Enig, det er modig #3304 med de temaer i Up som alderdom, død med mere.
Ratatouille er bedre end Up.
5/6
Hehe, det var så de temaer, jeg prøvede at undgå at spoile, da det måske siger for meget om plotudviklingen, men det kan godt være, jeg er for overforsigtig.
Smag og behag, men jeg synes bestemt, at Up er den bedste af de to. Jeg kunne rigtig godt lide Ratatouilles konklusion, men var slet ikke lige så påvirket af filmen. Faktisk må jeg indrømme - ikke bide nu, Bæver - at den og Cars i mine øjne hører til i den svagere ende af Pixars film, uden at dette dog betyder, at de er dårlige.
The Incredibles er nok stadig favoritten, hvilket ikke mindst skyldes min svaghed for superhelte. :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Mor vækker minder om mord. Vrøvl. Den sydkoreanske minimalistiske thriller Mother, vækker glade minder om instruktøren Joon-ho Bongs glimrende debut film, Memories of Murder. De skide sydkoreanere formår ind imellem at sparke pokkers utraditionelle thrillers på markedet, som emmer af den gamle Hitchcock skabelon.
Memories of Murder var sort, skæv, satirisk og sørgmodig og ulig det meste indenfor genren. Jooh-Ho Bong fik med den i den grad sparket sit navn ind på top-3 over sydkoreanske instruktører med Chan-Wook Park og Kim Ki Duk på de øverste pladser. Med den ligeledes skæve The Host, fik Bong endnu mere international opmærksomhed, men dens særegne asiatiske stemning og eufori var i undertegnedes øjne mere speciel end egentlig seværdig.
Nu vender Bong imidlertid tilbage til rødderne med Mother, som umiskendeligt har stemningen fra Memories of Murder, men udspiller sig en kende mere traditionelt, med fraværet af det satiriske mellemspil. Det bliver historien om mor dog ikke mindre kedelig af. Moderinstinktet er en stærk egenskab og har man tilmed incestuøse tendenser er det svært at forudse, hvor langt en fattig mor er villig til at gå for at bevise sin mindre begavede søns uskyld i en tilsyneladende oplagt mordsag.
Som i Memories of Murder behersker Bong både den dunkle og modløse cinematografi med sorte gyder og regn, for dernæst at slå over i legende lette landskabs scenerier, svag vind over markerne og sol. Skuespilsmæssigt holder Bong også den melodramatiske asiatiske tone i skak og det samlede resultat rammer hårdt, uden brug af underlægningsmusik, men med en overlegen brug af lydeffekter for at skabe suspense.
Endnu en ikke engelsktalende topfilm for 2009 til den efterhånden pæne bunke, som jeg snart må gense, da jeg slet ikke er færdig med den endnu.
Film: 8/10 Billed: 10/10 Lyd: 8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Om en mand der sidder på en café, men som har glemt sin pung og derfor må blive ved med at bestille indtil han finder en løsning på pengeproblemerne. En herlig lille historie, med en rar og stemningsfuld animation, som var en hensat til en parisisk café.
8/10
Granny O'Grimm's Sleeping Beauty
Om en bedstemor som har meget tilfældes med den gamle dame som hun fortæller en godnathistorie om, til barnebarnet. En blanding adf 3D og 2D, som har en fin pointe om at behanlde ældre med respekt. Dog en noget grov animation i 2D-udgaven.
7/10
The Lady and the Reaper
En film om retten til at dø, når man har lyst (ikke mærkeligt det er en spansk film). En gammel dame ligger på operationsbordet, imens der bliver kæmpet for hendes liv. Mest af alt ønsker hun dog selv at dø. En god pointe, men også en lidt for fjollet fremstilling, hvor der er lidt for meget slapstick humor indover. Dette får desværre budskabet til at fremstå en anelse hult.
4/10
Logorama
En actionthriller med henvisning til alle de kendte logoer man støder på. Ronald McDonald som skurken og Michelinmanden som betjent og med Esso Girl, Big Boy etc. Til tider ganske morsomt, men de går også en anelse over gevind med jordskælvet og så er den for lang.
8/10
Wallace and Gromit in 'A Matter of Loaf and Death'
Wallace foreslker sig i kvinden som engang var model for et kendt bagepulver. Nu har hun dog taget kraftigt på og er i gang med at udrydde bagere som en hævn. Dette ved Wallace dog ikke og som sædvanlig skal Gromit træde til med hjælp fra en yndig assistent. Den sædvanlige Wallace and Gromit humor og med den sædvanlige animationsstil. Der er ikke mange der gør Nick Park kunsten efter i denne kategori.
