Jeg vil ikke kalde musikken for "storslået", med undtagelse af den mærkelige Eisenstein-refence i form af Prokofievs musik fra "Alexander Nevsky". Eksempelvis finder jeg den beherskede tilgang i [url= scene[/url] yderst betagende: Odettas afdæmpede vokal giver, modsat diverse Hollywood-produktioner af fortællingen, ikke en ophøjet eller helliggørende forestilling af Jesus' indtræden i verden. Bag roligheden gemmer associationerne til virkeligheden sig - vismændene fra Østerlandet køber Jesus, ligesom slavehandlerne senere køber de sorte i Amerika.
Bacalov og Ramírez numrene er lettere ambiente, selvom sidstnævnte uden tvivl har en mærkeværdig rytme, der både kan indleve eller abstrahere os fra filmen.
"Erbarme dich, mein Gott" fra BWV 244 er noget af det smukkeste stykke musik der nogensinde er komponeret, men jeg kan gætte på, at det er denne del af soundtracket, du finder "storslået" eller helliggjort? Undertegnede mener, at Bachs recitative tilgang til Matthæusevangeliet giver en simplicitet i den vokale kromatik, således vægten ikke ligger i "storslåetheden", men i modulationerne. Mange musikteoretiker og teologer vil nok være uenige, men Bach helliggør ikke Jesus, han udtrykker hans og tilværelsens apokalyptik.
Derfor synes jeg, at soundtracket er enestående (med undtagelse af "Alexander Nevsky" som sagt). Dog er det sandt, at Pasolini ikke fuldt ud formår at afkaste den ophøjede stil. Mirakel sekvenserne som vandringen på vandet står i kontrast til filmens etablerede form, hvilket mesteren også selv fortrød. Han mente, at han burde han have filmet eksempelvis en solopgangs mirakuløse væsen i stedet:
"[...] my tendency [is] always to see something sacred and mythic and epic in everything, even the most humdrum, simple and banal objects and events." (Pasolini on Pasolini, s. 77 - link)
Flere steder "afviger" den faktisk fra den originale skrift. Jesus omgås udelukkende mænd, og i den enkelte scene, hvor en kvinde salver ham, bliver Judas ekstrem vred. Han mener, at de burde sælge salven og give pengene til de fattige. I Matthæusevangeliet står der, at disciplene bliver vrede over handlingen, ikke Judas! Hermed giver Pasolini en ekspanderet begrundelse for det at forråde Jesus.
Han må have lånt fra Johannesevangeliet.
Antlion (7982) skrev:
Eksempelvis finder jeg den beherskede tilgang i [url= scene[/url] yderst betagende: Odettas afdæmpede vokal giver, modsat diverse Hollywood-produktioner af fortællingen, ikke en ophøjet eller helliggørende forestilling af Jesus' indtræden i verden. Bag roligheden gemmer associationerne til virkeligheden sig - vismændene fra Østerlandet køber Jesus, ligesom slavehandlerne senere køber de sorte i Amerika.
Hvorfor er det der er tale om et køb fremfor en ofring?
#7980 Jesus er nu ikke just kun blid. Der er flere eksempler hvor han ikke bare revser den religiøse opposition, men også disciplene og tilfældige mennesker kan få et hårdt ord med på vejen.
Jeg synes flere af de bibelske fortællinger er ret interessante også evangelierne og deres forskellige vægtlægning, så jeg er nu blevet ret nysgerrig efter at se filmens så tilsyneladende alternative, men tilstræbt realistiske skildring af Jesus' liv.
Uddyb. Selvom det er meget lang tid siden, jeg har læst skrifterne, mindes jeg ikke, at Judas' vrede beskrives specifikt - hverken hos Joh eller Matt.
Muldgraver (7983) skrev:
Hvorfor er det der er tale om et køb fremfor en ofring?
Først og fremmest på grund af musikken. Brugen af "Sometimes I Feel Like a Motherless Child" er en veloplagt indikation af Jesus' slavelignende position i form af hans livslange praktisering. Klippeteknikken og close-up skudene af tilskuernes udtryk og bevægelser er også relevante at inddrage, selvom dette forholder sig meget implicit.
