Ja! her burde jeg jo nok ha' læst Insider's anmeldelse først for den er spot on!! (bortset fra karakteren som er for flink) Mage til røvsyg og gabende kedelig film skal man da lede længe efter!! Der er ikke skyggen af gyser over det makværk - Basic Instinct 2 som kørte på tv, da jeg var færdig med at se Prom Night på BD virkede i et kort øjeblik som en vellykket film oven på 1½ time af mit liv, som jeg aldrig får igen!! Det er ikke engang en trøst, at jeg fik filmen til en 20er dengang SONY centrene kørte spot på BD :o(
1/6 Helt klart den dårligste film, jeg har spildt tiden på meget længe!!
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Har man været tilfreds med Tim Burtons CV det sidste årti bør man også se denne film, det er netop mere fra samme skuffe. En middelmådig triviel og kedelig film, som indeholder nogle af de skæve eksistenser og elementer som man er vant til fra Burtons.
Denne gang er det Alice som er offeret. Det er den velkendte historie om Alice der falder I kaninhullet og opdager et eventyrland, med alle dens herligheder. Twistet her er så at Alice er en fuldvoksen dame, 19 år, og står til at skulle giftes. Ydermere har hun jo været dernede før, som barn, selv om Burton nægter at der er tale om en sequel, bedøm selv. Mange af de samme karakterer er der. I Burtons univers er det så en blanding af CGI og virkelige skuespillere I rollerne. Johnny Depp er naturligvis med og når det så er Tim Burton forventer vi os at han skal opføre sig som et fjols og hoppe og danse og grine mærkeligt og så gå i noget af det mest skrækkelige kostume set i mands minde. Hvad der muligvis skal opfattes som et opløftende element, endda et komisk indslag, bliver i stedet for trivielt og kedeligt i og med vi forventer det af Burton. Og i virkeligheden er det nok det som jeg har imod filmen. Burton går ingen nye veje med filmen. Yderligere synes jeg at hele verden ser ualmindelig trist ud, på trods af de mange og kraftfulde farver. Det ser meget kunstigt ud og jeg synes i sær at starten tydeligt bærer præg af at Alice står foran en green screen. Til gengæld synes jeg så at selve karaktererne er langt bedre animeret og giver lidt liv til det hele og så ville jeg hellere se en hel film med Cheshire som var et rigtig godt indslag. Jeg forstår heller ikke helt ideen med at Alice skal være en 19-årig dame. Jovist kan det være at Burton ønsker at vise hende som en selvstændig dame og udviklingen hun viser gennem eventyret, men det nytter ikke meget når hun det meste af tiden går rundt og tror hun er med i en drøm og derfor ikke aktivt tager del i løjerne. Det element står i hvert fald meget svagt hos mig. Det er da også meget sjovt at Helena Bonhams hoved er større end selv kroppen som symbol på hendes ego og der er også par kluk af latter, når hun fyrer sine ordrer ud.
Det ændrer dog ikke ved at det er en kedelig og livløs forestilling jeg var vidne til.
Tak for en rigtig god og detaljeret anmeldelse. :)
Jeg har selv været inde og se Coen brødrenes version i går og kan kun være fuldstændig enig i de ting, som du har skrevet. Bortset fra starten og slutningen, som du nævner, så må man sige at de to versioner ligger ekstremt tæt på hinanden, ja et par gange føltes det nærmest som et frame by frame remake, hvis forskel jo blot ligger i det visuelle udtryk. Coen brødrenes stil er klart mere troværdig og realistisk i sin miljøbeskrivelse og karakterenes udtryk for tidsperioden hvor alt, undtagen Mattie Ross, er beskidt og hvor man får fornemmelsen af der bare stinker af en blanding af hestelort, gammelt armsved, lummer sprut og stærk tobak, er ramt lige på kornet. Modsat er 1969 udgaven i forhold til det realistiske touch en typisk lettere polere og traditionel udseende Hollywood western af den goe gammeldags slags.
Til gengæld hvad selve handlingen angår, er der tale om en meget atypisk western. Specielt det at en kvinde får så vital en rolle der er mindst ligeså stor og betydningsfuld som filmens ikoniske helt, (i hvad der i høj grad er en mandsdomineret genre og som får ekstra meget slagkraft, når det er den ærke konservative John Wayne, som Kim Darby står over for), gør denne film/historie unik på flere måder. Heldigvis bliver sammenstødet/konfliktens feministiske vinkel mellem den rebelske pige og den gamle garvede machomand aldrig moralprædikende på nogen måde, men ligger i stedet underforstået i deres ageren overfor hinanden, og man kan derfor blot læne sig tilbage i sofaen og nyde den forrygende og morsomme dialog, plus deres samspil, som er særdeles fremragende ligesom i den nye version.
