Cannibal Holocaust, 1980 Som horror-film er den utrolig godt lavet. Effekterne er realistiske og filmen er optaget på en måde, så det virker ægte. Men den kan ses som meget mere end en horrorfilm: den vestlige verdens udnyttelse af oprindelige folkeslag. En ligegyldighed, hvor penge og berømmelse kommer før moral. Set i det lys, er Cannibal Holocaust helt sikkert en interessant og seværdig film. Kritikken af et mediesamfund ligger også ligefor. Det er meget mere end blot en horrorfilm.
Hvis ikke det havde været for den utroligt billige og forkastelige effekt dyreslagtningerne giver, havde filmen været langt stærkere. Det stjæler simpelthen helhedsindtrykket. Instruktøren har også selv indrømmet, at det var dumt. Hvis det var udeladt, havde filmen fået 1-2 karakterer højere.
I går aftes nappede en kammerat og jeg et glædeligt gensyn med Fight Club. Den er én af mine all time favoritter, som jeg oprindeligt så i biografen, købte på VHS, opgraderede til DVD og som jeg nu har opgraderet til BD.
Trods 10 år på bagen og gu’ ved hvor mange gennemsyn efterhånden, holder David Finchers syrede film stadig 100 %. Sammen med ”Seven” er det imho så absolut Finchers bedste film. Edward Norton i sit livs rolle spiller røven ud af bukserne sammen med Brad Pitt og Helena Bonham Carter, som begge er nærmest skræmmende geniale i deres roller.
Opgraderingen til BD var bestemt pengene værd – lydsporet er helt suverænt!!
Jeg har ikke tjekket ekstramaterialet endnu, men uanset hvad så har udgivelsen allerede fortjent 6/6 i min bog.
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Stella Dallas, 1937 Det var egentlig andet syn, for havde en fornemmelse af, at jeg ikke fik set den ordentlig første gang. Og jeg havde helt ret. Historien om Stella, der bliver gift med den rige Stephen er rørende og foran for sin tid. Stella er egenrådig og vil gerne være noget indenfor sociallivet. Hun er ikke rigtig interesseret i Stephen, men hun kan ikke få det til at hænge sammen. Sammen får de datteren Laurel, men herefter flytter de fra hinanden, og Stella mister sin socialstatus(men ikke pengene). Stella og Laurel knytter et tæt bånd, hvor Stella ikke kan give hende alt det, som hun havde ønsket for sig selv.
Det er en smuk historie, hvor Barbara Stanwyck spiller rollen som Stella helt fantastisk. Karakteren er svær at regne ud, mens de ander karakterer godt kan være lidt sort/hvide. Stella er på en og samme tid pisseirriterende, fordi hun ikke træffer de fornuftige valg, men hun er også helt utrolig selvopofrende, når det kommer til stykket.
De sidste 20-30 minutter af filmen er simpelthen rørende i en grad, som man sjældent oplever i ældre film. Den dybde i Stellas karakter fangede jeg ikke første gang samt andre småting...første gang, jeg så den var det til en 6/10...men nu:
Jeg elsker den film - den er fyldt med sublime scener. Det er en af den slags film hvor jeg godt kan finde på at se enkelte scener selvom det måske er at gøre lidt vold på filmen. Nok 9/10 fra min side.
The Go-Between, 1971 Leo sender beskeder for Marion og Ted, der er hemmelig forelsket. Marion tilhører overklassen og Ted er landmand. Omkring år 1900 er det helt utænkeligt.
Filmen er meget stiv, soundtracket passer ikke til, og der er for meget lal. Det store klimaks efterlader en med en form for og-hvad-så-følelse. Men JUlie Christie spiller rigtig godt, og kulisserne er gode. Ellers er der sgu ikke meget at komme efter
4/10
Le Bete Humaine, 1937 Så er der meget mere at komme efter i Jean Renoirs mesterværk. Oprigtig spænding, superb manuskript og hamrende flotte optagelser.
Har set Grande Illusion og Rules of the Game, men dette er nu hans bedste.
En Ganske Særlig Dag, 1971 På en dag, hvor Hitler skal mødes med Mussolini, får Antonietta et nyt bekendtskab, den homoseksuelle Gabriele. Antoniettas seks børn og mand deltager i festlighederne, mens hun bliver hjemme.
Deres møder og samtaler foregår blandt tonerne til en live-radioudsendelse, og konstant i baggrunden kører der march-musik. Det er en lille genialitet: den store verdens politik er i baggrunden i forhold til dagligdagen.