Muldgraver (7983) skrev:
Jesus er nu ikke just kun blid. Der er flere eksempler hvor han ikke bare revser den religiøse opposition, men også disciplene og tilfældige mennesker kan få et hårdt ord med på vejen..
Korrekt. Modsætningsforholdene i Jesus' person er Pasolinis primære fokus filmen, eksempelvis kærlighedsbudskabet kontra strengheden:
"Jeg er ikke kommet med fred, men med sværd. Jeg er kommet for at så splid mellem en mand og hans far og en datter og hendes mor og en svigerdatter og hendes svigermor, og en mands husfæller skal blive hans fjender."
Modsat:
"Den, der griber til sværdet, skal omkomme ved sværdet."
Pasolini undrer sig blandt andet over, at familier sammenføres i Jesus' navn, når denne person ofte forsøgte at splitte familier ad. Han var en aktivist, der radikalt vendte sig mod statsmagt og institutionaliseringen. Vil han acceptere, at kirker sidenhen blev opført i hans navn - vil han acceptere kristendommens institutionaliserede praksis?
Modsætningsforholdene i Jesus' person er Pasolinis primære fokus filmen, eksempelvis kærlighedsbudskabet kontra strengheden:
"Jeg er ikke kommet med fred, men med sværd. Jeg er kommet for at så splid mellem en mand og hans far og en datter og hendes mor og en svigerdatter og hendes svigermor, og en mands husfæller skal blive hans fjender."
Modsat:
"Den, der griber til sværdet, skal omkomme ved sværdet."
Nu har jeg ikke set den pågældende film, men jeg finder det interessant, at det første citat dér tolkes som strenghed? I den litterære kontekst beskrives Jesus jo stadig helt igennem selvopofrende, og det er det kontroversielle budskab om Guds rige, der vil så splid i familier og tvinge folk ud i svære valg mellem at følge ham eller at være tro overfor familien. Sværdet er jo på ingen måde repræsentativt for hans budskab, han siger bare at hans tilhængere skal forvente at blive sablet ned. Så det modsætningsforhold Pasolinis angiveligt fokuserer på, det eksisterer vist ikke i teksten.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Det sidstnævnte citat opfatter jeg som værende afvæbnende, fordi denne udladning netop forekommer, da hans disciple vil forsvare ham med våben i hænderne. Modsat det første, hvori der ingen forsonlighed er at finde.
Gåden er Jesus' dødsdrift, og det er denne, Pasolini forsøger forklare via Jesus' modsætningsforhold. Er hans radikale krav til menneskeheden om at følge ham og opgive familielivet ligeså foragteligt som det samfund og den institutionalisering, han er modstander af? Er hans ultimative overgivelse til sin fader forårsaget af, at han har opgivet kampen mod Guds jordlige repræsentanter?
Samme søgen efter forklaring af dødsdrift finder vi i Pasolinis "Edipo re", hvor Ødipus optræder som Jesus' mytologiske broder.
80 år på bagen, tidsløst filmsprog. Humor og kærlighed simpelt eksekveret og i vor bevidsthed, effektivt etableret. Kun en sand kunstner og en stor auteur, kan frembringe så uforgængelig en karakter, hvis værdisæt vi fortsat gladeligt tager del i, alene gennem en sort hvid billedverden, renset for lyd.
Ufatteligt hvad man med de simpleste virkemidler kunne frembringe, som så mange i dag, med alle muligheder tilgængelige, aldrig kommer i nærheden af.
10/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#7984 - Jawohl :) Judas Iskariot sågar, i Johannesevangeliet, kapitel 12, vers 1-8 beskrives situationen. Hvis du ikke skulle have bogen på hylden, kan den læses i på bibelen.dk. Markus skildrer i øvrigt også salvningen, men som Matthæus.
