#6830 "Alexanderplatz" er også på min must see-liste. Den er også en genganger på flere filmfestivaler, så den må siges at være i gråzonen mellem tv og film.
Det samme gælder den italienske "The Best of Youth", som både er udsendt som tv og som film.
Nu har jeg ikke set "Carlos" endnu, men den er vist også i samme boldgade.
Jeg tror, at den væsentligste forskel på dem og andre tv-serier er, om at de har en afrundet slutning fra starten. Og selvfølgelig det faktum at få kreative hænder og hoveder har været inde over, hvor "Mad Men" og andre serier har et hav af manusforfattere og instruktører.
Formatet med fortløbende serier med en indbyggede muligheder for ny sæson hvert år stiller nogle andre krav. Hvert afsnit skal kunne fange nye seere, og så kommer de hurtigt til at følge en bestemt episodisk form.
En sjælden gang imellem kan den type serier også være fremragende. Især når de handler om cherry pie, damn good coffee og drømme-dværge.
"The Kid Stays in the Picture" er en fascinerende dokumentarfilm, der skildrer den legendariske hollywood producer Robert Evans' storhed og fald. Robert Evans fik i den unge alder af 34 jobbet som chef for production hos Paramount Pictures, som dengang var lukningstruet og kun det niende største filmselskab, og han fik det vendt på en tallerken med film som "Rosemary's Baby", "Love Story", "The Godfather", "The Odd Couple", "Harold and Maude" og "Chinatown", som gjorde at Paramount Pictures pludselig var det førende filmselskab i Hollywood. Dokumentaren giver også et spændende indblik bag facaden på Hollywood og fortæller os blandt andet om intriger som f.eks. at Mia Farrow var tæt på at springe fra "Rosemary's Baby" midt under produktionen(indtil Evans overtalte hende til at blive), og at Francis Ford Coppola's første cut af "The Godfather" var ca. 2 timer lang, og at det måske kun var pågrund af Robert Evans stædighed at vi fik det næsten 3 timers lange mesterværk som vi kender den i dag.
"The Kid Stays in the Picture" er en filmatisering af Robert Evans selvbiografi af samme navn, og vi får derfor selvfølgelig kun hans version af begivenhederne, men det lægger dokumentaren heller ikke skjul med når den indledes med et citat af Robert Evans:
Robert Evans skrev:
There are three sides to every story: Your side, my side, and the truth. And no one is lying. Memories shared serve each differently.
Det er en fremragende dokumentar og med meget fascinerende fortælling om en mand der nærmest ved et tilfælde kommer indenfor Hollywood's døre og ender med at stå bag nogle af filmhistoriens store klassikere.
5/6
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Setsuko: Med mindre det direkte står et sted (bog), så tror jeg nu mere det var de elendige bær som gjorde hende syg (diarre, mums) og at hun dermed var for afkræftet til at spise ordenligt
Det bliver sagt direkte i filmen, faktisk. Det er sult, hun dør af. Lægen siger det. Og det var også sådan det skete for forfatteren af bogen
Det er en rigtig hård og stærk film at se. Kan kun sige at jeg kan mærke den har rørt mig dybt. Har selv været afsted som soldat, så ved ikke om det er derfor, men jeg har ihvertfald meget svært ved at fortælle hvad jeg mener om den.
Jeg vil blot sige, at dem som har mulighed for at se den i biffen, skal gøre det. Det er en helt suveræn socialrealistisk thriller med superb skuespil og en vidunderlig barsk cinematografi.
Det er egenligt ikke til diskussion hvorvidt "Berlin Alexanderplatz" er en film eller serie, da introen konstaterer, at vi har at gøre med "... einen film in 13 Teilen und einem Epilog".
Har du læst Alfred Döblins roman? Det er ikke ikke blot et essentielt værk for "Berlin Alexanderplatz" filmatiseringen, men for hele Fassbinders filmografi. Han beretter blandt andet om sin beundring af Döblin i sit essay "Die Städte des Menschen und seine Seele" (essayet kan læses på tysk her), hvori han fortæller om, da han som hormonforstyrret 14-15-årig læste den for første gang, og 5 år senere som nyspirende instruktør.
Jeg ville gennemgå alle referencerne i hans filmografi, hvis det ikke var fordi, jeg var på vej ud af døren. :)
#6831 mr gaijin 15 år siden
Det samme gælder den italienske "The Best of Youth", som både er udsendt som tv og som film.
