Filmens titel er ret så misvisende i og med at Robert Kennedy slet ikke er at finde i filmen, bortset fra i arkiv-klip i form af taler på fjernsynet, voice-over, eller klip fra filmens dramatiske kulminrende begivenhed.
Filmen fokuserer i stedet for på et stort ensable-cast, der alle spiller fiktive personer der samles om hotellet på den skæbnesvangre dag i juni 1968. Vi møder folk fra alle grene af livet, fra de lavere klasser (de ansatte i køkkenet og i omstillingen), mellemklassen (den gamle portier, Kennedys kampagnefolk) og de øverste klasser (divaen, hotelmanageren) osv. Fælles for de fleste er at de alle sammen på netop dette tidspunkt i deres liv går igennem en eller anden fase - men alle kan samles om det livssyn og den politik Robert Kennedy havde.
Problemet er bare at i stedet for at gøre bare nogle af de impliceredes situationer bare lidt interessante, ender vi beklageligvis med en gang forudsigelige og intetsigende dramaer og hule skaller af en flok mennesker, der mest af alt minder om omvandrende klicher.
Skuespillerne, stort set udelukkende kendte navne, gør det i og for sig rigtig godt. Selv de mere frygtede navne (Kutcher, Lohan, Stone, Joshua Jackson) bærer deres roller aldeles glimrende, og bidrager til at man ikke distraheres alt for meget af denne stjerneparade.
Problemet for mig ligger helt klart i manuskriptet, og det faktum at der ikke rigtig er nogen af historierne der rør mig. Det eneste sentimentale i filmen er dens uundgåelige konklusion, og her prøver Estevez også at give den hele armen og drage seeren ind i personernes liv ved brug af kløgtig voice-over og konstant klipning til hovedpersonernes grådfulde reaktioner. Det er bare for lidt, for sent.
Hold da kæft en oplevelse. Jeg kan ikke lade være med at indrømme at jeg var en anelse skuffet. Dette her er uden tvivl den film jeg har set mest frem til i dette kalenderår, og i den forstand blev jeg ikke helt blæst omkuld som jeg havde håbet.
Meget af den skyld ligger nok i filmens trailere (samt laaange produktionsproces) der gør at jeg vidste en tak mere om filmen end hvad der var hensigtsmæssigt. Dermed var jeg bekendt med de fleste temaer, ligesom at jeg havde fået en smagsprøve på de mest imponerende visuelle sekvenser.
Men alligevel, av for en smuk film. Klipning, musik og scenografi går op i en højere enhed - det her er sandelig opera på film. Historien er i og for sig simpel (kærlighed), og samtidig uaneligt kompleks (hvilke tidsaldrer er virkelige). I sidste ende følte jeg dog at uanset hvordan man vælger at tolke handlingen, bogstaveligt eller ej, er filmens budskab meget klart - og meget smukt.
Beboerne i byen Nome bliver udsat for en Difteritis epidemi, og så må Balto og hans hold tage ud for at finde antitoxin til beboerne.
Led efter den tyske version i stedet for den danske.
10 / 10
Barbie som Prinsessen og Tiggerpigen:
To identiske piger møder hinanden på gaden, og så bliver der kaos på kongeslottet, hvor der skal være bryllup.
En af de bedre Barbie tegnefilm.
8 / 10
Bertram & Co. (Danmark):
Bertram og hans familie er på spanden, og de er ved at få deres ferie aflyst.
Spændene og sjov, men ret provokerende komedie i Olsen Banden stil, men den kunne have været bedre, og jeg så den mest for Sofie Lassen Khalke.
5 / 10
Gothika:
En læge der arbejder på en psykiatrisk afdeling kommer ud for en ulykke, og pludselig er hun selv patient imens at hun plages af en dæmon der jager hende, og det kunne være en sindsyg morder i forklædning.
Uhyggelig og spændene men ret makaber gyser.
7 / 10
Løvernes Konge:
Løveungen Simba skal overtage Mufasa's trone, men den diktatoriske onkel Scar står i vejen, og han myrder Mufasa så Simba må flygte ud i vildmarken i denne charmerende og tiltider dramatiske tegnefilm.
Et af årets bedste film fra 1994.
10 / 10
South Park - Bigger, Longer & Uncut:
Kenny bliver dræbt, og han ender i helvedet hvor han møder Saddam Hussein og djævelen.
Lang ud tegnefilm for de større børn med grotesk humor, der dog sløves lidt ned af sangene.
9 / 10
Sunshine (1999):
Storfilm fra Ungarn om familien Sonnenshein og deres liv i starten og midten af 1900 tallet.
En lang men smuk storfilm.
