# 148 Hans rolle er meget beskeden i filmen, for på tros af Gerard Butler dør allerede i starten af filmen , så er det hans og Hilary Swanks film >:o) ... jeg vil ikke afsløre mere af filmen her, dog klarer James Marsters sin rolle fint den korte tid han er med.
Normalt bryder jeg mig ikke så meget om Tim Burton. Der er tre film jeg bryder mig om : Big Fish, Ed Wood og Edward Scissorhands. Hvoraf Ed Wood klart er den bedste. Jeg kan dog godt lide Burtons tilgang til film, at det skal være nyt og man skal turde at tage chancer. Det er folk som ham der er mere brug for i branchen. I Sweeney Todd leger han med musicalgenren, dog en noget mere blodig og hårdkogt en af slagsen end de fleste nok er vant til. Historien kan beskrives meget hurtigt, den er nemlig meget tynd og simpel. Todd er blevet sendt uretfærdigt i fængsel og søger nu hævn over den mand som stjal hans kvinde og sendte ham i fængsel. Historien er heller ikke det vigtigste i en film som denne, det er helt klart det visuelle og her er Sweeney Todd helt sikkert meget flot. Den er meget dyster og her har Burton naturligvis valgt meget mørke farver. Skuespillet er meget godt, især af Depp og Bonham Carter, men birollerne gør det også fortræffeligt, som f.eks Alan Rickman og Sascha Baron Cohen. Alligevel synes jeg ikke at dette er en god film. Den er simpelthen gabende kedelig. Det er ikke fordi jeg normalt hader musicals, men i dette tilfælde siger sangene mig ingenting. Det er ikke sange man kan huske og som sådan er de bare fyld, da de ikke fører handlingen videre, men virker som stillestående elementer der udelukkende er sat ind, således at man kan kalde det en musical. Det er kun henimod slutningen at der sker noget, indtil da er det bare et blodbad, som ikke er specielt spændende at følge.
6/10
In the Valley of Elah
Var så heldig at få denne hjem på DVD og så skulle den naturligvis ses med det samme. Paul Haggis som gav os oscarvinderen "Crash" har lavet en film som på mange måder er anerledes end hans oscarvinder. Crash delte folk i to lejre, enten hadede man den, eller også forgudede man den og således er forventningerne til denne film nok meget forskellig. Personligt synes jeg at Crash var en meget fin film, hvor Haggis med få midler viste et drama på tværs af etniciteter. In the Valley of Elah er mere neddæmpet. Hank Deerfields (Tommy Lee Jones) søn som deltager i krigen i Irak er meldt savnet og han beslutter sig nu for at finde ud af hvad der er sket med hans søn, for at få fred i sit sind. Han får hjælp af alenemoren Emily Sanders (Charlize Theron) som er en ambitiøs karrierekvinde som er ansat hos det lokale politi. Det vigtige i denne film er egentlig ikke så meget hvad der er sket med Hanks søn eller hvem der ansvarlig for det. Det er det følelsesmæssige register og den udvikling som Hank er udsat for, som er det vigtige. Filmen er af mange blevet anklaget for at være imod krigen i Irak, men det kunne nu have været en hvilken som helst krig som sønnen havde deltaget i. Hank er fuldstændig ligeglad med krigen og kommer aldrig med bemærkninger omkring krigen, hverken for eller imod. Han er udelukkende interesseret i at finde nogle svar omkring hans søn forsvinder. I rollen som Hank ser vi Tommy Lee Jones, en rolle som han også er blevet oscarnomineret for. Det forstår man udemærket. Han spiller simpelthen blændende. Han spiller ikke med de store armbevægelser, noget som Tommy Lee Jones sjældent gør, men alene hans ansigtsudtryk da han ser liget af hans søn gør at vi føler med ham og forstår hvad han går igennem. Han bryder ikke fuldstændig sammen og begynder at hulke, som man som ofte ser. Han forsøger at bevare fatningen, men vi ved at inderst inde er han såret. Det gør at vi tror på historien, vi kan identificere os med Hank og det er skuespil af allerhøjeste klasse. Det er nok den bedste præstation jeg har set fra ham i mange år. Susan Sarandon spiller moren og selvom hun ikke er med i mange scener gør hun det også godt. Hun bliver heldigvis ikke præsenteret som en stereotyp husmor som går fuldstændig besærk da hun bliver konfronteret med sin søns død, eller som begynder at drikke etc. Charlize Theron gør det også ganske godt. Hun er betjenten som gør det hun er ansat til, at opklare mord. Hun hverken hjælper eller modarbejder Hank, men ser på sagen objektivt for i sidste ende at opklare sagen. Igen et virkelighedstro portræt.
Alt i alt en rigtig god film, med sublimt skuespil og ikke mindst en helt anden film end "Crash".
8/10på en god dag9/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Så fik jeg set lidt Sidney Lumet i løbet af sidste uges tid, og her er en række anmeldelser(før disse havde jeg kun set 12 Angry Men, som jeg for helhedens skyld sgu også lige anmelder…):
Serpico, 1973 Historien om en ærlig og reel politibetjent(bygger på en virkelig historie), der ikke lader sig bestikker, modsat alle hans kollegaer og overordnede ikke har nogle skrupler hermed. Al Pacino havde mange store roller i 70’erne, og denne lader intet tilbage i forhold til de andre. Hans personlige kamp med at arbejde i et korrupt system, og hans kamp med kollegaerne, der ser ned på ham, for det bedste frem i Pacinos skuespil. Filmen er en anelse outdatet, men den holder stadig 100%
Dog Day Afternoon, 1975 Ofte krediteret som Al Pacinos bedste præsentation, og jeg er ikke utilbøjelig til at være uenig. Dog har jeg svært ved at rangere hans præsentationer, da han har så mange brilliante af slagsen. En flok amatør bankrøvere fejler i deres forsøg, og det udvikler sig til at gidseldrama, hvor Pacino prøver at få det til at fungere. Filmen udvikler sig hele tiden, og endda i yderst interessante retninger. Den er konstant spændende, og den ligger klart i top10 af 70’ernes bedste film.
Network, 1976 Filmen drejer sig om nyhedsmanden Howard Beale, der bliver fyret fra UBS(en fiktiv TV-station), men i et af hans sidste programmer giver han den gas, som den bitre mand, der plaprer løs om, hvordan livet er noget lort, og derefter stiger stationens ratings markant. Filmen handler om også om systemet bag et TV-selskab, og ikke mindst finansieringen. Den er utrolig kontemporær stadigvæk, og selvom filmen starter lidt sløjt, så vinder den stille og roligt, og ender med at være en rigtig god film.
The Verdict, 1982 Paul Newman spiller den alkoholiske advokat, der får en sidste chance for at gøre det rette, og for at gøre det, må han også gå imod den gængse måde at forholde sig til retssager på. Paul Newman spiller rigtig stærkt, men det er som om filmen aldrig helt formår at komme op i det røde spændingsfelt. Filmen er stærk spillet, Lumet gør det som altid brilliant. Nu skal filmen jo ikke bedømmes på, hvad der er lavet efterfølgende, men der er ikke noget nyt over dette retssalsdrama, men den er også fra 1982. Alt i alt er den dog rigtig god, om end klichéfyldt(eller også er det bare andre film, der låner fra denne)
12 Angry Men, 1957 Uden tvivl Lumets bedste. En klassiker af format, et studie i karakteropbygning og oprigtig spændende. Filmen foregår stortset kun i et lokale, hvor 12 jurymedlemmer skal afgøre om en den tiltalte er skyldig. Umiddelbart er alle enige i, han er skyldig, og vil hurtig hjem, men en, Juror #8, Henry Fonda, vil gå mere i dybden med sagen. Alle 12 jurormedlemmer har deres egne særegne karaktertræk, og samspillet mellem dem fungerer superb. Jack Warden og Lee. J. Cobb spiller også med, og hele vejen igennem er skuespillet også i top. Det er klart Lumet(og Fondas) bedste film.
In conclusion: Sidney Lumet er ikke en genial instruktør, men han er blandt de bedste indenfor mainstreamfilm. Han laver bundsolide dramaer, der underholder fra start til slut. Der er også en social bevidsthed i hans film, der gør, at de stadig er relevante. Nu har jeg set hans 5 klassikere, som jo må formodes at være de bedste af dem, men han gør det også godt i alle sammen. Man går ikke fejl af nogen af dem, især ikke 12 Angry Men og Dog Day Afternoon
#157 Af de film du nævner af Lumet er jeg mest til The Verdict(en af de bedste retssalsfilm nogensinde) og den fremragende komedie The Network. En anden perle og en af Connerys bedste præstationer er The Offence.
#151 BN 16 år siden
... vel ikke blot nomineringerne. Også selve Oscar-statuetterne, ikk'? ;-)
#152 dyg 16 år siden
#153 filmz-Crystalstar1200 16 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#154 NightHawk 16 år siden
Ok, jeg var ikke lige klar over, om det var en større eller mindre rolle, så sku' lige høre ad. :)
Glæder mig til at se filmen og James Marsters som, imo, burde lave nogle flere film med det talent og den karisma han er i besidelse af.
#155 filmz-jonasgr 16 år siden
Normalt bryder jeg mig ikke så meget om Tim Burton. Der er tre film jeg bryder mig om : Big Fish, Ed Wood og Edward Scissorhands. Hvoraf Ed Wood klart er den bedste. Jeg kan dog godt lide Burtons tilgang til film, at det skal være nyt og man skal turde at tage chancer. Det er folk som ham der er mere brug for i branchen. I Sweeney Todd leger han med musicalgenren, dog en noget mere blodig og hårdkogt en af slagsen end de fleste nok er vant til. Historien kan beskrives meget hurtigt, den er nemlig meget tynd og simpel. Todd er blevet sendt uretfærdigt i fængsel og søger nu hævn over den mand som stjal hans kvinde og sendte ham i fængsel. Historien er heller ikke det vigtigste i en film som denne, det er helt klart det visuelle og her er Sweeney Todd helt sikkert meget flot. Den er meget dyster og her har Burton naturligvis valgt meget mørke farver. Skuespillet er meget godt, især af Depp og Bonham Carter, men birollerne gør det også fortræffeligt, som f.eks Alan Rickman og Sascha Baron Cohen. Alligevel synes jeg ikke at dette er en god film. Den er simpelthen gabende kedelig. Det er ikke fordi jeg normalt hader musicals, men i dette tilfælde siger sangene mig ingenting. Det er ikke sange man kan huske og som sådan er de bare fyld, da de ikke fører handlingen videre, men virker som stillestående elementer der udelukkende er sat ind, således at man kan kalde det en musical. Det er kun henimod slutningen at der sker noget, indtil da er det bare et blodbad, som ikke er specielt spændende at følge.
6/10
In the Valley of Elah
Var så heldig at få denne hjem på DVD og så skulle den naturligvis ses med det samme. Paul Haggis som gav os oscarvinderen "Crash" har lavet en film som på mange måder er anerledes end hans oscarvinder. Crash delte folk i to lejre, enten hadede man den, eller også forgudede man den og således er forventningerne til denne film nok meget forskellig. Personligt synes jeg at Crash var en meget fin film, hvor Haggis med få midler viste et drama på tværs af etniciteter. In the Valley of Elah er mere neddæmpet. Hank Deerfields (Tommy Lee Jones) søn som deltager i krigen i Irak er meldt savnet og han beslutter sig nu for at finde ud af hvad der er sket med hans søn, for at få fred i sit sind. Han får hjælp af alenemoren Emily Sanders (Charlize Theron) som er en ambitiøs karrierekvinde som er ansat hos det lokale politi. Det vigtige i denne film er egentlig ikke så meget hvad der er sket med Hanks søn eller hvem der ansvarlig for det. Det er det følelsesmæssige register og den udvikling som Hank er udsat for, som er det vigtige. Filmen er af mange blevet anklaget for at være imod krigen i Irak, men det kunne nu have været en hvilken som helst krig som sønnen havde deltaget i. Hank er fuldstændig ligeglad med krigen og kommer aldrig med bemærkninger omkring krigen, hverken for eller imod. Han er udelukkende interesseret i at finde nogle svar omkring hans søn forsvinder. I rollen som Hank ser vi Tommy Lee Jones, en rolle som han også er blevet oscarnomineret for. Det forstår man udemærket. Han spiller simpelthen blændende. Han spiller ikke med de store armbevægelser, noget som Tommy Lee Jones sjældent gør, men alene hans ansigtsudtryk da han ser liget af hans søn gør at vi føler med ham og forstår hvad han går igennem. Han bryder ikke fuldstændig sammen og begynder at hulke, som man som ofte ser. Han forsøger at bevare fatningen, men vi ved at inderst inde er han såret. Det gør at vi tror på historien, vi kan identificere os med Hank og det er skuespil af allerhøjeste klasse. Det er nok den bedste præstation jeg har set fra ham i mange år. Susan Sarandon spiller moren og selvom hun ikke er med i mange scener gør hun det også godt. Hun bliver heldigvis ikke præsenteret som en stereotyp husmor som går fuldstændig besærk da hun bliver konfronteret med sin søns død, eller som begynder at drikke etc.
Charlize Theron gør det også ganske godt. Hun er betjenten som gør det hun er ansat til, at opklare mord. Hun hverken hjælper eller modarbejder Hank, men ser på sagen objektivt for i sidste ende at opklare sagen. Igen et virkelighedstro portræt.
Alt i alt en rigtig god film, med sublimt skuespil og ikke mindst en helt anden film end "Crash".
8/10på en god dag9/10
'Cause I'm evil"
#156 filmz-Narniabæver 16 år siden
Nu skal vi synge om foråret.
Bambi og hans venner er tilbage, inklusiv det drilske dådyr Ronno og nye karakter, der inkluderer bl.a. er et hulepindsvin.
Denne fotsættelse vandt en fortjent Annie Award sidste år.
#157 Skeloboy 16 år siden
Serpico, 1973
Historien om en ærlig og reel politibetjent(bygger på en virkelig historie), der ikke lader sig bestikker, modsat alle hans kollegaer og overordnede ikke har nogle skrupler hermed. Al Pacino havde mange store roller i 70’erne, og denne lader intet tilbage i forhold til de andre. Hans personlige kamp med at arbejde i et korrupt system, og hans kamp med kollegaerne, der ser ned på ham, for det bedste frem i Pacinos skuespil.
Filmen er en anelse outdatet, men den holder stadig 100%
5/6
Imdb
Dog Day Afternoon, 1975
Ofte krediteret som Al Pacinos bedste præsentation, og jeg er ikke utilbøjelig til at være uenig. Dog har jeg svært ved at rangere hans præsentationer, da han har så mange brilliante af slagsen. En flok amatør bankrøvere fejler i deres forsøg, og det udvikler sig til at gidseldrama, hvor Pacino prøver at få det til at fungere. Filmen udvikler sig hele tiden, og endda i yderst interessante retninger. Den er konstant spændende, og den ligger klart i top10 af 70’ernes bedste film.
6/6
Imdb
Network, 1976
Filmen drejer sig om nyhedsmanden Howard Beale, der bliver fyret fra UBS(en fiktiv TV-station), men i et af hans sidste programmer giver han den gas, som den bitre mand, der plaprer løs om, hvordan livet er noget lort, og derefter stiger stationens ratings markant. Filmen handler om også om systemet bag et TV-selskab, og ikke mindst finansieringen. Den er utrolig kontemporær stadigvæk, og selvom filmen starter lidt sløjt, så vinder den stille og roligt, og ender med at være en rigtig god film.
5/6
Imdb
The Verdict, 1982
Paul Newman spiller den alkoholiske advokat, der får en sidste chance for at gøre det rette, og for at gøre det, må han også gå imod den gængse måde at forholde sig til retssager på. Paul Newman spiller rigtig stærkt, men det er som om filmen aldrig helt formår at komme op i det røde spændingsfelt. Filmen er stærk spillet, Lumet gør det som altid brilliant. Nu skal filmen jo ikke bedømmes på, hvad der er lavet efterfølgende, men der er ikke noget nyt over dette retssalsdrama, men den er også fra 1982. Alt i alt er den dog rigtig god, om end klichéfyldt(eller også er det bare andre film, der låner fra denne)
4/6
Imdb
12 Angry Men, 1957
Uden tvivl Lumets bedste. En klassiker af format, et studie i karakteropbygning og oprigtig spændende. Filmen foregår stortset kun i et lokale, hvor 12 jurymedlemmer skal afgøre om en den tiltalte er skyldig. Umiddelbart er alle enige i, han er skyldig, og vil hurtig hjem, men en, Juror #8, Henry Fonda, vil gå mere i dybden med sagen. Alle 12 jurormedlemmer har deres egne særegne karaktertræk, og samspillet mellem dem fungerer superb. Jack Warden og Lee. J. Cobb spiller også med, og hele vejen igennem er skuespillet også i top. Det er klart Lumet(og Fondas) bedste film.
6/6
Imdb
In conclusion: Sidney Lumet er ikke en genial instruktør, men han er blandt de bedste indenfor mainstreamfilm. Han laver bundsolide dramaer, der underholder fra start til slut. Der er også en social bevidsthed i hans film, der gør, at de stadig er relevante.
Nu har jeg set hans 5 klassikere, som jo må formodes at være de bedste af dem, men han gør det også godt i alle sammen. Man går ikke fejl af nogen af dem, især ikke 12 Angry Men og Dog Day Afternoon
#158 filmz-Bruce 16 år siden
#159 jessup 16 år siden
#160 duuk74 16 år siden
Så glæd dig til "Before the Devil Knows you're Dead" :)