9/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Således indledes ”The Hurt Locker” som tager tager udgangspunkt i en bombeenhed under Irakkrigen. Der er lavet et utal af krigsfilm, men ikke mange omkring den nuværende krig i Irak. Filmen kunne dog også ligeså godt have taget udgangspunkt i krigen i Afghanistan. Det er nemlig ikke selve krigen denne film handler om. Der bliver ikke taget stilling til krigen, heller ikke fra figurerne. Vi følger en bombeenhed under Irakkrigen, som selvsagt desarmerer bomber. Den enhed som vi følger består af Sgt. JT Sanborn (Anthony Mackie) som er en erfaren soldat, men også en som kører efter reglerne og som egentlig glæder sig til at hans tur er ovre. Der er Spc. Owen Eldridge (Brian Geraghty) som er den unge og paranoid soldat, som ser død overalt og er overbevist om at han selv vil dø derude på slagmarken. Til sidst er der filmens hovedperson SSG William James (Jeremy Renner) som taglinen er baseret på. Vi har her at gøre med en kompromisløs soldat, som er fuldstændig ligeglad med etik og regler, men desarmerer bomberne på sin helt egen måde. Han får simpelthen et ”kick” af at gøre det og gør det med stil. Skal han dø, kan han ligeså godt gøre det med stil. Han er dog ikke en vaskeægtig stereotyp stodder. Han tænker på sine medkammeraters sikkerhed. Han tænker også på borgernes sikkerhed, hvilket ikke mindst bliver belyst i hans forhold til en dreng som kalder sig selv for Beckham og sælger ham DVD-film. Dette er hans verden og på trods af at han har en lille søn derhjemme, kunne han ikke forestille sig andet.
Det er så at sige et ganske enkelt plot, men det er udførelsen af det som imponerer. Når vi bliver taget helt ud til bomberne er det en helt klaustrofobisk fornemmelse. Vi er vidner til en mand i sit es, hvor det er enten liv eller død. Og overlever man er det videre til næste opgave. Desuden er vi aldrig helt sikre på indbyggernes hensigter. På et tidspunkt drøner en taxivogn ind til James midt under hans mission. Vi tror det måske er en selvmordsbomber, måske er det også bare en vildfaren bilist. Men scenen indfanger alt den intensitet som filmen er pakket med, men uden at løfte den dømmenden pegefinger. Det ville ellers være nemt at gøre alle indbyggerne til nogle umodbydelige religiøse fanatikere, men det er slet ikke formålet. Jovist er vores amerikanske soldater hurtige på aftrækkeren, men det er simpelthen forholdsregler for at beskytte sig selv og ens enhed. Der er ingen fordømmende bemærkninger eller i det hele taget bemærkninger til krigen i Irak. De er her for at udføre et job og det er det. Mest af alt illustrerer den, at mens vi diskuterer politik og hvor uretfærdigt det er med invasionen af Irak og det modsatte, så er der soldater som er der på et job og som ikke nødvendigvis tænker over de politiske konsekvenser. Og disse soldater er naturligvis forskellige af sind.
Noget der imponerede mig meget er Bigelows brug af spændingsmomenter. Nogle scener hvor vi er helt ude på kanten af stolen, fordi vi forventer der sker noget men hvor der alligevel ikke sker noget alvorligt så som bomben sprænger etc. Andre gange sker der ting som vi er helt uforberedte på. Således fanger hun også essensen i det at være soldat. Man skal aldrig føle sig for sikre, slet ikke et sted hvor det vrimler med bomber af diverse arter.
Alle skuespillerne gør det også godt, men dette er og bliver Jeremy Renners show. Selv om han på mange måder kan fremstå som krigsliderlig, så formår Renner at give figuren den kant som gør ham sympatisk. Vi forstår ham måske ikke altid, men vi ved at han gør det af et godt hjerte. Ikke mindst i en af filmens sidste scener, som var helt fantastisk. 8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#3311 El vez 14 år siden
#3312 evermind 14 år siden
Hehe, det var så de temaer, jeg prøvede at undgå at spoile, da det måske siger for meget om plotudviklingen, men det kan godt være, jeg er for overforsigtig.