Mht. den meget eksplicitte voldsscene du nævner,
så er jeg ret overbevist om, at dem som ser Coen brødrenes version først næppe kan forestille sig, at scenen er visualiseret på præcis samme måde som i den gamle film, og det vil afgjort komme som en stor overraskelse netop, som du skriver, pga. perioden filmen er lavet i.
Ang. afslutningen så foretrækker jeg også klart den originale frem for Coens meget teatralske og lettere surrealistiske pendant, hvor filmen i mine øjne mister troværdighed. Og tilført det noget kiksede spring i tid trækker det desværre lidt ned på en ellers fantastisk film. Forstår slet ikke hvorfor man ikke blot valgte at følge den gamle versions afslutning, som bevarer både sin troværdighed og logik intakt hele vejen.
John Wayne vs. Jeff Bridges? Well, de gør begge et konge job, men jeg holder virkelig meget af Waynes fortolkning denne gang og hans timing og dialog er klasse, så jeg lader ham vinde med et mulehår. Kim Darby er også overraskende god som den 14 årige Mattie Ross. Jeg syntes rigtig godt og bedre om Haillie Stansfield i den nye udgave, men Kim leverer en god præstation. Jeg bryder mig ikke om Glen Campbell. Han er en sugar coated Herreys type og Matt Damon er langt mere troværdig i rollen. Hvorvidt birollerne falder ud til den ene eller anden fordel ... tja. Jeg kunne bedre lide Robert Duvall som Ned Pepper. Han er sateme svær at slå af pinden.
Jeg er fuldstændig enig i dine sammenligninger.
Der er plusser og minusser i begge udgaver. Især mht. Glen Campbell som i den gamle er lidt for meget en Bonanza cowboy. Og i den nye er Barry Pepper, som Ned Pepper pudsigt nok, lige en tand for teatralsk i sine udtryk og gør nærmest skurken til en tegneseriefigur.
Ret overraskende synes jeg vi her har med to rigtig gode westerns at gøre, begge efter den klassiske skabelon, som gør deres forlæg ære og jeg nød dem begge til fulde. Jeg vil erklære den samlede dyst uafgjort.
Næsten helt enig i din konklusion. Men fordi originalens afslutning er bedre eksekveret, så vinder den gamle film, i mine øjne, dysten med et mulehår. :)
"True Grit", 2010 : 8/10 "True Grit", 1969 : 9/10
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#7974 Godt at høre din version. Vi er meget enige langt hen ad vejen :) Jeg tror det bliver et dobbelt program en dag og det kan såmænd godt være, at jeg ender som du :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Næsten to timer i selskab med Lemmy Killmister, fra de legendariske Mötorhead. Man følger ham på næreste hold, og Lemmy er hudlæst ærlig omkring sit liv. Lige fra de tidlige 60'ere og frem til nu. Det er imponerende, at en man i hans alder, stadigvæk kan holde til det vilde liv. Han ryger, drikker Jack D fra flasken og har stadigvæk damer. Måske er det netop de tre ting der holder ham i live :) . Undervejs, er der interview med en masse kendte fra branchen, som udtaler sig om Lemmy og den indflydelse han har. Et godt citat fra dokumentaren er, at da Lemmy flyttede til LA, var det LA der måtte vende sig til ham og ikke omvendt.
"The Great Dictator" er en komedie og dens vigtigste kriterie er derfor om den fik mig til at grine. Og jeg må indrømme at der var meget af filmens humor som jeg ikke fandt specielt sjovt. Men der var tilgengæld også en god slat der fik mig til at grine, og endnu en god slat fik frembragt et smil hos mig. Selvom at humoren ikke altid ramte plet hos mig, så må det også siges at være en forbandet vellavet film, og så er det også en meget modig film med en satire af Hitler og nazismen som er skarp og spot on.
