#401 Har ikke læst noget om baggrunden og Aronofskys approach, men jeg synes nu den gav fin mening og var langt fra ligeså underfundig som f.eks. Mulholland Drive.
Mit take
Der er tre tidsperioder, hvori Jackman og Weisz spiller hovedrollerne i samtlige. Middelalder, nutid og en fremtid/fantasitid. Umiddelbart var tanken, "er det de samme personer i tre forskellige tidsaldre?". Nej, det er simpelt nok, hvis man tager udgangspunkt i nutiden.
Jackman og Weisz er kærester, et utroligt nært forhold. Weisz har en tumor, uhelbredelig. Jackman arbejder med at finde frem til en kur mod kræft, eksperimenterer med dyr, nærmest manisk, en kamp med tiden for at redde sin elskede, mens Weisz er ved at forene sig med tanken om at dø. Hun er opslugt af Maya kulturen og en legende om Livets Træ, at den første Maya høvding ved at ofre sit liv fik livets træ til at gro og at det gav næring til Mayaernes historie om Xibalba, stjernen Nebula. Issi (Weisz) skriver på bogen Fountain, som er en analogi til Jackman og Weisz' nuværende forhold og ikke mindst Jackmans higen efter at kunne kurere Weisz, netop via en ukendt substans fra et træ, som man ikke får nærmere information op. Dette må man formode indgår i Weisz tanker, når hun skriver Fountain, ligesom at han har mistet sin ring, optræder i analogien.
Kort sagt ønsker Weisz at Jackman forliger sig med tanken om, at hun skal dø, men da dette tydeligvis ikke sker før Issi dør, så er bogens slutning åben. Derfor er det Jackman som skal afslutte fortællingen og det 12. kapitel. Forliger han sig, eller fortsætter jagten på "livets træ", i Jackmans øjne det endelige mål for at kunne forenes forevigt med hans elskede?
Til sidst indser han, efter at Issi er død, at det faktisk er døden som vil kunne forene dem og vil han "ofre sig" (forlige sig med dette), så er det sgu "ikke så ringe endda" :)
Fortiden og fremtiden skal det således ikke tænkes så meget over, udover i kontekst af Issis analogi til forholdet mellem Jackman og Weisz.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Der er dømt svensk socialrealistisk vampyrdrama i Tomas Alfredsons visuelt overdådige "Lad den rette komme ind". En film, der tryllebinder seeren fra første fløjt og aldrig slipper sit jerngreb igen.
Jeg vil nødigst gennemgå handlingen i detaljer, da det muligvis vil skræmme alle med en vis kritisk sans væk. Umiddelbart lyder blandingen af socialrealisme, ungdomsfilm og vampyrdrama indrømmet som en noget broget cocktail, men måden hvorpå Alfredson samler den i en bundsolid helhed er forbilledlig. Han formår konstant at spille på alle strenge i sit filmiske repertoire, mens han flydende veksler mellem de vidt forskellige genrer; uden så meget som en enkelt falsk eller påklistret tone. Både de ubarmhjertigt intense scener mellem hovedpersonen Oskar og vampyren Eli og de mere overnaturlige øjeblikke fungerer således upåklageligt, og uanset om handlingen finder sted i en triviel skolegård eller på siden af et højhus(!) stråler filmen af vitalitet og knugende nærvær.
Rigtigt imponerende bliver det dog først, da Alfredsson - yderst implicit - for alvor begynder at berøre en række evigt aktuelle temaer. Bl.a. er mobning under luppen, men sjældent (man fristes til at sige aldrig!) er det blevet behandlet så smukt som i "Lad den rette komme ind".
Da filmen tilmed er krydret med en bjergtagende billedside , der perfekt understøtter filmens særegne væsen (forpremierens arrangør beskrev den som "creme ned i organerne") , er der ikke meget tilbage at ønske sig. "Lad den rette komme ind" er en af årets rent ud sagt bedste film, en mesterlig dissektion af fremmedgørelse blandt børn, og en film enhver bør unde sig selv at se. Marginaler fra topkarakteren.
#403 Jeg er helt enig, en fantastisk film, men jeg tror måske der skulle en ekstra spoiler på eller to, for dem som endnu ikke har set filmen :)
Og det er jo en meget rørende film, om
at acceptere døden som en del af livet, at der ikke altid er noget vi kan gøre ved det, men at det er vigtigt at vi er der for hinanden til det er slut. Hugh Jackman fimser jo rundt for at finde en kur ikke bare for at helbrede kræft, men for at gøre en udødelig. I stedet for at være hos den han holder af. Og ønsker vi virkelig at være udødelige, hvis vi er udødelige hvad er der så tilbage at leve for. Jeg mener det er moren der nævner det i slutningen. Men en film der virkelig for en til at tænke. Det var i hvert fald det jeg fik ud af at se filmen.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Mr. Lazarescu, a 63 year old lonely man feels sick and calls the ambulance. When it arrives the doctor decides he should take him to the hospital but once there they decide to send him to another hospital and then yet another... As the night unfolds and they can't find a hospital for Mr. Lazarescu, his health starts to deteriorate fast.
Der står uden på coveret "A comic masterpiece", og jeg kan ikke lade vær med at sidde og undre mig over den quote. Jeg sad bestemt ikke med et smil på læben da filmen var slut. Dette er en tragisk historie om en mand som i bund og grund bare har brug for hjælp, men som istedet bliver tæsket igennem et ubehageligt beukratisk sygehussytem, hvor de ikke står tilbage for at svine ham fordi han falder lidt ud for normen.