- Ok, det må jeg have in mente når jeg engang får set filmen. Jeg må dog indtil videre sige klippet leder mine tanker hen på en audiens, hvilket også kunne underbygges af musikken, Jesus som barn af mere af Guden end et menneske, hvorfor der er tale om en audiens hos et spædbarn (en ret absurd tanke eller ladet med ironi eller den besynderlige alvor som Bibelen synes at ville fremstille (igen, det vil jeg lade filmens helhed overbevise mig om)) og ikke Maria. Vismændene gransker barnet og finder det værdigt, den ene kysser barnets fødder, barnet løftes i anerkende pris mod himlen (spøjst nok kom jeg også til at tænke på Løvernes Konge... hvilket dog ikke skal bruges som argument fra min side, ahem) og der gives tegn til at gaven skal bringes frem, underdanigt knælende. Jeg er dog ret nysgerrig angående det med klippeteknikken og close-up skudene af tilskuernes udtryk og bevægelser. Uanset, jeg synes det er en utrolig flot og stemningsfuld scene og jeg ser frem til at få set filmen. Jeg må vist hellere i morgen få talt med et par af de af mine venner jeg kunne forestille mig har filmen.
- Fin pointe. Det er jo ikke just mandens trang til at stifte organisationer eller begå tempelkup som dvæles ved i evangelierne. I den forbindelse er der dog en interessant dobbelttydighed i tempelrensningen, ligesom i det at han taler om han selv er et tempel. Noget af det så vanskeligt interessante ved evangeliernes præsentation Jesus er den fylde han gives i kraft af sin menneskelige spændvidde, der dog ikke synes at være begrundet i kompromiser, hvorfor den stadig forekommer værdig indtil det majestætiske.
Dog er det sandt, at Pasolini ikke fuldt ud formår at afkaste den ophøjede stil. Mirakel sekvenserne som vandringen på vandet står i kontrast til filmens etablerede form, hvilket mesteren også selv fortrød. Han mente, at han burde han have filmet eksempelvis en solopgangs mirakuløse væsen i stedet:
Det var også lige nøjagtig disse scener jeg hentyde til når jeg skrev at jeg ikke synes at Pasolini 100% formår af tilsidesætte den ophøjede tone der er omkring Jesus som Guds søn og menneskets frelser. Under disse scener hersker der også tit non-diegetisk musik som lægger vægt på de overnaturlige evner jesus besider netop fordi han i sandhed er guds søn (eksempelvis scene hvor Jesus kurerer en spedalsk fra hans ar i ansigtet.
Antlion (7982) skrev:
Erbarme dich, mein Gott" fra BWV 244 er noget af det smukkeste stykke musik der nogensinde er komponeret
Enig. Et meget meget flot stykke musik. I det hele taget er soundtracket filmen igennem fantastisk.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
80 år på bagen, tidsløst filmsprog. Humor og kærlighed simpelt eksekveret og i vor bevidsthed, effektivt etableret. Kun en sand kunstner og en stor auteur, kan frembringe så uforgængelig en karakter, hvis værdisæt vi fortsat gladeligt tager del i, alene gennem en sort hvid billedverden, renset for lyd.
Ufatteligt hvad man med de simpleste virkemidler kunne frembringe, som så mange i dag, med alle muligheder tilgængelige, aldrig kommer i nærheden af.
10/10
Lyder godt. skal se filmen i musikhuset i Århus i den store sal med live orkestermusik. Det bliver første gang jeg ser filmen. Jeg har store forventninger må jeg indrømme, både til filmen, men også til rammerne omkring denne. Satser på orkester musik og en sal af den størrelse kan gøre oplevelsen af filmen endnu bedre.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
#7981 Bruce 15 år siden
[url= tale[/url]
The man!
#7982 Antlion 15 år siden
Jeg vil ikke kalde musikken for "storslået", med undtagelse af den mærkelige Eisenstein-refence i form af Prokofievs musik fra "Alexander Nevsky". Eksempelvis finder jeg den beherskede tilgang i [url= scene[/url] yderst betagende: Odettas afdæmpede vokal giver, modsat diverse Hollywood-produktioner af fortællingen, ikke en ophøjet eller helliggørende forestilling af Jesus' indtræden i verden. Bag roligheden gemmer associationerne til virkeligheden sig - vismændene fra Østerlandet køber Jesus, ligesom slavehandlerne senere køber de sorte i Amerika.
Bacalov og Ramírez numrene er lettere ambiente, selvom sidstnævnte uden tvivl har en mærkeværdig rytme, der både kan indleve eller abstrahere os fra filmen.
