Themet haunter mig stadigvæk, for satan jeg får gåsehus af det. især den hele lille del hen mod slutningen er det vidst, hvor det hele bliver rigtig dystert.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Jeg er en hund efter britiske serier, britisk humor og britiske film. Et eller andet underbevidst siger mig, at er det britisk, er det pr. definition god kvalitet. Briterne er bare en mule eller en halv hest foran f.eks. USA indenfor genren.
Her har vi, In The Loop, en britisk komedie, som er et afkog på BBC serien In The Thick of It, som kan betegnes som en "up to date" Yes Minister serie, blot med sarkasme og ironi skruet op til maksimum og med et tempo, som ville få Jason Bourne til at få sidestik efter 30 minutter. Hovedattraktionen er Malcolm Tucker. Det dummeste svin af en spindoktor, hvis ord er lov og som får ministre fyret eller forfremmet ... hvis han lyster. Har man nosser til at kigge ind i den mands øjne 5 sekunder, mens han sviner ën til, så er man ikke af racen homo sapiens.
Filmen har, som serien, fået megen ros og hæder. Det er britisk humor og derfor må man jo næsten pr. definition følge med strømmen og lægge den til rækken af britiske klassikere. Men jeg har godt nok svært ved at være ekstatisk. Filmen er hit'n'miss. Tempoet er ren Michael "Kylling" på bloddoping, hvilket lyksageligt fjerner behovet for at kende til detaljerne i plottet. Og jeg må tilstå, at jeg føler, at tempoet er sat så højt, fordi plottet simpelthen ikke holder til nærmere ransagelse. Det er ligeså tyndt, som vidnesbyrd fra præsten fra Brorson kirken. Jeg skal ærligt medgive, at jeg grinte en del, måske op til 30-40% af de afsungne jokes. Men som med serien, føles det som afkoblede one-liners, som ikke har nogen sammenhæng med hverken historie eller plot. Dygtige skuespillere lirer deres replikker af, i et ubønhørligt tempo, som i sig selv kan få en til at forveksle dette med kvalitet.
Når man kan sige noget så hurtigt og i en ganske høj retorisk sværhedsgrad, så må det jo være britisk kvalitet ... eller hur?
Jeg er bange for, at det ikke er tilfældet. Når "In The Loop" er færdig, er man blevet nogle grin rigere, hvilket trods alt er en kvalitet i en tid, hvor intellektuel humor er en mangelvare, men ikke på uforglemmelig vis, hvor ord og scener sidder fast på rygraden for at blive citeret flittigt. Faktisk kan jeg ikke huske en skid, hvorimod jeg husker ikke så lidt fra Yes Minister, Allo Allo, Fawlty Towers, Black Adder, Monty Python, The Young Ones, The Office etc.
God humor, kvalitets humor, har intet at gøre med tempo, hårdhedsgraden af bandeord, eller sværhedsgraden af retorik. Det har noget at gøre med timing og nærvær. Jeg har på fornemmelsen, at In The Loop er blevet rost for sine kvaliteter, fordi britisk humor værdsættes højt og fordi den ægte vare er blevet en sjældenhed. Jeg kan ikke falde på halen over In The Loop. Den er uden tvivl rig på situationer og tilhørende retorik, men usammenhængende og uden en gennemskuelig rød tråd.
Det får serier som Yes Minister, med virkemidler som klassisk mild humor karakteriseret ved subtile pointer og ikke mindst timing, til at fremstå endnu stærkere.
In The Loop har mange kvaliteter, som desværre ikke udnyttes optimalt. Til gengæld fik jeg et gensyn lige efter, med første afsnit af Mad Men hos min nabo og det slog mig som et lyn, at amerikanerne indimellem faktisk formår at være langt mere kreative, intellektuelle og underspillede i deres udlægning af humor, end englænderne, som ellers nærmest har haft patent herpå.