Smag og behag, men jeg synes bestemt, at Up er den bedste af de to. Jeg kunne rigtig godt lide Ratatouilles konklusion, men var slet ikke lige så påvirket af filmen. Faktisk må jeg indrømme - ikke bide nu, Bæver - at den og Cars i mine øjne hører til i den svagere ende af Pixars film, uden at dette dog betyder, at de er dårlige.
The Incredibles er nok stadig favoritten, hvilket ikke mindst skyldes min svaghed for superhelte. :)
#3313 filmz-Narniabæver 14 år siden
#3314 filmz-Bruce 14 år siden
Mor vækker minder om mord. Vrøvl. Den sydkoreanske minimalistiske thriller Mother, vækker glade minder om instruktøren Joon-ho Bongs glimrende debut film, Memories of Murder. De skide sydkoreanere formår ind imellem at sparke pokkers utraditionelle thrillers på markedet, som emmer af den gamle Hitchcock skabelon.
Memories of Murder var sort, skæv, satirisk og sørgmodig og ulig det meste indenfor genren. Jooh-Ho Bong fik med den i den grad sparket sit navn ind på top-3 over sydkoreanske instruktører med Chan-Wook Park og Kim Ki Duk på de øverste pladser. Med den ligeledes skæve The Host, fik Bong endnu mere international opmærksomhed, men dens særegne asiatiske stemning og eufori var i undertegnedes øjne mere speciel end egentlig seværdig.
Nu vender Bong imidlertid tilbage til rødderne med Mother, som umiskendeligt har stemningen fra Memories of Murder, men udspiller sig en kende mere traditionelt, med fraværet af det satiriske mellemspil. Det bliver historien om mor dog ikke mindre kedelig af. Moderinstinktet er en stærk egenskab og har man tilmed incestuøse tendenser er det svært at forudse, hvor langt en fattig mor er villig til at gå for at bevise sin mindre begavede søns uskyld i en tilsyneladende oplagt mordsag.
Som i Memories of Murder behersker Bong både den dunkle og modløse cinematografi med sorte gyder og regn, for dernæst at slå over i legende lette landskabs scenerier, svag vind over markerne og sol. Skuespilsmæssigt holder Bong også den melodramatiske asiatiske tone i skak og det samlede resultat rammer hårdt, uden brug af underlægningsmusik, men med en overlegen brug af lydeffekter for at skabe suspense.
Endnu en ikke engelsktalende topfilm for 2009 til den efterhånden pæne bunke, som jeg snart må gense, da jeg slet ikke er færdig med den endnu.
Film: 8/10
Billed: 10/10
Lyd: 8/10
#3315 filmz-jonasgr 14 år siden
Om en mand der sidder på en café, men som har glemt sin pung og derfor må blive ved med at bestille indtil han finder en løsning på pengeproblemerne. En herlig lille historie, med en rar og stemningsfuld animation, som var en hensat til en parisisk café.
8/10
Granny O'Grimm's Sleeping Beauty
Om en bedstemor som har meget tilfældes med den gamle dame som hun fortæller en godnathistorie om, til barnebarnet. En blanding adf 3D og 2D, som har en fin pointe om at behanlde ældre med respekt. Dog en noget grov animation i 2D-udgaven.
7/10
The Lady and the Reaper
En film om retten til at dø, når man har lyst (ikke mærkeligt det er en spansk film). En gammel dame ligger på operationsbordet, imens der bliver kæmpet for hendes liv. Mest af alt ønsker hun dog selv at dø. En god pointe, men også en lidt for fjollet fremstilling, hvor der er lidt for meget slapstick humor indover. Dette får desværre budskabet til at fremstå en anelse hult.
4/10
Logorama
En actionthriller med henvisning til alle de kendte logoer man støder på. Ronald McDonald som skurken og Michelinmanden som betjent og med Esso Girl, Big Boy etc.
Til tider ganske morsomt, men de går også en anelse over gevind med jordskælvet og så er den for lang.
8/10
Wallace and Gromit in 'A Matter of Loaf and Death'
Wallace foreslker sig i kvinden som engang var model for et kendt bagepulver. Nu har hun dog taget kraftigt på og er i gang med at udrydde bagere som en hævn. Dette ved Wallace dog ikke og som sædvanlig skal Gromit træde til med hjælp fra en yndig assistent. Den sædvanlige Wallace and Gromit humor og med den sædvanlige animationsstil. Der er ikke mange der gør Nick Park kunsten efter i denne kategori.
