kraft ud i at skabe sin suspense.
Okay. Min pointe var heller ikke, at filmen slet ikke havde underlægningsmusik, men at den specifikke scene manglede det ... i forhold til MIN mulighed for at føle spænding, eller ihvertfald som et forslag hertil.
NightHawk (10280) skrev:
Det er jo ikke et absurd argument, når de to scener vi forholder os til, er dem der var i linket, nemlig mordet på hhv. Abrogast og Kirk. Det er opbygningen i de to scener, der er omdrejningspunktet her. ;)
Jeg er enig i, at man kan sammenligne de to scener (men ikke i at de gør det samme, d.v.s. begge fungerer i forhold til den ønskede virkning). Hvad jeg er derimod IKKE er enig i, er man kan sammenligne overraskelsesmomentet i 'Psycho'-scenen med ditto i "TCM", eftersom "TCM"-scenen er Leatherfaces FØRSTE mord og 'Psycho'-scenen er en vis persons ANDET mord.
NightHawk (10280) skrev:
Ja her fik jeg måske formuleret mig lidt klodset, men det jeg rent faktisk mente var, at fokus på blodet hverken er mere eller mindre afdæmpet i "Psycho", (faktisk holdes fokus på Abrogast hoved i forholdsvis lang tid), end det er i "TCM". Der er blod i begge scener og kameraet fokusere på blodet på begge ofre. Men begge scener drager samme fordel af en hurtig og effektiv redigeringsproces, således at de voldsomme eskapader ikke virker så barske igen når man ser dem, som hvis man f.eks. skal beskrive scenens indhold for andre på skrift.
Der hvor jeg synes, at Hitchcock demonstrerer sin overlegenhed i forhold til f.eks. "TCM", er at han nøjes med at vise os effekten af
det første knivstik (der rammer Arbogasts hoved), men ikke behøver at vise det/de dræbende knivstik i maven, endsige hvordan Arbogasts døde krop ser ud (morderens krop skjuler det for os) ... hvor meget blod der er, og om han ligger og spjætter pga. nerver eller ej. "TCM"-scenen havde været mere uhyggelig, hvis den (eksempelvis) havde vist os et nærbillede af manden der spærrer øjnene op ved synet af Leatherface og/eller hvis den havde vist os Leatherface bagfra angribe manden.
NightHawk (10280) skrev:
Der fokuseres da præcis lige så meget på
knivstikket i panden på Arbogast og den efterfølgende chokeffekt det har på ham, mens han vælter baglæns ned af trappen.
Mens Arbogast vælter baglæns ned af trappen, er spændings- og overraskelsesmomentet der stadig: 'Vil han overleve? Slipper han derfra såret, men i live? Hvad sker der? Ser vi nu morderens ansigt?'
I "TCM" ER ofret uskadeliggjort, hvilket nerve-reaktionen. Her viser kameraet os ham fra to forskellige vinkler, hvor vi den ene i et nærbillede skal se alt blodet og kroppens rystelser. Her er fokus på, hvordan et menneske reagerer, hvis hovedet får et så kraftigt slag som tilfældet er. Dette i sig selv er ikke spændende, bare makabert. Og så ser vi Leatherface tilføje ham endnu et slag, sådan for god ordens skyld, hvorpå han ligger helt stille. Makabert, ja. Spændende, nej, Uhyggeligt, nej.
Efter det FØRSTE knivangreb i 'Psycho', altså angrebet under bruseren, ser vi Marion Crane være i live, EFTER at morderen er stukket af. Her er chokket stadig nyt, men først og fremmest er hun stadig i live, så man et øjeblik tænker: 'Vil hun overleve? Er der en lille chance? Arh, det må der vel være! Hun er jo heltinden, ja, hovedpersonen!' ... Men nej, Hitchcock lod som noget ganske uhørt vores identifikationsfigur blive myrdet blot 25-30 minutter inde i filmen. Og hendes døde, stirrende blik ser næsten ligeså overrasket og forfærdet ud, som biografgængerne dengang (og senere jeg selv) må have set ud. ;-)
NightHawk (10280) skrev:
jeg finder det temmelig modstridende, at du på den ene side værdsætter "Psycho" og ser igennem dens brug af blod og vold som suspenseskabende middel, men bruger samme argument til at nedvurdere og latterligørere "TCM", for at gøre det samme.