En lille amerikansk soveby er blevet interneret af militæret pga en influenzalignende sygdom, der har ramt indbyggerne. Først lidt sløjhed efterfulgt af næseblod. En meget kort periode med fuldstændig apati, hvorefter en lynhurtig kødædende bakterie giver de inficerede det rette zombie-look.
En halv time inde i filmen er byen overrendt af skrigende, hylende, spurtende og sultne turbo-super-zombier og kun en lille håndfuld overlevende skal nu forsøge at klare sig mod ufattelige odds.
Filmen er i stil med genindspillingen af Dawn of the Dead, men bliver aldrig hverken uhyggelig eller spændende, selvom der er masser af afrevne lemmer og afhuggede hoveder. Eneste lyspunkt er vegetar hus-zombien, der vel er filmens comic relief.
2/6
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
Øv, øv, øv. Denne serie havde potentialet til at være blevet min yndlingsserie, og når jeg ser tilbage på sæson 1, burde jeg nok have givet den 10/10. Sæson 2 er bare ikke på det helt samme niveau, for selvom skuespillet og håndværket er lige så godt, så mangler den altså bare noget.
For det, der gjorde sæson 1 så fantastisk godt, var mystikken. Man anede ikke, hvad det var, der var ude i junglen, og om der overhovedet var andre på øen
bortset fra den franske kvinde.
Men i sæson 2 så bliver det hele mere eller mindre ødelagt. For selvom jeg synes godt om,
at man får præsenteret nye personer, der også styrede ned,
, så synes jeg virkelig virkelig, at det er ærgerligt, at vi allerede nu ved,
hvem de andre er, og hvor de bor.
LOST er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man er i stand til at overleve, og hvad der gemmer sig på denne mystiske ø,
nej nu er det nærmere blevet en krig mellem de gode og de onde.
Det virker heller ikke som om, at personerne er helt så spændende mere, og de gode twists, som der var i sæson 1, som f.eks.,
at John Locke var i kørestol før, og at Sun kunne snakke engelsk
, de har ikke rigtig været til stede.
I stedet har man sat en irriterende knap ind, som der skal trykkes på hvert 108. minut og nogle dumme luger.
Øv, øv, øv, øv, øv. Ja, jeg brokker mig rigtig meget, og alligevel giver jeg sæsonen 7/10, for det er stadig en fremragende serie med masser af fantastisk underholdning, men desværre er serien faldet fra 10/10 til 7/10 på bare en enkelt sæson, og jeg har svært ved at se, at det skal gå fremad. :(
#4151 chronaden 15 år siden
I'm gonna need a proper hug!
#4152 Skeloboy 15 år siden
Som horror-film er den utrolig godt lavet. Effekterne er realistiske og filmen er optaget på en måde, så det virker ægte. Men den kan ses som meget mere end en horrorfilm: den vestlige verdens udnyttelse af oprindelige folkeslag. En ligegyldighed, hvor penge og berømmelse kommer før moral. Set i det lys, er Cannibal Holocaust helt sikkert en interessant og seværdig film. Kritikken af et mediesamfund ligger også ligefor. Det er meget mere end blot en horrorfilm.
Hvis ikke det havde været for den utroligt billige og forkastelige effekt dyreslagtningerne giver, havde filmen været langt stærkere. Det stjæler simpelthen helhedsindtrykket. Instruktøren har også selv indrømmet, at det var dumt. Hvis det var udeladt, havde filmen fået 1-2 karakterer højere.
6/10
#4153 wiseguy 15 år siden
Trods 10 år på bagen og gu’ ved hvor mange gennemsyn efterhånden, holder David Finchers syrede film stadig 100 %. Sammen med ”Seven” er det imho så absolut Finchers bedste film. Edward Norton i sit livs rolle spiller røven ud af bukserne sammen med Brad Pitt og Helena Bonham Carter, som begge er nærmest skræmmende geniale i deres roller.
Opgraderingen til BD var bestemt pengene værd – lydsporet er helt suverænt!!
Jeg har ikke tjekket ekstramaterialet endnu, men uanset hvad så har udgivelsen allerede fortjent 6/6 i min bog.
#4154 Skeloboy 15 år siden
Det var egentlig andet syn, for havde en fornemmelse af, at jeg ikke fik set den ordentlig første gang. Og jeg havde helt ret. Historien om Stella, der bliver gift med den rige Stephen er rørende og foran for sin tid. Stella er egenrådig og vil gerne være noget indenfor sociallivet. Hun er ikke rigtig interesseret i Stephen, men hun kan ikke få det til at hænge sammen. Sammen får de datteren Laurel, men herefter flytter de fra hinanden, og Stella mister sin socialstatus(men ikke pengene). Stella og Laurel knytter et tæt bånd, hvor Stella ikke kan give hende alt det, som hun havde ønsket for sig selv.