"Erbarme dich, mein Gott" fra BWV 244 er noget af det smukkeste stykke musik der nogensinde er komponeret, men jeg kan gætte på, at det er denne del af soundtracket, du finder "storslået" eller helliggjort? Undertegnede mener, at Bachs recitative tilgang til Matthæusevangeliet giver en simplicitet i den vokale kromatik, således vægten ikke ligger i "storslåetheden", men i modulationerne. Mange musikteoretiker og teologer vil nok være uenige, men Bach helliggør ikke Jesus, han udtrykker hans og tilværelsens apokalyptik.
Derfor synes jeg, at soundtracket er enestående (med undtagelse af "Alexander Nevsky" som sagt). Dog er det sandt, at Pasolini ikke fuldt ud formår at afkaste den ophøjede stil. Mirakel sekvenserne som vandringen på vandet står i kontrast til filmens etablerede form, hvilket mesteren også selv fortrød. Han mente, at han burde han have filmet eksempelvis en solopgangs mirakuløse væsen i stedet:
"[...] my tendency [is] always to see something sacred and mythic and epic in everything, even the most humdrum, simple and banal objects and events." (Pasolini on Pasolini, s. 77 - link)
#7983 Muldgraver 15 år siden
Han må have lånt fra Johannesevangeliet.
Hvorfor er det der er tale om et køb fremfor en ofring?
#7980
Jesus er nu ikke just kun blid. Der er flere eksempler hvor han ikke bare revser den religiøse opposition, men også disciplene og tilfældige mennesker kan få et hårdt ord med på vejen.
Jeg synes flere af de bibelske fortællinger er ret interessante også evangelierne og deres forskellige vægtlægning, så jeg er nu blevet ret nysgerrig efter at se filmens så tilsyneladende alternative, men tilstræbt realistiske skildring af Jesus' liv.
#7984 Antlion 15 år siden
Uddyb. Selvom det er meget lang tid siden, jeg har læst skrifterne, mindes jeg ikke, at Judas' vrede beskrives specifikt - hverken hos Joh eller Matt.
Først og fremmest på grund af musikken. Brugen af "Sometimes I Feel Like a Motherless Child" er en veloplagt indikation af Jesus' slavelignende position i form af hans livslange praktisering. Klippeteknikken og close-up skudene af tilskuernes udtryk og bevægelser er også relevante at inddrage, selvom dette forholder sig meget implicit.
Korrekt. Modsætningsforholdene i Jesus' person er Pasolinis primære fokus filmen, eksempelvis kærlighedsbudskabet kontra strengheden:
"Jeg er ikke kommet med fred, men med sværd. Jeg er kommet for at så splid mellem en mand og hans far og en datter og hendes mor og en svigerdatter og hendes svigermor, og en mands husfæller skal blive hans fjender."
Modsat:
"Den, der griber til sværdet, skal omkomme ved sværdet."
Pasolini undrer sig blandt andet over, at familier sammenføres i Jesus' navn, når denne person ofte forsøgte at splitte familier ad. Han var en aktivist, der radikalt vendte sig mod statsmagt og institutionaliseringen. Vil han acceptere, at kirker sidenhen blev opført i hans navn - vil han acceptere kristendommens institutionaliserede praksis?
#7985 Riqon 15 år siden
Nu har jeg ikke set den pågældende film, men jeg finder det interessant, at det første citat dér tolkes som strenghed? I den litterære kontekst beskrives Jesus jo stadig helt igennem selvopofrende, og det er det kontroversielle budskab om Guds rige, der vil så splid i familier og tvinge folk ud i svære valg mellem at følge ham eller at være tro overfor familien. Sværdet er jo på ingen måde repræsentativt for hans budskab, han siger bare at hans tilhængere skal forvente at blive sablet ned. Så det modsætningsforhold Pasolinis angiveligt fokuserer på, det eksisterer vist ikke i teksten.
#7986 Antlion 15 år siden
Det sidstnævnte citat opfatter jeg som værende afvæbnende, fordi denne udladning netop forekommer, da hans disciple vil forsvare ham med våben i hænderne. Modsat det første, hvori der ingen forsonlighed er at finde.
