# 890 Ja, billederne var i forvejen "farvede" så det "lidt" grumsede billede passede helt til filmens stemning og jeg er helt enig i at den er både til 9/10 og klart i top 5 fra 2008.
Den var vel egentlig udemærket, men følte den ku ha været så meget mere, synes især Russel Crowes Rolle var skuffene, det var ikke så meget han fik og gøre i den rolle.
Leo Drengen derimod spillede rigtig godt, og Ham der spillede Hani synes jeg egentlig også ret godt om.
Men en ok film fra Ridley Scott af.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Jeg er stadig i ekstase efter finalen på Battlestar Galactica. Hele sæson "4.5" har for alvor slået fast med syvtommersøm, at BSG er blandt det bedste sci-fi nogensinde. Den må meget gerne dukke op på Blu-Ray snart.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Black God, White Devil, 1964 Brasilian har som alle andre lande haft sin ny-bølge periode. Black God, White Devil står som den største film inden for brasiliansk cinema novo. Den fattige farmer, Manuel, dræber hans chef, fordi han bliver snydt. Det for ham til at søge tilgivelse hos den selv-proklamerede helgen, Skt. Sebastian. Men Skt. Sebastian går ind for vold, og hans prædikener er ikke ligesom de gængse prædikener. Herefter følger man Manuels vej til kriminalitet. Det er en oprigtig smuk film. De landlige, idylliske områder i Brasilien udgør en skærende kontrast til de voldelige disciple og kriminelle. Musikken spænder fra orgelmusik, lokal brasiliansk musik og klassisk, men uanset hvilken type, der bliver spillet, højner det æstetikken i billederne. Manuels deroute udfolder sig uden de store spring, men følger en logisk og til tider udramatisk historie. Dialogen er til tider sparsom, til tider symboltung, men den føles aldrig forkert. KOntrasten mellem rystende, voldsom kamera og rolige øjeblikke virker også logisk. Udenfor på landet er der vitterligt kaos og religiøst hyster, mens den katolske, etablerede kirke bevarer roen. Et tegn på et land i opbrud.
Så de første to afsnit af "Terminator: The Sarah Connor Chronicles" her til aften og det var sgu ikke rigtigt noget der fangede mig, må jeg indrømme. Dog var det sjovt at se at Summer Glau var med, til trods for at hun gjorde det noget bedre i "Firefly" end i denne. Men så var hun til gengæld pænere i "T:SCC".
Der var en scene som jeg ikke kunne forstå dog.
I scenen hvor de rejser frem i tiden inde i bankboksen, der rejser de frem til år 2007 og de er i bankboksen før 2001. Men hvorfor dukker de så frem igen, midt på en landevej? Burde de ikke ankomme samme sted, bare i en anden tid, altså inde i banken. Det mener jeg da at Summer Glaus rolle nævner i afsnittet? Eller foregår disse tidsrejser ikke på samme måde, som f.eks. "Back To The Future"-tidsrejserne, men med muligheden for selv at bestemme stedet for ankomsten?
Well, correct me if i'm wrong. Undrede mig bare lidt over det. :)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
#891 Takfornu 15 år siden
#892 elwood 15 år siden
Den var vel egentlig udemærket, men følte den ku ha været så meget mere, synes især Russel Crowes Rolle var skuffene, det var ikke så meget han fik og gøre i den rolle.
Leo Drengen derimod spillede rigtig godt, og Ham der spillede Hani synes jeg egentlig også ret godt om.
Men en ok film fra Ridley Scott af.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#893 El vez 15 år siden
#894 filmz-Narniabæver 15 år siden
Baseret på den storslåede historie om Howard Hughes liv fra filminstruktør, og til et flystyrt der ændrer hans liv.
9/10
The Uninvited:
En pige kommer tilbage til et idyllisk hus, hvor hendes mor levede, men det spøger.
7/10
#895 MouseMickey 15 år siden
#896 Skeloboy 15 år siden
Brasilian har som alle andre lande haft sin ny-bølge periode. Black God, White Devil står som den største film inden for brasiliansk cinema novo.
Den fattige farmer, Manuel, dræber hans chef, fordi han bliver snydt. Det for ham til at søge tilgivelse hos den selv-proklamerede helgen, Skt. Sebastian. Men Skt. Sebastian går ind for vold, og hans prædikener er ikke ligesom de gængse prædikener. Herefter følger man Manuels vej til kriminalitet.
Det er en oprigtig smuk film. De landlige, idylliske områder i Brasilien udgør en skærende kontrast til de voldelige disciple og kriminelle. Musikken spænder fra orgelmusik, lokal brasiliansk musik og klassisk, men uanset hvilken type, der bliver spillet, højner det æstetikken i billederne. Manuels deroute udfolder sig uden de store spring, men følger en logisk og til tider udramatisk historie. Dialogen er til tider sparsom, til tider symboltung, men den føles aldrig forkert. KOntrasten mellem rystende, voldsom kamera og rolige øjeblikke virker også logisk.
Udenfor på landet er der vitterligt kaos og religiøst hyster, mens den katolske, etablerede kirke bevarer roen. Et tegn på et land i opbrud.
5/6
IMDB
#897 El vez 15 år siden
#898 MouseMickey 15 år siden
#899 Bony 15 år siden
Der var en scene som jeg ikke kunne forstå dog.
Well, correct me if i'm wrong. Undrede mig bare lidt over det. :)
#900 DarkLight 15 år siden