In The Loop er et syn værd, men forvent ikke at oplevelsen fører til meget mere end humoristiske overraskelser forårsaget af tempo og udnyttelse af bandeord. Retoriske huskepiller må man tilbage i det britiske bagkatalog for at genopleve eller mærkeligt nok, tage over "dammen" for at opleve.
Film: 7/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg kan næsten ikke tillægge denne film stjerner. Historien om drengen Florya der mister sin forstand under tyskerregimet i Rusland under 2. verdenskrig er så hård og så ekstremt nedslående at det næsten bliver for meget. Dog er Klimov en fantastisk historiefortæller. Floryas rejse gennem det ene mareridtslandskab efter det andet bliver simpelthen en unik krydsning mellem yndefuld poesi og gennemført rædsel, ikke mindst via. fabelagtig brug af det mobile steadi-cam. Drengen yder desuden en fuldkommen frygtesløs indsats, og hans ansigt, der radvist nedbrydes og forvrænges, ja endda ældes, gennem filmen, står aldrig til at kunne glemme igen.
Jeg er målløs.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Fik set 1. afsnit af Californication sæson 2 med Hank Moody og var ikke helt tilfreds med udviklingen. Det var som om, at "den" lige fik en ekstra skrue på eksplicit skalaen. Der var alt for mange henvisninger til sex, stoffer etc. og en overspilning af Hanks one liners, som om man har misforstået seriens succes. Ovenpå sidste sæsons genvordigheder, kunne man godt lige have startet denne op med at svælge blot i lidt familielykke, men istedet skulle vi allerede i afsnit 1.
introduceres for to tilfældige møder med gamle sexpartnere, Hank ende med munden i en anden kvindes vagina og tilsidst ryge i fængsel.
Det var ikke gamle Hank og gamle Californication jeg så igår, men en "på vej hen" udvikling, som forhåbentlig ikke bliver retningslinien for resten af sæsonen. Too much!
3/6
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg har ikke set andet end første afsnit selv, men hvis sæson 2 viser sig at blive kedelig, kan man jo altid glæde sig over at sæson 1 er så godt afsluttet, at den kan stå på egne ben.
Det er herligt at Showtime har lært det lille trick, i tilfælde af at en serie bliver taget af.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
#1701 Highland Park 15 år siden
#1702 Skeloboy 15 år siden
#1703 Bates 15 år siden
#1704 elwood 15 år siden
Themet haunter mig stadigvæk, for satan jeg får gåsehus af det. især den hele lille del hen mod slutningen er det vidst, hvor det hele bliver rigtig dystert.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#1705 davenport 15 år siden
#1706 wimmie 15 år siden
#1707 filmz-Bruce 15 år siden
Jeg er en hund efter britiske serier, britisk humor og britiske film. Et eller andet underbevidst siger mig, at er det britisk, er det pr. definition god kvalitet. Briterne er bare en mule eller en halv hest foran f.eks. USA indenfor genren.
Her har vi, In The Loop, en britisk komedie, som er et afkog på BBC serien In The Thick of It, som kan betegnes som en "up to date" Yes Minister serie, blot med sarkasme og ironi skruet op til maksimum og med et tempo, som ville få Jason Bourne til at få sidestik efter 30 minutter. Hovedattraktionen er Malcolm Tucker. Det dummeste svin af en spindoktor, hvis ord er lov og som får ministre fyret eller forfremmet ... hvis han lyster. Har man nosser til at kigge ind i den mands øjne 5 sekunder, mens han sviner ën til, så er man ikke af racen homo sapiens.
Filmen har, som serien, fået megen ros og hæder. Det er britisk humor og derfor må man jo næsten pr. definition følge med strømmen og lægge den til rækken af britiske klassikere. Men jeg har godt nok svært ved at være ekstatisk. Filmen er hit'n'miss. Tempoet er ren Michael "Kylling" på bloddoping, hvilket lyksageligt fjerner behovet for at kende til detaljerne i plottet. Og jeg må tilstå, at jeg føler, at tempoet er sat så højt, fordi plottet simpelthen ikke holder til nærmere ransagelse. Det er ligeså tyndt, som vidnesbyrd fra præsten fra Brorson kirken. Jeg skal ærligt medgive, at jeg grinte en del, måske op til 30-40% af de afsungne jokes. Men som med serien, føles det som afkoblede one-liners, som ikke har nogen sammenhæng med hverken historie eller plot. Dygtige skuespillere lirer deres replikker af, i et ubønhørligt tempo, som i sig selv kan få en til at forveksle dette med kvalitet.