Det er så her, du tager helt fejl angående hvad der fungerer for MIG, og måske også m.h.t. hvordan Hitchcock arbejdede. Det er ikke "blod og vold" der skaber suspense - det er FORVENTNINGEN om det. (Jævnfør Sergio leone der ikke fandt selve skyderierne i revolverdueller interessante, men derimod stemningen OP TIL skyderier.) Hitchcock viser os
et enkelt mord, hvor chokket og volden (herunder kniven, skrigene og blodet) i forening understreger morderens farlighed og hans gerningers forfærdelighed. Og derefter kan han lege med vores forventninger i resten af filmen. (Det samme i 'Frenzy', hvor kun ser et (kvælnings)mord blive begået, hvorefter han leger med os i resten af filmen.)
I "TCM" er det makabert første gang, og vi ser det første mord, ser begyndelsen på det andet mord (krogen i ryggen, ikke selve krogen, men virkningen), ser det tredje mord og ser det fjerde mord. ... Og de første tre mord begås indenfor ganske få minutter! (se en nærmere kommentar herom i #10282)
Det er slasher-genrens typiske fejlgreb at vise mord på samlebånd og så hurtigt lige efter hinanden.
NightHawk (10280) skrev:
I dit opfølgende indlæg har du derimod redegjort for din opfattelse af filmen langt bedre, og selv om jeg ikke er enig med dig, så kan jeg bedre forholde mig til hvad du mener nu. :)
Alle tiders! :-)
Og det gælder i øvrigt også den anden vej. Du er generelt god til at forklare din begejstring for bestemte film, og jeg sætter stor pris på at læse dine anmeldelser. Du bruger mange ord akkurat ligesom mig selv, men det er jo ofte nødvendigt for at få pointerne ordentligt frem.
NightHawk (10280) skrev:
På ingen måde forsøger filmen at dyrke det ulækre og makabre som noget sentationelt, tværtimod er budskabet fra Tobe Hoopers side det stik modsatte og en klar aftstandstagen mod blod og voldsudgydelser, qua "TCM"s allegori over vietnamkrigen og den amerikanske befolknings forhold til dette vandvid. Så der har du klart misforstået filmens hensigt.
Hmm ... Jeg finder ret det nu temmelig søgt, at Tobe Hooper kalder "TCM" for en allegori over Vietnam-krigen.
Slap af...kan I ikke lave en ny tråd? Alle andre drukner lidt i diskussionen...
Men vi er, tror jeg, alligevel nok så godt som færdige nu. Og det kan altså ikke undgås at de forskellige tråde indimellem går i dybden med film, der bliver nævnt i dem. Det var en anmeldelse af "TCM" der førte til diskussion.
men ellers skulle vi - til brug for ALLE tråde på filmz.dk - oprette en tråd med titlen:
'Diskutér videre her ...'
Så kan vi se, om den fremover blive brugt. Det gør jeg med det samme.
#10287 - det har jeg faktisk overvejet også. Og selvfølgelig skal en der være plads til diskussion, men nu har den været ret lang i en tråd, hvpr man gerne vil læse andre indlæg også :)
Dodgeball Den er netop færdig, og har egentlig kun set den sådan lidt baggrundsagtigt.
Der er et par sjove momenter, men ellers er den ret så superordinær med en helt igennem supertræls slutning...
Det siger lidt, at den slutter med total standard amerikansk high school punk rock, som er helt utroligt intetsigende og standard...det passer godt sammen.
Men vi er, tror jeg, alligevel nok så godt som færdige nu. Og det kan altså ikke undgås at de forskellige tråde indimellem går i dybden med film, der bliver nævnt i dem. Det var en anmeldelse af "TCM" der førte til diskussion.
Ja altså de forskellige detaljer og opfattelserne af dem, i de scener vi har brugt som sammenligningsgrundlag, bliver vi jo alligevel aldrig enige om, og da vi har vent og drejet detaljerne rigeligt så vil jeg, (og jeg lover at gøre det kort), i stedet lige primært kommentere på det du skriver ang. heltindens død, det overraskelsesmoment det giver, og hvilken vital betydning det har for stemningen/suspense effekten i resten af "Psycho".