Det er en smuk historie, hvor Barbara Stanwyck spiller rollen som Stella helt fantastisk. Karakteren er svær at regne ud, mens de ander karakterer godt kan være lidt sort/hvide. Stella er på en og samme tid pisseirriterende, fordi hun ikke træffer de fornuftige valg, men hun er også helt utrolig selvopofrende, når det kommer til stykket.
De sidste 20-30 minutter af filmen er simpelthen rørende i en grad, som man sjældent oplever i ældre film. Den dybde i Stellas karakter fangede jeg ikke første gang samt andre småting...første gang, jeg så den var det til en 6/10...men nu:
8/10
#4155 jessup 15 år siden
#4156 Skeloboy 15 år siden
I går blev det til:
The Go-Between, 1971
Leo sender beskeder for Marion og Ted, der er hemmelig forelsket. Marion tilhører overklassen og Ted er landmand. Omkring år 1900 er det helt utænkeligt.
Filmen er meget stiv, soundtracket passer ikke til, og der er for meget lal. Det store klimaks efterlader en med en form for og-hvad-så-følelse. Men JUlie Christie spiller rigtig godt, og kulisserne er gode. Ellers er der sgu ikke meget at komme efter
4/10
Le Bete Humaine, 1937
Så er der meget mere at komme efter i Jean Renoirs mesterværk. Oprigtig spænding, superb manuskript og hamrende flotte optagelser.
Har set Grande Illusion og Rules of the Game, men dette er nu hans bedste.
9/10
#4157 jessup 15 år siden
Ville nok give go-between et par karakterer mere.
#4158 Skeloboy 15 år siden
På en dag, hvor Hitler skal mødes med Mussolini, får Antonietta et nyt bekendtskab, den homoseksuelle Gabriele. Antoniettas seks børn og mand deltager i festlighederne, mens hun bliver hjemme.
Deres møder og samtaler foregår blandt tonerne til en live-radioudsendelse, og konstant i baggrunden kører der march-musik. Det er en lille genialitet: den store verdens politik er i baggrunden i forhold til dagligdagen.
8/10
#4159 lyspunkt 15 år siden
En lille amerikansk soveby er blevet interneret af militæret pga en influenzalignende sygdom, der har ramt indbyggerne. Først lidt sløjhed efterfulgt af næseblod. En meget kort periode med fuldstændig apati, hvorefter en lynhurtig kødædende bakterie giver de inficerede det rette zombie-look.
En halv time inde i filmen er byen overrendt af skrigende, hylende, spurtende og sultne turbo-super-zombier og kun en lille håndfuld overlevende skal nu forsøge at klare sig mod ufattelige odds.
Filmen er i stil med genindspillingen af Dawn of the Dead, men bliver aldrig hverken uhyggelig eller spændende, selvom der er masser af afrevne lemmer og afhuggede hoveder.
Eneste lyspunkt er vegetar hus-zombien, der vel er filmens comic relief.
2/6
#4160 MMB 15 år siden
Øv, øv, øv. Denne serie havde potentialet til at være blevet min yndlingsserie, og når jeg ser tilbage på sæson 1, burde jeg nok have givet den 10/10. Sæson 2 er bare ikke på det helt samme niveau, for selvom skuespillet og håndværket er lige så godt, så mangler den altså bare noget.
For det, der gjorde sæson 1 så fantastisk godt, var mystikken. Man anede ikke, hvad det var, der var ude i junglen, og om der overhovedet var andre på øen
Men i sæson 2 så bliver det hele mere eller mindre ødelagt. For selvom jeg synes godt om,
LOST er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man er i stand til at overleve, og hvad der gemmer sig på denne mystiske ø,
Det virker heller ikke som om, at personerne er helt så spændende mere, og de gode twists, som der var i sæson 1, som f.eks.,
Øv, øv, øv, øv, øv. Ja, jeg brokker mig rigtig meget, og alligevel giver jeg sæsonen 7/10, for det er stadig en fremragende serie med masser af fantastisk underholdning, men desværre er serien faldet fra 10/10 til 7/10 på bare en enkelt sæson, og jeg har svært ved at se, at det skal gå fremad. :(
7/10