Når man kan sige noget så hurtigt og i en ganske høj retorisk sværhedsgrad, så må det jo være britisk kvalitet ... eller hur?
Jeg er bange for, at det ikke er tilfældet. Når "In The Loop" er færdig, er man blevet nogle grin rigere, hvilket trods alt er en kvalitet i en tid, hvor intellektuel humor er en mangelvare, men ikke på uforglemmelig vis, hvor ord og scener sidder fast på rygraden for at blive citeret flittigt. Faktisk kan jeg ikke huske en skid, hvorimod jeg husker ikke så lidt fra Yes Minister, Allo Allo, Fawlty Towers, Black Adder, Monty Python, The Young Ones, The Office etc.
God humor, kvalitets humor, har intet at gøre med tempo, hårdhedsgraden af bandeord, eller sværhedsgraden af retorik. Det har noget at gøre med timing og nærvær. Jeg har på fornemmelsen, at In The Loop er blevet rost for sine kvaliteter, fordi britisk humor værdsættes højt og fordi den ægte vare er blevet en sjældenhed. Jeg kan ikke falde på halen over In The Loop. Den er uden tvivl rig på situationer og tilhørende retorik, men usammenhængende og uden en gennemskuelig rød tråd.
Det får serier som Yes Minister, med virkemidler som klassisk mild humor karakteriseret ved subtile pointer og ikke mindst timing, til at fremstå endnu stærkere.
In The Loop har mange kvaliteter, som desværre ikke udnyttes optimalt. Til gengæld fik jeg et gensyn lige efter, med første afsnit af Mad Men hos min nabo og det slog mig som et lyn, at amerikanerne indimellem faktisk formår at være langt mere kreative, intellektuelle og underspillede i deres udlægning af humor, end englænderne, som ellers nærmest har haft patent herpå.
In The Loop er et syn værd, men forvent ikke at oplevelsen fører til meget mere end humoristiske overraskelser forårsaget af tempo og udnyttelse af bandeord. Retoriske huskepiller må man tilbage i det britiske bagkatalog for at genopleve eller mærkeligt nok, tage over "dammen" for at opleve.
Film: 7/10
#1708 RasmusFL 15 år siden
Jeg kan næsten ikke tillægge denne film stjerner. Historien om drengen Florya der mister sin forstand under tyskerregimet i Rusland under 2. verdenskrig er så hård og så ekstremt nedslående at det næsten bliver for meget. Dog er Klimov en fantastisk historiefortæller. Floryas rejse gennem det ene mareridtslandskab efter det andet bliver simpelthen en unik krydsning mellem yndefuld poesi og gennemført rædsel, ikke mindst via. fabelagtig brug af det mobile steadi-cam. Drengen yder desuden en fuldkommen frygtesløs indsats, og hans ansigt, der radvist nedbrydes og forvrænges, ja endda ældes, gennem filmen, står aldrig til at kunne glemme igen.
Jeg er målløs.
#1709 filmz-Bruce 15 år siden
Det var ikke gamle Hank og gamle Californication jeg så igår, men en "på vej hen" udvikling, som forhåbentlig ikke bliver retningslinien for resten af sæsonen. Too much!
3/6
#1710 filmz-Utyske 15 år siden
Jeg har ikke set andet end første afsnit selv, men hvis sæson 2 viser sig at blive kedelig, kan man jo altid glæde sig over at sæson 1 er så godt afsluttet, at den kan stå på egne ben.
Det er herligt at Showtime har lært det lille trick, i tilfælde af at en serie bliver taget af.