Efter det FØRSTE knivangreb i 'Psycho', altså angrebet under bruseren, ser vi Marion Crane være i live, EFTER at morderen er stukket af. Her er chokket stadig nyt, men først og fremmest er hun stadig i live, så man et øjeblik tænker: 'Vil hun overleve? Er der en lille chance? Arh, det må der vel være! Hun er jo heltinden, ja, hovedpersonen!' ... Men nej, Hitchcock lod som noget ganske uhørt vores identifikationsfigur blive myrdet blot 25-30 minutter inde i filmen.
Og det træk fra Hitchcocks side med at aflive filmens heltinde kort inde er jeg helt enig i er genialt, netop fordi det skaber usikkerhed/utryghed hos tilskueren med henblik på det videre forløb. Her er det jo ret interessant at lave en parralel til "TCM", for Tobe Hooper gør jo præcis det samme, som jeg også tidligere var inde på, ved at eliminere Kirk, den traditionelle, og typisk for tidsperioden før 70'erne, mandlige helt der skal redde alle de andre. Pludselig er han dræbt og væk som oplagt redningsmand, og kort efter ryger den næste stærke manderolle minsanten også. Tilbage stå vi nu med en spinkel kvinde og en fyr i kørestol, som qua sin situation stort set er hjælpeløs. Bekæmpelsen af det onde ligger nu, og som noget helt nyt og banebrydende i amerikansk horror historie, i hænderne på en langt svagere kvinde, og heri skabes spændingen i sidste del over udfaldet af den duel.
Det er så her, du tager helt fejl angående hvad der fungerer for MIG, og måske også m.h.t. hvordan Hitchcock arbejdede. Det er ikke "blod og vold" der skaber suspense - det er FORVENTNINGEN om det.
Ah, nu har jeg altså, med ganske få undtagelser, set næsten alle Hitchcocks film, endda flere gange, og fordybet mig i det ekstramateriale der har været med på diverse DVD udgivelser. Plus at jeg har læst rigtig meget om ham, bl.a. den bog af Francois Truffaut som jeg nævnte i forbindelse med "Vertigo". Så jeg skulle nok efterhånden mene at vide rigeligt om måden Hitchcock arbejder på og hvilke virkemidler han benytter sig af. :)
Og jeg er da fuld ud klar over, at det primært er selve forventningen der udgør suspense-delen og selvfølgelig ikke selve volds og blod udgydelserne. Det samme benytter "TCM" sig jo netop af til at skabe suspense allerede ved filmens intro, gravstedet, voiceoveren der som en altvidende fortæller tager et kig ind i fremtiden, samt nyhedsudsendelse i radioen. Og så starter gyset sådan set allerede med at være lagt her inden mødet med blafferen. Præcis som det også er tilfældet med Marion Crane, hvis faresignaler om straf også ligger og ulmer i horisonten i "Psycho", på trods af årsagen for hendes angst har en anden baggrund. I begge film handler de indledende manøvre i høj grad om forventningen af en eller anden form for afstraffelse af protagonisten eller protagonisterne senere hen. Så finder hhv. Marions og Kirks mord så sted og disse to blodige og voldelige episoder bliver efterfølgende brugt som en del af den næste bølge af suspense, der leder op til det næste mord/de næste mord osv.
Hmm ... Jeg finder det nu temmelig søgt, at Tobe Hooper kalder "TCM" for en allegori over Vietnam-krigen.
Ja det lyder måske umiddelbart søgt, men det nu engang således Hooper har udtænkt plottet og subteksten i "TCM" på, som jo også er fra 1974 og derfor skal ses, ifølge ham, i et kritisk lys reflekteret over vietnam-krigen.
Ja, og så har jeg heller ikke mere på hjerte og vil blot runde af med et tak for en god og interessant diskution. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#10281 Skeloboy 14 år siden
Fedt. Frygtede lidt den ville drukne i hele den her wall of text diskussion :)
#10282 BN 14 år siden
Ja, i DINE øjne - det er jeg helt med på. ... Men med MINE øjne er der for meget. Hvorfor? Fordi jeg slet ikke kan tåle at se blodige scener. Nej, slet ikke. Men fordi jeg synes, at det er blodet og alt det makabre der er allermest fokus på, og det er et ensidigt fokus.
Min anke begrænser sig skam ikke til hvor meget bogstaveligt blod man ser. Jeg har hele tiden talt om "både antydning og direkte visning af ulækre, makabre ting" (#10250). Alt det makabre dækker ikke bare over selve BLODET, men over volden og filmens "tone" i forbindelse, ligene, skelethovederne, de afhuggede lemmer o.s.v., og som sagt både når det antydes og når det direkte vises.
Filmen og filmholdet ligger under for den misforståede idé, at det er alt det ulækre, makabre og voldelige, samt skrigende kvinder og brølende mordere, der skaber uhygge og gys. Det er det imidlertid ikke - ikke for mig ihvertfald.
Og så kunne der - måske - have været kompenseret en lille smule for disse alvorlige fejlgreb, hvis filmen havde formået at skabe en egentlig stemning af suspense og spænding, ja, rigtigt gys. Men en sådan stemning er fuldstændig fraværende.
'Psycho' er mere end nogen anden film ("TCM" inklusiv) stemning, suspense og spænding. 'Psycho' giver sig tid til at opbygge stemning og suspense - "TCM" begår gyserfilm-historiens værste brøler ved at lade
Nej, det er simpelthen noget bras.
#10283 NightHawk 14 år siden
Alt det du nævner her, har jo intet at gøre med det første mord, hvor spændingen da er fuldstændig intakt og sammenlignelig med "Psycho". At du så sætter et tidsinterval op som bedømmelse for gysets efterfølgende spændingsniveau, der skal legitimere dit argument, ja det må du sådan set selv om, hvis du har den opfattelse.
Jeg mener ikke spændingskurven falder i dette tredelte forløb, og i øvrigt så tjener de hurtige mord en klar fordel med henblik på at opbygge en endnu højere og endnu mere intens grad af suspense resten af filmen ud, hvilket jeg også har forklaret oppe i indlæg # 10280, men som du åbenbart valgte ikke at læse.
Tobe Hooper og co., der bl.a har været inspireret af netop Hitchcocks slasher pioner stil i "Psycho", har dermed været fuldt ud bevidst om hvilken måde de har villet opbygge deres spændingskurve på, og har leveret et klart mesterværk i genren, som stadig idag er højt værdsat netop grundet sin evne til at skabe suspense!
#10284 BN 14 år siden
Okay. Min pointe var heller ikke, at filmen slet ikke havde underlægningsmusik, men at den specifikke scene manglede det ... i forhold til MIN mulighed for at føle spænding, eller ihvertfald som et forslag hertil.
Jeg er enig i, at man kan sammenligne de to scener (men ikke i at de gør det samme, d.v.s. begge fungerer i forhold til den ønskede virkning). Hvad jeg er derimod IKKE er enig i, er man kan sammenligne overraskelsesmomentet i 'Psycho'-scenen med ditto i "TCM", eftersom "TCM"-scenen er Leatherfaces FØRSTE mord og 'Psycho'-scenen er en vis persons ANDET mord.
Der hvor jeg synes, at Hitchcock demonstrerer sin overlegenhed i forhold til f.eks. "TCM", er at han nøjes med at vise os effekten af
I "TCM" ER ofret uskadeliggjort, hvilket nerve-reaktionen. Her viser kameraet os ham fra to forskellige vinkler, hvor vi den ene i et nærbillede skal se alt blodet og kroppens rystelser. Her er fokus på, hvordan et menneske reagerer, hvis hovedet får et så kraftigt slag som tilfældet er. Dette i sig selv er ikke spændende, bare makabert. Og så ser vi Leatherface tilføje ham endnu et slag, sådan for god ordens skyld, hvorpå han ligger helt stille. Makabert, ja. Spændende, nej, Uhyggeligt, nej.
