Gravatar

#5491 Lord Beef Jerky 14 år siden

Star Man (3/6) - MEGET sær film som dog har sine søde små øjeblikke og idéer hist og pist. Det særeste er dog hele kærlighedsforholdet og især sexscenen imellem hovedrollerne.

After.Life (2/6) - Fantastisk idé der er meget skidt udført... men hey, nøgen Christina Ricci i ca. halvdelen af filmen er ikke dårligt.

Whip It (4/6) - Til tider en anelse for indie for sit eget bedste, men stadig en godt fortalt og spillet film med et dejligt og rørende udfald.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#5492 evermind 14 år siden

#5490 Du bør ikke snyde dig selv for bøgerne - der er al mulig grund til at læse dem, selv om du har set filmene! :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#5493 rammy 14 år siden

Predators (2010)
Set d.25/09-10
Biograf.
Trailer: [url]
IMDB: http://www.imdb.com/title/tt1424381/
For billeder og andet fra filmen bliv medlem af "Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents" på facebook!

Efter den lidt sløje "Predator 2" fra 1990 og de hel sløje "Alien vs. Predators" 1 og 2 fra henholdsvis 2004 og 2007 prøver Robert Rodriguez´s Troublemaker Studios sammen med instruktør Nimród Antal endnu engang at sparke liv i en efterhånden meget slap "Predator"-franchise.
Det er kun den originale "Predator" fra 1987 med en granit skåret Arnold der holder et højt niveau. Filmen var og er stadig et eminent actionbrag og introducerede for første gang et af de lettest genkendelige sci-fi bæster til dato. Den yderst blodtørstige Predator. En jæger med et HI-TECH våbenarsenal og en forkærlighed for afrevne hoveder (MED rygrad), touchscreens og fiskenet.

Den nye Predator film begynder da en blanding af tungt bevæbnede lejesoldater, gangstere og mordere - skrigende og sprællende falder ned fra himlen. De finder hinanden i en fremmedartet jungle, uden en ide om hvor de er eller hvordan de er havnet der. Alle de kendte stereotyper vi har set i diverse actionfilm prøver nu at arbejde sammen for at finde frem til hvor de er og ikke mindst finde ud af hvordan de overlever. Der går nemlig ikke længe før de blodtørstige jægere er over sit menneskelige bytte.

Desværre følger "Predators" trenden og er en kæmpe skuffelse. Filmen er klichéfyldt og forudsigeligheden er søvndyssende. Adrien Brody ligner en pumpet udgave af Rowan Atkinson ´s "Blackadder" og efterligner da lige Christian Bale´s utålelige jeg-snakker-med-meget-dyb-og-hæs-stemme-for-det-gør-min-rolle-utrolig-sej-og-sprød vokal fra de to film om Batman og Terminator Salvation (2009). Det er stadig ligeså grinagtigt som det lyder.
Brody er fuldstændig malplaceret som actionhelt og det kan også ses på hans præstation.
Et andet problem er at de ikoniske Predators ikke virker overlegne, dygtige eller stærke nok. I den originale nakkede EN af slagsen et helt hold af professionelle Leatherneck´s uden de helt store problemer. 2010 årgangen trænger altså til noget mere rugbrød og havregrød for de er ikke meget værd i forhold til the real deal.
Hele junglejagten minder for meget om den første film. Kunne man ikke prøve at finde på noget nyt? Og det er altså ikke nok at opfinde en "Predators beste ven" i form af en flok elendige CGI jagthunde med horn. Som altid er det et hit-or-miss når Robert Rodriguez spytter noget nyt ud og denne gang er det altså en kæmpe afbrænder.

Filmen: 1/5 Chainsaws.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#5494 Skeloboy 14 år siden

The Passion of Anna, 1970
[url= Rask sagde dette til Zulu Comedy Galla.[/url]

Der er meget sandhed i det, for Bergmans film er meget samtaletunge. The Passion of Anna er absolut ikke en undtagelse, og på mange måder er det klassisk Bergman: Max Von Sydow, Liv Ullman, Erland Josephson og Bibi Andersson udgør kernen og temaet er meget eksistentialistisk. Sydow spiller Andreas, der har sine egne dæmoner at kæmpe med. Han møder Anna, der har mistet mand og barn. Bibi Andersson(Eva) og Erland Josephson(Elis) spiller et ægtepar, som har deres problemer også. Men fortiden indhenter Andreas og Anna og løgn og bedrag ødelægger freden mellem Eva og Elis.