Dette er en fantastisk rørende film, og jeg kan kun anbefale den. 5/6
#409 Helt enig. En virkelig stærk og grum film. Man håber, at virkeligheden ikke ser sådan ud, men eftersigende skulle beskrivelsen desværre ikke være helt ved siden af.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#401 DarkLight 15 år siden
Det er da i hvert fald til fri fortolkning når ikke engang manden bag har et clue om hvad der foregår.
Jeg er generelt imod film, der er mærkelige for mærkelighedens skyld, når der ikke er et formål bag.
#402 elwood 15 år siden
Yep kender det udemærket, har det præcis på samme måde når jeg ser Steel, man finder hele tiden nye aspekter i denne perle 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#403 filmz-Bruce 15 år siden
Mit take
Jackman og Weisz er kærester, et utroligt nært forhold. Weisz har en tumor, uhelbredelig. Jackman arbejder med at finde frem til en kur mod kræft, eksperimenterer med dyr, nærmest manisk, en kamp med tiden for at redde sin elskede, mens Weisz er ved at forene sig med tanken om at dø. Hun er opslugt af Maya kulturen og en legende om Livets Træ, at den første Maya høvding ved at ofre sit liv fik livets træ til at gro og at det gav næring til Mayaernes historie om Xibalba, stjernen Nebula. Issi (Weisz) skriver på bogen Fountain, som er en analogi til Jackman og Weisz' nuværende forhold og ikke mindst Jackmans higen efter at kunne kurere Weisz, netop via en ukendt substans fra et træ, som man ikke får nærmere information op. Dette må man formode indgår i Weisz tanker, når hun skriver Fountain, ligesom at han har mistet sin ring, optræder i analogien.
Kort sagt ønsker Weisz at Jackman forliger sig med tanken om, at hun skal dø, men da dette tydeligvis ikke sker før Issi dør, så er bogens slutning åben. Derfor er det Jackman som skal afslutte fortællingen og det 12. kapitel. Forliger han sig, eller fortsætter jagten på "livets træ", i Jackmans øjne det endelige mål for at kunne forenes forevigt med hans elskede?
Til sidst indser han, efter at Issi er død, at det faktisk er døden som vil kunne forene dem og vil han "ofre sig" (forlige sig med dette), så er det sgu "ikke så ringe endda" :)
Fortiden og fremtiden skal det således ikke tænkes så meget over, udover i kontekst af Issis analogi til forholdet mellem Jackman og Weisz.
#404 RFriis 15 år siden
Der er dømt svensk socialrealistisk vampyrdrama i Tomas Alfredsons visuelt overdådige "Lad den rette komme ind". En film, der tryllebinder seeren fra første fløjt og aldrig slipper sit jerngreb igen.
Jeg vil nødigst gennemgå handlingen i detaljer, da det muligvis vil skræmme alle med en vis kritisk sans væk. Umiddelbart lyder blandingen af socialrealisme, ungdomsfilm og vampyrdrama indrømmet som en noget broget cocktail, men måden hvorpå Alfredson samler den i en bundsolid helhed er forbilledlig. Han formår konstant at spille på alle strenge i sit filmiske repertoire, mens han flydende veksler mellem de vidt forskellige genrer; uden så meget som en enkelt falsk eller påklistret tone. Både de ubarmhjertigt intense scener mellem hovedpersonen Oskar og vampyren Eli og de mere overnaturlige øjeblikke fungerer således upåklageligt, og uanset om handlingen finder sted i en triviel skolegård eller på siden af et højhus(!) stråler filmen af vitalitet og knugende nærvær.
Rigtigt imponerende bliver det dog først, da Alfredsson - yderst implicit - for alvor begynder at berøre en række evigt aktuelle temaer. Bl.a. er mobning under luppen, men sjældent (man fristes til at sige aldrig!) er det blevet behandlet så smukt som i "Lad den rette komme ind".
Da filmen tilmed er krydret med en bjergtagende billedside , der perfekt understøtter filmens særegne væsen (forpremierens arrangør beskrev den som "creme ned i organerne") , er der ikke meget tilbage at ønske sig. "Lad den rette komme ind" er en af årets rent ud sagt bedste film, en mesterlig dissektion af fremmedgørelse blandt børn, og en film enhver bør unde sig selv at se. Marginaler fra topkarakteren.
5/6
#405 Takfornu 15 år siden
I mine øjene er filmen en film for sanserne og hjertet :)
#406 filmz-Bruce 15 år siden
#407 Takfornu 15 år siden
#408 filmz-jonasgr 15 år siden
Og det er jo en meget rørende film, om
'Cause I'm evil"
#409 Bates 15 år siden
http://www.imdb.com/title/tt0456149/
Mr. Lazarescu, a 63 year old lonely man feels sick and calls the ambulance. When it arrives the doctor decides he should take him to the hospital but once there they decide to send him to another hospital and then yet another... As the night unfolds and they can't find a hospital for Mr. Lazarescu, his health starts to deteriorate fast.
Der står uden på coveret "A comic masterpiece", og jeg kan ikke lade vær med at sidde og undre mig over den quote. Jeg sad bestemt ikke med et smil på læben da filmen var slut. Dette er en tragisk historie om en mand som i bund og grund bare har brug for hjælp, men som istedet bliver tæsket igennem et ubehageligt beukratisk sygehussytem, hvor de ikke står tilbage for at svine ham fordi han falder lidt ud for normen.
Dette er en fantastisk rørende film, og jeg kan kun anbefale den. 5/6
#410 Benway 15 år siden