8/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Godt du kunne lide den. Selv giver jeg den topkarakter, og anser den for en af Pasolinis absolut bedste film. Hvor Pasolini i "Accattone" og "Mamma Roma" skildrede ludere og alfonser med patos, grænsende til helliggørelse, transformerede han nu Jesus' liv til neorealisme. Vi får et billede af en fanatisk idealist, hvis psykotiske træk næsten er skræmmende. Filmens dokumentariske udseende vidner om afkastelsen af den ophøjede stil i den spirituelle stræbelse.
Twister (7928) skrev:
Nu skal jeg gerne indrømme at jeg overhovedet ikke kan biblens mange passager udenad. End ikke tilnærmelsesvis. Men jeg kunne nikke genkendende til en del scener som var temmelig flot skildret...
Flere steder "afviger" den faktisk fra den originale skrift. Jesus omgås udelukkende mænd, og i den enkelte scene, hvor en kvinde salver ham, bliver Judas ekstrem vred. Han mener, at de burde sælge salven og give pengene til de fattige. I Matthæusevangeliet står der, at disciplene bliver vrede over handlingen, ikke Judas! Hermed giver Pasolini en ekspanderet begrundelse for det at forråde Jesus.
Jeg har glædet mig meget til at se denne norske film, og den var bestemt ventetiden værd! Fede effekter, solidt skuespil og en god klipning gør denne film til en af de bedste monsterfilm, jeg har set i lang tid...
Godt du kunne lide den. Selv giver jeg den topkarakter, og anser den for en af Pasolinis absolut bedste film. Hvor Pasolini i "Accattone" og "Mamma Roma" skildrede ludere og alfonser med patos, grænsende til helliggørelse, transformerede han nu Jesus' liv til neorealisme. Vi får et billede af en fanatisk idealist, hvis psykotiske træk næsten er skræmmende. Filmens dokumentariske udseende vidner om afkastelsen af den ophøjede stil i den spirituelle stræbelse.
Flere steder "afviger" den faktisk fra den originale skrift. Jesus omgås udelukkende mænd, og i den enkelte scene, hvor en kvinde salver ham, bliver Judas ekstrem vred. Han mener, at de burde sælge salven og give pengene til de fattige. I Matthæusevangeliet står der, at disciplene bliver vrede over handlingen, ikke Judas! Hermed giver Pasolini en ekspanderet begrundelse for det at forråde Jesus.
spændende. Tak for den ekstra information. Må indrømme at jeg ikke anså Jesus som værende psykotisk. Pasolini har jo stadig valgt at skildre Jesus som værende i besidelse af overnaturlige kræfter hvilket gjorde at jeg aldrig betvivlede hans ord om at være guds søn samt hans mission om at oprette en form for ny samfundsorden. Men som jeg skrev i anmeldelser er det dog tydeligt at det ikke er den mere kendte venlige version af Jesus som optræder men snarere en streng idealist.
Du skriver at den dokumentariske stil vidner om afkastelsen af den ophøjede stil i den spirituelle stræbelse. Det er jeg sådan set enig i, men det får mig samtidig til at reflektere over Pasolinis valg af underlægningsmusik som ofte byder på storslåede musiske indslag akkompagneret af et kor. Dette finder jeg rimelig kontrapunktisk hvis vi siger at udganspunktet for Pasolinis version af Jesus er afkastelsen af den ophøjede version af jesus. Hvad er dit synspunkt på det? :)
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
#7971 Collateral 15 år siden
En fantastisk film, der desværre hives en lille smule ned af en sentimental slutning.
5/6
#7972 wiseguy 15 år siden
Ja! her burde jeg jo nok ha' læst Insider's anmeldelse først for den er spot on!! (bortset fra karakteren som er for flink)
Mage til røvsyg og gabende kedelig film skal man da lede længe efter!! Der er ikke skyggen af gyser over det makværk - Basic Instinct 2 som kørte på tv, da jeg var færdig med at se Prom Night på BD virkede i et kort øjeblik som en vellykket film oven på 1½ time af mit liv, som jeg aldrig får igen!!
Det er ikke engang en trøst, at jeg fik filmen til en 20er dengang SONY centrene kørte spot på BD :o(
1/6
Helt klart den dårligste film, jeg har spildt tiden på meget længe!!
#7973 Slettet Bruger [4112912599] 15 år siden
Har man været tilfreds med Tim Burtons CV det sidste årti bør man også se denne film, det er netop mere fra samme skuffe. En middelmådig triviel og kedelig film, som indeholder nogle af de skæve eksistenser og elementer som man er vant til fra Burtons.