Efter det FØRSTE knivangreb i 'Psycho', altså angrebet under bruseren, ser vi Marion Crane være i live, EFTER at morderen er stukket af. Her er chokket stadig nyt, men først og fremmest er hun stadig i live, så man et øjeblik tænker: 'Vil hun overleve? Er der en lille chance? Arh, det må der vel være! Hun er jo heltinden, ja, hovedpersonen!' ... Men nej, Hitchcock lod som noget ganske uhørt vores identifikationsfigur blive myrdet blot 25-30 minutter inde i filmen. Og hendes døde, stirrende blik ser næsten ligeså overrasket og forfærdet ud, som biografgængerne dengang (og senere jeg selv) må have set ud. ;-)
Det er så her, du tager helt fejl angående hvad der fungerer for MIG, og måske også m.h.t. hvordan Hitchcock arbejdede. Det er ikke "blod og vold" der skaber suspense - det er FORVENTNINGEN om det. (Jævnfør Sergio leone der ikke fandt selve skyderierne i revolverdueller interessante, men derimod stemningen OP TIL skyderier.) Hitchcock viser os
I "TCM" er det makabert første gang, og vi ser det første mord, ser begyndelsen på det andet mord (krogen i ryggen, ikke selve krogen, men virkningen), ser det tredje mord og ser det fjerde mord. ... Og de første tre mord begås indenfor ganske få minutter! (se en nærmere kommentar herom i #10282)
Det er slasher-genrens typiske fejlgreb at vise mord på samlebånd og så hurtigt lige efter hinanden.
Alle tiders! :-)
Og det gælder i øvrigt også den anden vej. Du er generelt god til at forklare din begejstring for bestemte film, og jeg sætter stor pris på at læse dine anmeldelser. Du bruger mange ord akkurat ligesom mig selv, men det er jo ofte nødvendigt for at få pointerne ordentligt frem.
Hmm ... Jeg finder ret det nu temmelig søgt, at Tobe Hooper kalder "TCM" for en allegori over Vietnam-krigen.
#10285 BN 14 år siden
Hov, hov! Tålmodighed, mester ... tålmodighed. Hehe. (se #10284)
;-)
#10286 Skeloboy 14 år siden
#10287 BN 14 år siden
Men vi er, tror jeg, alligevel nok så godt som færdige nu. Og det kan altså ikke undgås at de forskellige tråde indimellem går i dybden med film, der bliver nævnt i dem. Det var en anmeldelse af "TCM" der førte til diskussion.
men ellers skulle vi - til brug for ALLE tråde på filmz.dk - oprette en tråd med titlen:
'Diskutér videre her ...'
Så kan vi se, om den fremover blive brugt. Det gør jeg med det samme.
#10288 Skeloboy 14 år siden
#10289 Skeloboy 14 år siden
Den er netop færdig, og har egentlig kun set den sådan lidt baggrundsagtigt.
Der er et par sjove momenter, men ellers er den ret så superordinær med en helt igennem supertræls slutning...
Det siger lidt, at den slutter med total standard amerikansk high school punk rock, som er helt utroligt intetsigende og standard...det passer godt sammen.
4/10
#10290 NightHawk 14 år siden
Og det træk fra Hitchcocks side med at aflive filmens heltinde kort inde er jeg helt enig i er genialt, netop fordi det skaber usikkerhed/utryghed hos tilskueren med henblik på det videre forløb. Her er det jo ret interessant at lave en parralel til "TCM", for Tobe Hooper gør jo præcis det samme, som jeg også tidligere var inde på, ved at eliminere Kirk, den traditionelle, og typisk for tidsperioden før 70'erne, mandlige helt der skal redde alle de andre. Pludselig er han dræbt og væk som oplagt redningsmand, og kort efter ryger den næste stærke manderolle minsanten også. Tilbage stå vi nu med en spinkel kvinde og en fyr i kørestol, som qua sin situation stort set er hjælpeløs. Bekæmpelsen af det onde ligger nu, og som noget helt nyt og banebrydende i amerikansk horror historie, i hænderne på en langt svagere kvinde, og heri skabes spændingen i sidste del over udfaldet af den duel.
Ah, nu har jeg altså, med ganske få undtagelser, set næsten alle Hitchcocks film, endda flere gange, og fordybet mig i det ekstramateriale der har været med på diverse DVD udgivelser. Plus at jeg har læst rigtig meget om ham, bl.a. den bog af Francois Truffaut som jeg nævnte i forbindelse med "Vertigo". Så jeg skulle nok efterhånden mene at vide rigeligt om måden Hitchcock arbejder på og hvilke virkemidler han benytter sig af. :)
Ja det lyder måske umiddelbart søgt, men det nu engang således Hooper har udtænkt plottet og subteksten i "TCM" på, som jo også er fra 1974 og derfor skal ses, ifølge ham, i et kritisk lys reflekteret over vietnam-krigen.
Ja, og så har jeg heller ikke mere på hjerte og vil blot runde af med et tak for en god og interessant diskution. :)