Det er absolut en af de mest depressive og håbsforladte film, han har skruet sammen. Kun overgået af Viskningar och Rop og Det Sjunde Inseglet.Han eksperimenterer lidt, og de fire skuespillere har alle et klip, hvor de som skuespiller fortæller om deres rolle. Første gang det sker, er det en wtf?!?-oplevelse . men det er ikke ødelæggende, og skuespillernes filosoferen over egne roller er med til at understrege det eksistentialistiske aspekt.

En af Bergmans varemærke er lange monologer, og også her er der en 5 minutters dialog i close-up med Liv Ullmann. Men i stedet for at kede sig, bliver man grebet af den realistiske og intense stemning. Det virker også her. Filmen er krydret med en sidehistorie om dyremishandling og på et tidspunkt, ser Andreas og Anna TV, som handler om krig. Alt dette er med til at understrege filmens stemning af generel ulykke.

Endnu en Bergman-perle, der bruger alle hans varemærker på fornemmeste vis.

9/10
Gravatar

#5495 MOVIE1000 14 år siden

#5492 ja selvfølgelig men efter jeg havde set 5eren kunne jeg ikke vente til den næste film, derfor gikl jeg igang, og jeg synes virkelig godt om de 2 sidste bøger, derfor valgte jeg at læse dem alle sammen, men efter 3eren gik jeg bare død i det, men jeg er bange for at jeg ser anderledes på filmene med 4eren og 5eren hvis jeg læser dem, selvom jeg ved at bøgerne nok er bedre, men som mange siger (inklosiv mig selv) så skal man ikke sammenligne bøgerne og filmene med hinanden, men det kunne være fedt hvis de fulgte bøgerne præcis ligesom de 2 første, det ser også ud indtil videre af de trailere jeg har set af 7eren at den kommer til at følge bogen ret godt.
En ting som jeg virkelig savnede ved 6eren var starten, at de ikke havde valgt den der stod i bogen.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5496 knipsknips 14 år siden

Inglorius Bastard

Meget bedre end første gang jeg så den.

Er vild med de små karakterer som er med ganske kort i filmen, og så viser Christopher Waltz fint hvorfor han vandt en Oscar.

5/6
Gravatar

#5497 davenport 14 år siden

Har set lidt blandet de sidste par aftner..

Igår så jeg The Departed for første gang. Obersten kunne ikke holde tempoet ud og gik i seng, mens jeg var godt underholdt. Fin fin film, med en masse berømtheder.

I dag så jeg første afsnit af den nye serie The Event, der virker meget lovende. (Det er jo forberedelsen til invasion, så vi kommer alle til at se den før det sker!)

Så fik jeg lige et par afsnit af The Office, der for mig næsten er for pinlig at se på, da Steve Carrel er en usympatisk motherfucker uden fornemmelse eller empati.. Men sjov!

Og så tog jeg hul på Star Trek TOS, som jeg aldrig har fået set. Jeg må sige, at jeg er ret imponeret. Jeg havde regnet med noget der var væsentligt dårligere lavet, men det er slet ikke så skidt igen. Stemningen er helt speciel, og jeg synes faktisk at det er lidt uhyggeligt.
Jeg fik set de to første afsnit, og ham knægten der spiller Charlie X er eddermame en klam fætter. Det ser jo ud som om han har vand i hovedet!!!

Men herligt med lidt nye (og gamle) ting i afspilleren :)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#5498 MMB 14 år siden

#5497

Karakter på The Departed? :)
Gravatar

#5499 Kiksmann 14 år siden

The 4400 - The complete series

[url=

[b][url=

4400 mennesker forsvinder gennem 40 år, en dag vender de pludselig tilbage forandrede. Med sig har de en fantastisk gave som kan gøre verden til et bedre sted.