Nu har jeg ikke set "Carlos" endnu, men den er vist også i samme boldgade.
Jeg tror, at den væsentligste forskel på dem og andre tv-serier er, om at de har en afrundet slutning fra starten. Og selvfølgelig det faktum at få kreative hænder og hoveder har været inde over, hvor "Mad Men" og andre serier har et hav af manusforfattere og instruktører.
Formatet med fortløbende serier med en indbyggede muligheder for ny sæson hvert år stiller nogle andre krav. Hvert afsnit skal kunne fange nye seere, og så kommer de hurtigt til at følge en bestemt episodisk form.
En sjælden gang imellem kan den type serier også være fremragende. Især når de handler om cherry pie, damn good coffee og drømme-dværge.
#6832 Kruse 15 år siden
"The Kid Stays in the Picture" er en fascinerende dokumentarfilm, der skildrer den legendariske hollywood producer Robert Evans' storhed og fald. Robert Evans fik i den unge alder af 34 jobbet som chef for production hos Paramount Pictures, som dengang var lukningstruet og kun det niende største filmselskab, og han fik det vendt på en tallerken med film som "Rosemary's Baby", "Love Story", "The Godfather", "The Odd Couple", "Harold and Maude" og "Chinatown", som gjorde at Paramount Pictures pludselig var det førende filmselskab i Hollywood. Dokumentaren giver også et spændende indblik bag facaden på Hollywood og fortæller os blandt andet om intriger som f.eks. at Mia Farrow var tæt på at springe fra "Rosemary's Baby" midt under produktionen(indtil Evans overtalte hende til at blive), og at Francis Ford Coppola's første cut af "The Godfather" var ca. 2 timer lang, og at det måske kun var pågrund af Robert Evans stædighed at vi fik det næsten 3 timers lange mesterværk som vi kender den i dag.
"The Kid Stays in the Picture" er en filmatisering af Robert Evans selvbiografi af samme navn, og vi får derfor selvfølgelig kun hans version af begivenhederne, men det lægger dokumentaren heller ikke skjul med når den indledes med et citat af Robert Evans:
Det er en fremragende dokumentar og med meget fascinerende fortælling om en mand der nærmest ved et tilfælde kommer indenfor Hollywood's døre og ender med at stå bag nogle af filmhistoriens store klassikere.
5/6
#6833 Åkepool 15 år siden
loki, du er tæt på at være min bedste ven :)
#6834 Skeloboy 15 år siden
#6835 knipsknips 15 år siden
Det er en rigtig hård og stærk film at se. Kan kun sige at jeg kan mærke den har rørt mig dybt. Har selv været afsted som soldat, så ved ikke om det er derfor, men jeg har ihvertfald meget svært ved at fortælle hvad jeg mener om den.
5-6/6
#6836 Skeloboy 15 år siden
Har skrevet her også.
Jeg vil blot sige, at dem som har mulighed for at se den i biffen, skal gøre det. Det er en helt suveræn socialrealistisk thriller med superb skuespil og en vidunderlig barsk cinematografi.
9/10, top100
#6837 jessup 15 år siden
#6838 Kiksmann 15 år siden
Hvorfor er der ingen som har forsøgt sig som superhelt? Det giver Kick-ass er seriøst godt bud på.
Genså filmen på BD, og den er ikke blevet ringere af den årsag.
9/10
#6839 Batsy 15 år siden
#6840 Antlion 15 år siden
Det er egenligt ikke til diskussion hvorvidt "Berlin Alexanderplatz" er en film eller serie, da introen konstaterer, at vi har at gøre med "... einen film in 13 Teilen und einem Epilog".
Har du læst Alfred Döblins roman? Det er ikke ikke blot et essentielt værk for "Berlin Alexanderplatz" filmatiseringen, men for hele Fassbinders filmografi. Han beretter blandt andet om sin beundring af Döblin i sit essay "Die Städte des Menschen und seine Seele" (essayet kan læses på tysk her), hvori han fortæller om, da han som hormonforstyrret 14-15-årig læste den for første gang, og 5 år senere som nyspirende instruktør.
Jeg ville gennemgå alle referencerne i hans filmografi, hvis det ikke var fordi, jeg var på vej ud af døren. :)