Gåden er Jesus' dødsdrift, og det er denne, Pasolini forsøger forklare via Jesus' modsætningsforhold. Er hans radikale krav til menneskeheden om at følge ham og opgive familielivet ligeså foragteligt som det samfund og den institutionalisering, han er modstander af? Er hans ultimative overgivelse til sin fader forårsaget af, at han har opgivet kampen mod Guds jordlige repræsentanter?
Samme søgen efter forklaring af dødsdrift finder vi i Pasolinis "Edipo re", hvor Ødipus optræder som Jesus' mytologiske broder.
#7987 Bruce 15 år siden
80 år på bagen, tidsløst filmsprog. Humor og kærlighed simpelt eksekveret og i vor bevidsthed, effektivt etableret. Kun en sand kunstner og en stor auteur, kan frembringe så uforgængelig en karakter, hvis værdisæt vi fortsat gladeligt tager del i, alene gennem en sort hvid billedverden, renset for lyd.
Ufatteligt hvad man med de simpleste virkemidler kunne frembringe, som så mange i dag, med alle muligheder tilgængelige, aldrig kommer i nærheden af.
10/10
#7988 Muldgraver 15 år siden
- Jawohl :) Judas Iskariot sågar, i Johannesevangeliet, kapitel 12, vers 1-8 beskrives situationen. Hvis du ikke skulle have bogen på hylden, kan den læses i på bibelen.dk. Markus skildrer i øvrigt også salvningen, men som Matthæus.
- Ok, det må jeg have in mente når jeg engang får set filmen. Jeg må dog indtil videre sige klippet leder mine tanker hen på en audiens, hvilket også kunne underbygges af musikken, Jesus som barn af mere af Guden end et menneske, hvorfor der er tale om en audiens hos et spædbarn (en ret absurd tanke eller ladet med ironi eller den besynderlige alvor som Bibelen synes at ville fremstille (igen, det vil jeg lade filmens helhed overbevise mig om)) og ikke Maria. Vismændene gransker barnet og finder det værdigt, den ene kysser barnets fødder, barnet løftes i anerkende pris mod himlen (spøjst nok kom jeg også til at tænke på Løvernes Konge... hvilket dog ikke skal bruges som argument fra min side, ahem) og der gives tegn til at gaven skal bringes frem, underdanigt knælende.
Jeg er dog ret nysgerrig angående det med klippeteknikken og close-up skudene af tilskuernes udtryk og bevægelser.
Uanset, jeg synes det er en utrolig flot og stemningsfuld scene og jeg ser frem til at få set filmen. Jeg må vist hellere i morgen få talt med et par af de af mine venner jeg kunne forestille mig har filmen.
- Fin pointe. Det er jo ikke just mandens trang til at stifte organisationer eller begå tempelkup som dvæles ved i evangelierne. I den forbindelse er der dog en interessant dobbelttydighed i tempelrensningen, ligesom i det at han taler om han selv er et tempel. Noget af det så vanskeligt interessante ved evangeliernes præsentation Jesus er den fylde han gives i kraft af sin menneskelige spændvidde, der dog ikke synes at være begrundet i kompromiser, hvorfor den stadig forekommer værdig indtil det majestætiske.
#7989 Twister 15 år siden
Det var også lige nøjagtig disse scener jeg hentyde til når jeg skrev at jeg ikke synes at Pasolini 100% formår af tilsidesætte den ophøjede tone der er omkring Jesus som Guds søn og menneskets frelser. Under disse scener hersker der også tit non-diegetisk musik som lægger vægt på de overnaturlige evner jesus besider netop fordi han i sandhed er guds søn (eksempelvis scene hvor Jesus kurerer en spedalsk fra hans ar i ansigtet.
Enig. Et meget meget flot stykke musik. I det hele taget er soundtracket filmen igennem fantastisk.
#7990 Twister 15 år siden
Lyder godt. skal se filmen i musikhuset i Århus i den store sal med live orkestermusik. Det bliver første gang jeg ser filmen. Jeg har store forventninger må jeg indrømme, både til filmen, men også til rammerne omkring denne. Satser på orkester musik og en sal af den størrelse kan gøre oplevelsen af filmen endnu bedre.