Jeg har tidligere skrevet om de 2 første sæsoner, og nu har jeg fået set hele serien færdig. Derfor har jeg valgt at skrive om hele serien. Jeg skal nok sætte en karakter på hver sæson alligevel.

The 4400 er en anderledes det skal der ikke være nogen tvivl om. Som jeg tidligere har skrevet var de 2 første sæsoner rigtige gode og spændende. Og jeg må indrømme at jeg ikke lige havde set den udvikling som der kom i de to efterfølgende. Jeg har diskuteret serien med andre som har set den, og jeg bed mærke i at mange pegede på at den var for lang og for kedelig. Til det kan jeg kun sige, ja der er nogen afsnit som man kunne have taget væk, men er det ikke et typisk tegn man ser i en serie når skaberen er ved at forbedrede en stor ændring i serien?? Her vil jeg ikke gå for meget ind i selve den ændring som der sker, da det vil ødelægge det for dem som endnu ikke har set hele serien.

The 4400 er ikke kun en fortælling, det er også en stærk kritik af det amerikanske samfund (dette til trods for at serien er optaget i Vancuver, seriens skal forstille at foregå i Seattle), og for den sags skyld også verdens samfundet. For hvordan behandler samfundet mennesker som er anderledes, specielt hvis regeringen ser dem som en trussel. Selv torturmetode fra Afghanistan kommer under den kritiske hammer. Religion spiller også en enorm rolle for serien:

En af karakterene hedder Jordan Collier, og de sammenligner ham med Jesus Crist i så store vendinger at overser man det, så skal man straks genlæse biblen, det er tydeligt at skaberen af serien har en overbevisning om at alle religioner kan samles til en, da der er mange lighedspunkter, men serien kommer til at lide under at der ikke kun er et Messias kompleks i filmen. JC er omdrejningspunktet i sæson 1 + 2 + 4, mens overmennesket Isabella er det i sæson 3, dog som en ond udgave, vi kan jo ikke kun have en god Messias ;)


Det helt store problem for The 4400 er, at den forsøger alt for meget, hvilket i den sidste ende også kommer til at påvirke den sidste sæson, oprindeligt skulle der have været en sæson 5, som fik bundet alle de løse ender fra specielt sæson 3 sammen. Havde den eksisteret, havde min vurdering også været bedre (tror jeg).

Sæson 3 byder på mange gode afsnit, her er det forskelligheden på The 4400's menneskelige indstillinger der er fokus på, det skader overhovedet ikke serien, og afslutningen på denne sæson overrumpler ikke så meget, da man ser den langsomt blive bygget op, men formår faktisk at holde nysgerrigheden pirret.

En meget stor del af seriens fremtid afsløres også i lige netop denne sæson, hvilket gør det uundgåeligt for sæson 4 at lide under, ærgerligt men sandt.


Den fortjener 7/10

Sæson 4 tager tråden op med det samme, her er der fokus på alt det som skal hjælpe med at forandre verden til et bedre sted. Der er stadig nogen som ønsker at tingene skal forblive som de er, en konfrontation er undgåelig.

Sæson 4 bærer for meget præg af at man har alt for travlt med at afslutte alle de løse ender, der høster den 5/10


Min samlet vurdering er, at serien er god underholdning, ja der er et nogle afsnit som ikke på super niveau, men indeholder alle serier ikke det? Underholdningsniveauet er helt i orden, og kan man lide Sci fi, så skal man ikke snyde sig selv, The 4400 fortjerner 7/10

Jeg må indrømme at jeg håber der kommer en sæson 5, så man ordentligt kan få reddet alle trådene ud, og så en ordentlig afslutning som serien fortjener.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#5500 mr gaijin 14 år siden

davenport (5497) skrev:
Og så tog jeg hul på Star Trek TOS, som jeg aldrig har fået set.


Vi er også lige begyndt at se den for første gang i hytten. Min forlovede er godt og grundigt i gang med at blive en trekkie. Hver gang jeg vil sætte en film på, vil hun hellere se et par afsnit af Star Trek.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: