Er fuldstændig enig. Jeg så cirka. halvdelen af sæson 2 og synes den blev dårligere og dårligere. Især er Hanks samarbejde med den exentriske rock'n roller/playboy, Lew Ashby, slet ikke sjovt, men blot anstregende og jeg syntes heller ikke at Hank og Karens on/off forhold, var specielt fascinerede at se på.
Det der gjorde de afsnit gode, jeg nåede at se inden jeg stod af toget, var Duchovneys vanlige charme og så hans ping-pong med sin datter, som altid er underholdende. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Havde på ingen måde nogen forventninger til denne film. Horror/splatter-genren har aldrig været mig. Men den skulle jo ses pga. dens kultstatus.
Historien er vel fin nok, og til tider er den rigtig, rigtig spændende. Dog var jeg på ingen måde klistret til skærmen, og kedede mig også til tider. Var ganske positivt overrasket over, at den ikke indeholdte mere slasherfilm. Jeg lærer aldrig at forstå det fede i slash, blood 'n' gore, horror og hvad det nu hedder.
Kameravinklerne er ganske interessante og den progressive rock passer godt til. Jeg frygter da ikke for at skulle se Blood and Black Lace af Bava(som jeg venter på med posten), men jeg tror også jeg stopper med de to film.
Meget enig, selvom det lige akkurat bliver 4 til Argento herfra. Udredningen af det store mysterie var både et 'wow' og et 'nå ja, for fanden' for mig, og dermed ret fremragende, må jeg sige.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
A Propos De Nice, 1930 Optagelser fra forskellige sider af Nice. En kontrast mellem rig og fattig, og tydelig en kommentar til det klasseopdelte samfund. Billederne er smukke, men for vor tid er det ikke noget unik. Men som kommentar fungerer den stadig.
Taris, 1931 Der i mod er den kun 10 min. korte film om Jean Taris anderledes smuk. Close-up, slow motion osv. af den olympiske svømmer og verdensrekordholder, Jean Taris.
Zero De Conduite, 1933 Anarkistiske kostskole-elever. Det er et åbenlyst opgør med det stramme styre, og det er herlige påfund, de finder på.
L'Atalante, 1934 Den egentlig grund til at købe denne DVD. Som det første indleder filmen med at skrive, at dette er den version, der er tættest på originalen. Det er jo meget godt, men desværre er underteksterne mangelfulde. Nuvel, det må man leve med. Juliette og Jean er på bryllupsrejse på den båd, hvor Jean arbejder. Besætningen er ikke vant til at have en kvinde ombord, men det største problem er Jeans jalousi og Juliettes kedsomhed. Den er simpel, smuk og modig. Som en 34'er film er den helt unik, og meget af det holder den dag i dag. Det er en yderst realistisk film, i dette tilfælde gør det den en smule kedeligere. Man savner faktisk lidt mere melodrama og store følelser, der kan komplimenterer den utrolig smukke og til tider kreative billedeside.
In conclusion: Jean Vigo døde som 29-årig. Hvad han kunne have fået ud af sit enorme potentiale er ikke til at vide. Han har efterladt sig to korte dokumentarfilm, en kort spillefilm og en lang spillefilm. Der er tydelige anstrøg af genialitet på billedsiden.
#1714 - Profondo Rosso er såmænd hverken slasher- eller splatterfilm, men derimod en "giallo" - en specifik italiensk genre af blodige og ofte labyrintiske mordmysterier, der har mere tilfælles med kriminalgenren end gyserfilmen.
Jeg ved ikke, hvilken udgave, du har set, men jeg er tilbøjelig til at give dig ret, hvis det er den lange udgave. På trods af det fremragende kameraarbejde så synes jeg, den har en tendens til at trække tænder ud, og jeg er begyndt at holde mere af den kortere version med tiden. Afsløringen til sidst er dog stadigvæk genial efter min mening - især når man spoler tilbage og opdager, at man faktisk selv har haft mulighed for at opklare mysteriet allerede i starten af filmen. Den tracking gennem lejligheden er simplethen perfekt timet!
Hvis du ikke rigtig kunne li' denne her, så er chancen for, at du vil kunne li' Bavas film iøvrigt nok ikke særlig stor. Den er bare mere af samme skuffe.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#1716 Jeg havde sjovt nok lidt på fornemmelsen, at du ikke ville bryde dig så meget om "L'Atalante", og det er selvfølgelig også helt ok. Personligt synes jeg, at det er en af de allerbedste film der nogensinde er lavet, hvis den da ikke bare slet og ret er den bedste. Jeg synes, den har en helt forbløffende friskhed, uhøjtidelighed og spontanitet over sig. Det er en romantisk film, hvor man kan lugte sokkerne. Jeg synes også den med poetisk enkelhed er fantastisk til at ramme de forskellige side af kærlighedslivet. Jeg kan i hvert fald genkende meget i den i forhold til mine egne erfaringer.
Jeg synes under alle omstændigheder, det er fedt, at du prøver kræfter med de store film, og har lidt på fornemmelsen at du vil skifte mening med tiden, når du får den på afstand. Nu må vi se. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#1717 - er helt med på det er giallo, men troede giallo-genren var mere horror/slasher
#1718 - nu synes jeg heller ikke den er dårlig, men forventningerne var nok skruet lidt i vejret:), men der er faktisk mange af de film, som er på diverse lister, jeg ikke sætter så højt, som de er på listerne: 8½, Rumrejsen 2001, Vertigo, Tokyo Story osv. Dermed ikke sagt, de er dårlige, men de er ikke med på min top50.
Benway (1718) skrev:
Jeg synes under alle omstændigheder, det er fedt, at du prøver kræfter med de store film, og har lidt på fornemmelsen at du vil skifte mening med tiden, når du får den på afstand. Nu må vi se. :)
Det er nu ikke noget nyt:) jeg ar efterhånden set de fleste, men i TOP 50 fra TSPDT, mangler jeg dog: Cykeltyven, Sunrise(som er bestilt), Some Like It Hot(som jeg har), Rules of the Game(som jeg har, og vil se her nu), La Dolce Vita, Psycho, L'Avventura og The Magnificent Amberson
Piloten, Andre, har fløjet over Atlanten for overklassekvinden, Christine. De har tidligere været elskere, men det er nu ovre. Christines mand har også dropppet sin elsker, mens Christines huspige, Lisette, har en elsker, Octave, en ven af Christine, og han er ven med Andre også. Robert vil gøre det forbi med sin elsker, Genevieve, men hun bliver inviteret med til Christine og Roberts landejendom. Her arbejder Schumacher, Lisettes mand. Han møder her Marceau, som Robert inviterer med. Straks begynder han at flirte med Lisette.
Nu er der gået ca. 40 minutter, men tilgengæld er scenen sat for romantiske intriger, der involvere en hel masse mennesker. Efter en jagtsekvens, hvor grådigheden bliver fremstillet, er der bal. Og her er der for alvor drama, men også momenter af vaske ægte galskab.
Min indre gymnasie-røde rebel fryder sig altid når overklassen mobbes. Kokkene og tjenerne er her mere moralske end overklassen. Uden tvivl har dette været mere provokerende i 1939, men alligevel er det helt tydeligt, at Renoir vil vise, hvordan overklassen, og dermed de styrende i Frankrig er i moralsk forfald og en vis form for ligegyldighed overfor deres egne handlinger.
#1711 filmz-Bruce 15 år siden
#1712 El vez 15 år siden
#1713 NightHawk 15 år siden
Er fuldstændig enig. Jeg så cirka. halvdelen af sæson 2 og synes den blev dårligere og dårligere. Især er Hanks samarbejde med den exentriske rock'n roller/playboy, Lew Ashby, slet ikke sjovt, men blot anstregende og jeg syntes heller ikke at Hank og Karens on/off forhold, var specielt fascinerede at se på.
Det der gjorde de afsnit gode, jeg nåede at se inden jeg stod af toget, var Duchovneys vanlige charme og så hans ping-pong med sin datter, som altid er underholdende. :)
#1714 Skeloboy 15 år siden
Havde på ingen måde nogen forventninger til denne film. Horror/splatter-genren har aldrig været mig. Men den skulle jo ses pga. dens kultstatus.
Historien er vel fin nok, og til tider er den rigtig, rigtig spændende. Dog var jeg på ingen måde klistret til skærmen, og kedede mig også til tider. Var ganske positivt overrasket over, at den ikke indeholdte mere slasherfilm. Jeg lærer aldrig at forstå det fede i slash, blood 'n' gore, horror og hvad det nu hedder.
Kameravinklerne er ganske interessante og den progressive rock passer godt til. Jeg frygter da ikke for at skulle se Blood and Black Lace af Bava(som jeg venter på med posten), men jeg tror også jeg stopper med de to film.
3½/6
IMDB
#1715 RasmusFL 15 år siden
#1716 Skeloboy 15 år siden
A Propos De Nice, 1930
Optagelser fra forskellige sider af Nice. En kontrast mellem rig og fattig, og tydelig en kommentar til det klasseopdelte samfund. Billederne er smukke, men for vor tid er det ikke noget unik. Men som kommentar fungerer den stadig.
Taris, 1931
Der i mod er den kun 10 min. korte film om Jean Taris anderledes smuk. Close-up, slow motion osv. af den olympiske svømmer og verdensrekordholder, Jean Taris.
Zero De Conduite, 1933
Anarkistiske kostskole-elever. Det er et åbenlyst opgør med det stramme styre, og det er herlige påfund, de finder på.
L'Atalante, 1934
Den egentlig grund til at købe denne DVD. Som det første indleder filmen med at skrive, at dette er den version, der er tættest på originalen. Det er jo meget godt, men desværre er underteksterne mangelfulde.
Nuvel, det må man leve med. Juliette og Jean er på bryllupsrejse på den båd, hvor Jean arbejder. Besætningen er ikke vant til at have en kvinde ombord, men det største problem er Jeans jalousi og Juliettes kedsomhed. Den er simpel, smuk og modig. Som en 34'er film er den helt unik, og meget af det holder den dag i dag. Det er en yderst realistisk film, i dette tilfælde gør det den en smule kedeligere. Man savner faktisk lidt mere melodrama og store følelser, der kan komplimenterer den utrolig smukke og til tider kreative billedeside.
4/6
IMDB
In conclusion: Jean Vigo døde som 29-årig. Hvad han kunne have fået ud af sit enorme potentiale er ikke til at vide. Han har efterladt sig to korte dokumentarfilm, en kort spillefilm og en lang spillefilm. Der er tydelige anstrøg af genialitet på billedsiden.
#1717 Thomsen 15 år siden
Jeg ved ikke, hvilken udgave, du har set, men jeg er tilbøjelig til at give dig ret, hvis det er den lange udgave. På trods af det fremragende kameraarbejde så synes jeg, den har en tendens til at trække tænder ud, og jeg er begyndt at holde mere af den kortere version med tiden. Afsløringen til sidst er dog stadigvæk genial efter min mening - især når man spoler tilbage og opdager, at man faktisk selv har haft mulighed for at opklare mysteriet allerede i starten af filmen. Den tracking gennem lejligheden er simplethen perfekt timet!
Hvis du ikke rigtig kunne li' denne her, så er chancen for, at du vil kunne li' Bavas film iøvrigt nok ikke særlig stor. Den er bare mere af samme skuffe.
#1718 Benway 15 år siden
Jeg synes under alle omstændigheder, det er fedt, at du prøver kræfter med de store film, og har lidt på fornemmelsen at du vil skifte mening med tiden, når du får den på afstand. Nu må vi se. :)
#1719 Skeloboy 15 år siden
#1718 - nu synes jeg heller ikke den er dårlig, men forventningerne var nok skruet lidt i vejret:), men der er faktisk mange af de film, som er på diverse lister, jeg ikke sætter så højt, som de er på listerne: 8½, Rumrejsen 2001, Vertigo, Tokyo Story osv. Dermed ikke sagt, de er dårlige, men de er ikke med på min top50.
Det er nu ikke noget nyt:) jeg ar efterhånden set de fleste, men i TOP 50 fra TSPDT, mangler jeg dog:
Cykeltyven, Sunrise(som er bestilt), Some Like It Hot(som jeg har), Rules of the Game(som jeg har, og vil se her nu), La Dolce Vita, Psycho, L'Avventura og The Magnificent Amberson
#1720 Skeloboy 15 år siden
Piloten, Andre, har fløjet over Atlanten for overklassekvinden, Christine. De har tidligere været elskere, men det er nu ovre. Christines mand har også dropppet sin elsker, mens Christines huspige, Lisette, har en elsker, Octave, en ven af Christine, og han er ven med Andre også. Robert vil gøre det forbi med sin elsker, Genevieve, men hun bliver inviteret med til Christine og Roberts landejendom. Her arbejder Schumacher, Lisettes mand. Han møder her Marceau, som Robert inviterer med. Straks begynder han at flirte med Lisette.
Nu er der gået ca. 40 minutter, men tilgengæld er scenen sat for romantiske intriger, der involvere en hel masse mennesker. Efter en jagtsekvens, hvor grådigheden bliver fremstillet, er der bal. Og her er der for alvor drama, men også momenter af vaske ægte galskab.
Min indre gymnasie-røde rebel fryder sig altid når overklassen mobbes. Kokkene og tjenerne er her mere moralske end overklassen. Uden tvivl har dette været mere provokerende i 1939, men alligevel er det helt tydeligt, at Renoir vil vise, hvordan overklassen, og dermed de styrende i Frankrig er i moralsk forfald og en vis form for ligegyldighed overfor deres egne handlinger.
5/6
IMDB