Denne gang er det Alice som er offeret. Det er den velkendte historie om Alice der falder I kaninhullet og opdager et eventyrland, med alle dens herligheder. Twistet her er så at Alice er en fuldvoksen dame, 19 år, og står til at skulle giftes. Ydermere har hun jo været dernede før, som barn, selv om Burton nægter at der er tale om en sequel, bedøm selv. Mange af de samme karakterer er der. I Burtons univers er det så en blanding af CGI og virkelige skuespillere I rollerne. Johnny Depp er naturligvis med og når det så er Tim Burton forventer vi os at han skal opføre sig som et fjols og hoppe og danse og grine mærkeligt og så gå i noget af det mest skrækkelige kostume set i mands minde. Hvad der muligvis skal opfattes som et opløftende element, endda et komisk indslag, bliver i stedet for trivielt og kedeligt i og med vi forventer det af Burton. Og i virkeligheden er det nok det som jeg har imod filmen. Burton går ingen nye veje med filmen. Yderligere synes jeg at hele verden ser ualmindelig trist ud, på trods af de mange og kraftfulde farver. Det ser meget kunstigt ud og jeg synes i sær at starten tydeligt bærer præg af at Alice står foran en green screen. Til gengæld synes jeg så at selve karaktererne er langt bedre animeret og giver lidt liv til det hele og så ville jeg hellere se en hel film med Cheshire som var et rigtig godt indslag. Jeg forstår heller ikke helt ideen med at Alice skal være en 19-årig dame. Jovist kan det være at Burton ønsker at vise hende som en selvstændig dame og udviklingen hun viser gennem eventyret, men det nytter ikke meget når hun det meste af tiden går rundt og tror hun er med i en drøm og derfor ikke aktivt tager del i løjerne. Det element står i hvert fald meget svagt hos mig. Det er da også meget sjovt at Helena Bonhams hoved er større end selv kroppen som symbol på hendes ego og der er også par kluk af latter, når hun fyrer sine ordrer ud.
Det ændrer dog ikke ved at det er en kedelig og livløs forestilling jeg var vidne til.
4/10
#7974 NightHawk 15 år siden
Tak for en rigtig god og detaljeret anmeldelse. :)
Jeg har selv været inde og se Coen brødrenes version i går og kan kun være fuldstændig enig i de ting, som du har skrevet. Bortset fra starten og slutningen, som du nævner, så må man sige at de to versioner ligger ekstremt tæt på hinanden, ja et par gange føltes det nærmest som et frame by frame remake, hvis forskel jo blot ligger i det visuelle udtryk. Coen brødrenes stil er klart mere troværdig og realistisk i sin miljøbeskrivelse og karakterenes udtryk for tidsperioden hvor alt, undtagen Mattie Ross, er beskidt og hvor man får fornemmelsen af der bare stinker af en blanding af hestelort, gammelt armsved, lummer sprut og stærk tobak, er ramt lige på kornet. Modsat er 1969 udgaven i forhold til det realistiske touch en typisk lettere polere og traditionel udseende Hollywood western af den goe gammeldags slags.
Til gengæld hvad selve handlingen angår, er der tale om en meget atypisk western. Specielt det at en kvinde får så vital en rolle der er mindst ligeså stor og betydningsfuld som filmens ikoniske helt, (i hvad der i høj grad er en mandsdomineret genre og som får ekstra meget slagkraft, når det er den ærke konservative John Wayne, som Kim Darby står over for), gør denne film/historie unik på flere måder. Heldigvis bliver sammenstødet/konfliktens feministiske vinkel mellem den rebelske pige og den gamle garvede machomand aldrig moralprædikende på nogen måde, men ligger i stedet underforstået i deres ageren overfor hinanden, og man kan derfor blot læne sig tilbage i sofaen og nyde den forrygende og morsomme dialog, plus deres samspil, som er særdeles fremragende ligesom i den nye version.
Mht. den meget eksplicitte voldsscene du nævner,
Ang. afslutningen så foretrækker jeg også klart den originale frem for Coens meget teatralske og lettere surrealistiske pendant, hvor filmen i mine øjne mister troværdighed. Og tilført det noget kiksede spring i tid trækker det desværre lidt ned på en ellers fantastisk film. Forstår slet ikke hvorfor man ikke blot valgte at følge den gamle versions afslutning, som bevarer både sin troværdighed og logik intakt hele vejen.
Jeg er fuldstændig enig i dine sammenligninger.
Der er plusser og minusser i begge udgaver. Især mht. Glen Campbell som i den gamle er lidt for meget en Bonanza cowboy. Og i den nye er Barry Pepper, som Ned Pepper pudsigt nok, lige en tand for teatralsk i sine udtryk og gør nærmest skurken til en tegneseriefigur.
Næsten helt enig i din konklusion. Men fordi originalens afslutning er bedre eksekveret, så vinder den gamle film, i mine øjne, dysten med et mulehår. :)
"True Grit", 2010 : 8/10
"True Grit", 1969 : 9/10
#7975 Bruce 15 år siden
#7976 knipsknips 15 år siden
Næsten to timer i selskab med Lemmy Killmister, fra de legendariske Mötorhead.
Man følger ham på næreste hold, og Lemmy er hudlæst ærlig omkring sit liv. Lige fra de tidlige 60'ere og frem til nu.
Det er imponerende, at en man i hans alder, stadigvæk kan holde til det vilde liv. Han ryger, drikker Jack D fra flasken og har stadigvæk damer. Måske er det netop de tre ting der holder ham i live :) .
Undervejs, er der interview med en masse kendte fra branchen, som udtaler sig om Lemmy og den indflydelse han har.
Et godt citat fra dokumentaren er, at da Lemmy flyttede til LA, var det LA der måtte vende sig til ham og ikke omvendt.
5/6
#7977 Kruse 15 år siden
"The Great Dictator" er en komedie og dens vigtigste kriterie er derfor om den fik mig til at grine. Og jeg må indrømme at der var meget af filmens humor som jeg ikke fandt specielt sjovt. Men der var tilgengæld også en god slat der fik mig til at grine, og endnu en god slat fik frembragt et smil hos mig. Selvom at humoren ikke altid ramte plet hos mig, så må det også siges at være en forbandet vellavet film, og så er det også en meget modig film med en satire af Hitler og nazismen som er skarp og spot on.
8/10
#7978 Antlion 15 år siden
Godt du kunne lide den. Selv giver jeg den topkarakter, og anser den for en af Pasolinis absolut bedste film. Hvor Pasolini i "Accattone" og "Mamma Roma" skildrede ludere og alfonser med patos, grænsende til helliggørelse, transformerede han nu Jesus' liv til neorealisme. Vi får et billede af en fanatisk idealist, hvis psykotiske træk næsten er skræmmende. Filmens dokumentariske udseende vidner om afkastelsen af den ophøjede stil i den spirituelle stræbelse.
Flere steder "afviger" den faktisk fra den originale skrift. Jesus omgås udelukkende mænd, og i den enkelte scene, hvor en kvinde salver ham, bliver Judas ekstrem vred. Han mener, at de burde sælge salven og give pengene til de fattige. I Matthæusevangeliet står der, at disciplene bliver vrede over handlingen, ikke Judas! Hermed giver Pasolini en ekspanderet begrundelse for det at forråde Jesus.
#7979 Jones 15 år siden
Jeg har glædet mig meget til at se denne norske film, og den var bestemt ventetiden værd!
Fede effekter, solidt skuespil og en god klipning gør denne film til en af de bedste monsterfilm, jeg har set i lang tid...
#7980 Twister 15 år siden
spændende. Tak for den ekstra information. Må indrømme at jeg ikke anså Jesus som værende psykotisk. Pasolini har jo stadig valgt at skildre Jesus som værende i besidelse af overnaturlige kræfter hvilket gjorde at jeg aldrig betvivlede hans ord om at være guds søn samt hans mission om at oprette en form for ny samfundsorden. Men som jeg skrev i anmeldelser er det dog tydeligt at det ikke er den mere kendte venlige version af Jesus som optræder men snarere en streng idealist.
Du skriver at den dokumentariske stil vidner om afkastelsen af den ophøjede stil i den spirituelle stræbelse. Det er jeg sådan set enig i, men det får mig samtidig til at reflektere over Pasolinis valg af underlægningsmusik som ofte byder på storslåede musiske indslag akkompagneret af et kor. Dette finder jeg rimelig kontrapunktisk hvis vi siger at udganspunktet for Pasolinis version af Jesus er afkastelsen af den ophøjede version af jesus. Hvad er dit synspunkt på det? :)