9/10
'Cause I'm evil"
#3316 Skeloboy 14 år siden
French Roast, 4/6
Granny, 4/6
Reaper, 5/6
Logorama, 3/6
Wallace and Gromit, 5/6
#3317 elwood 14 år siden
Og den her historie er ret munter også fordi den er kraftigt inspireret af en del andre film, med dens handling, synes det fantastisk og se
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3318 Benway 14 år siden
Alternativt link
#3319 Thomsen 14 år siden
#3320 filmz-jonasgr 14 år siden
”War is a drug”
Således indledes ”The Hurt Locker” som tager tager udgangspunkt i en bombeenhed under Irakkrigen. Der er lavet et utal af krigsfilm, men ikke mange omkring den nuværende krig i Irak. Filmen kunne dog også ligeså godt have taget udgangspunkt i krigen i Afghanistan. Det er nemlig ikke selve krigen denne film handler om. Der bliver ikke taget stilling til krigen, heller ikke fra figurerne. Vi følger en bombeenhed under Irakkrigen, som selvsagt desarmerer bomber. Den enhed som vi følger består af Sgt. JT Sanborn (Anthony Mackie) som er en erfaren soldat, men også en som kører efter reglerne og som egentlig glæder sig til at hans tur er ovre. Der er Spc. Owen Eldridge (Brian Geraghty) som er den unge og paranoid soldat, som ser død overalt og er overbevist om at han selv vil dø derude på slagmarken. Til sidst er der filmens hovedperson SSG William James (Jeremy Renner) som taglinen er baseret på. Vi har her at gøre med en kompromisløs soldat, som er fuldstændig ligeglad med etik og regler, men desarmerer bomberne på sin helt egen måde. Han får simpelthen et ”kick” af at gøre det og gør det med stil. Skal han dø, kan han ligeså godt gøre det med stil. Han er dog ikke en vaskeægtig stereotyp stodder. Han tænker på sine medkammeraters sikkerhed. Han tænker også på borgernes sikkerhed, hvilket ikke mindst bliver belyst i hans forhold til en dreng som kalder sig selv for Beckham og sælger ham DVD-film. Dette er hans verden og på trods af at han har en lille søn derhjemme, kunne han ikke forestille sig andet.
Det er så at sige et ganske enkelt plot, men det er udførelsen af det som imponerer. Når vi bliver taget helt ud til bomberne er det en helt klaustrofobisk fornemmelse. Vi er vidner til en mand i sit es, hvor det er enten liv eller død. Og overlever man er det videre til næste opgave. Desuden er vi aldrig helt sikre på indbyggernes hensigter. På et tidspunkt drøner en taxivogn ind til James midt under hans mission. Vi tror det måske er en selvmordsbomber, måske er det også bare en vildfaren bilist. Men scenen indfanger alt den intensitet som filmen er pakket med, men uden at løfte den dømmenden pegefinger. Det ville ellers være nemt at gøre alle indbyggerne til nogle umodbydelige religiøse fanatikere, men det er slet ikke formålet. Jovist er vores amerikanske soldater hurtige på aftrækkeren, men det er simpelthen forholdsregler for at beskytte sig selv og ens enhed. Der er ingen fordømmende bemærkninger eller i det hele taget bemærkninger til krigen i Irak. De er her for at udføre et job og det er det. Mest af alt illustrerer den, at mens vi diskuterer politik og hvor uretfærdigt det er med invasionen af Irak og det modsatte, så er der soldater som er der på et job og som ikke nødvendigvis tænker over de politiske konsekvenser. Og disse soldater er naturligvis forskellige af sind.
Noget der imponerede mig meget er Bigelows brug af spændingsmomenter. Nogle scener hvor vi er helt ude på kanten af stolen, fordi vi forventer der sker noget men hvor der alligevel ikke sker noget alvorligt så som bomben sprænger etc.
Andre gange sker der ting som vi er helt uforberedte på. Således fanger hun også essensen i det at være soldat. Man skal aldrig føle sig for sikre, slet ikke et sted hvor det vrimler med bomber af diverse arter.
Alle skuespillerne gør det også godt, men dette er og bliver Jeremy Renners show. Selv om han på mange måder kan fremstå som krigsliderlig, så formår Renner at give figuren den kant som gør ham sympatisk. Vi forstår ham måske ikke altid, men vi ved at han gør det af et godt hjerte. Ikke mindst i en af filmens sidste scener, som var helt fantastisk.
8/10
'Cause I'm evil"