10 / 10
The Plague Dogs:
To hunde flygter fra et sted i England hvor de bruger dyr til forsøg, og de må tage ud på en farlig rejse langs et sted der ligner Hadrian's Wall.
Charmerende men barsk tegnefilm der dog ikke henvender sig til børn.
#104 Balto - http://imdb.com/title/tt0112453/ right? mener jeg har set den på DR1 eller TV2 engang ... så noget om Iditarod racet på National Geographic i sidste uge ... det er nok den ultimative test for en musher (slædehunde fører)
The Mirror (1975) Inden for de sidste par måneder har jeg fået øjnene på for Tarkovskys fantastiske film. Tarkovsky kan noget med billeder og stemninger, som få andre kan. Det er ikke de klassiske fortælleteknikker, han benytter sig af. Det er ikke prosa, men poesi.
Dette gælder specielt for denne film, hvor der næsten ikke er en sammenhængende historie. Mange steder vidste jeg ikke helt, hvem karaktererne var, og hvad de lavede, men jeg følte mig alligevel draget. Filmen starter med en hypnotisør, der kurerer en mand for at stamme. Måske er Tarkovsky ude på at hypnotisere os ind i sit univers. Som regel lykkedes det.
Det ville måske være omsonst at forsøge at beskrive plottet. I bund og grund handler det om en mand i fyrrerne, der tænker tilbage på sit liv, og som forholder sig til de mennesker, han har omkring sig i nutiden. Vi ser ham ikke det første lange stykke tid. Vi hører kun hans stemme. Og vi hører en anden stemme læse poesi. Og vi ser mandens drømme, minder og måske endda spøgelser.
Den bedste måde at beskrive filmen på er måske ved at beskrive nogle scener og nogle billeder. For eksempel ser vi et hus i brand midt i en skov på en regnvejrsdag. Vi ser flammerne midt i alt det grønne, og vi ser det under et halvtag, hvor regnen drypper ned. Denne blanding af vand og ild giver en ubeskrivelig effekt. Jeg føler næsten, at jeg kan lugte det.
Lidt senere ser vi et symmetrisk sort/hvid billede af en ung kvinde (fortællerens mor), der vasker sit lange hår i en balje. Det lange hår dækker hendes ansigt, og vi ser kun hendes bevægelser, da hun hiver håret op fra baljen. Og kameraet hives tilbage, mens hun står og bevæger sig nærmest som et spøgelse i en nyere japansk gyser. Og det bliver endnu mere spøgelses-agtigt, da hun pludseligt forsvinder fra billedet, og loftet bryder sammen, da det begynder at fosse ned med vand på det sted, hvor hun stod. Også i dette billede er der flammer, da hun er omgivet af levende lys. Vi ser hende omsvøbe sig et håndklæde, hvorefter hun kigger i et spejl. Og vi ser nu en gammel kvinde stå med et håndklæde svøbet om sig i stedet.
Som der siges i filmen (fra de engelske undertekster): A person feels, words are flaccid. Og Tarkovsky får os til at føle gennem ord og billeder. For eksempel billeder af den smukke skuespillerinde, Margarita Terekhova, der spiller moren og kvinden Natalya. I løbet af filmen får vi utroligt mange udtryk og nuancer fra hendes ansigt. Tarkovsky bruger hende som et lærred til at male sin film.
Samtidig er der en interessant brug af lyd: klassisk musik og en nærmest ambient-suspense fyldt lyd, der bliver absolut mest suspense-fyldt på et ganske atypisk sted, nemlig da en dugplet langsomt forsvinder.
Tarkovsky får også blandet arkivbilleder af krig, tanks, Hiroshima-bomben og Maoisime ind i sin film. Og det hele føles og mærkes som en gennemtænkt helhed.
Det lader til, at filmen er meget personlig, og at mange af minderne og drømmene måske er Tarkovskys egne. Derfor er den ikke så tilgængelig. Men den er til gengæld dragende.
#103 Jeg mener selv den er en klar 6/6 og vurderer den som bedste amerikanske film de sidste mange år. Jeg havde ikke set trailere eller andet om filmen på forhånd, hvilket formentlig medvirkede til at jeg blev blæst helt væk. :)
#108 Ja det ærgrer mig også en del nu, at jeg har læst så meget som muligt om filmen, helt tilbage fra år 2000.
Men sådan kan det gå, og nu kan jeg ikke gøre det om. Jeg er dog sikker på at den på sigt vil etablere sig som en af mine yndlingsfilm. Der er bare så mange lag der kan udforskes, og det er helt sikkert sådan en film man vil insistere på at vise sine venner gang på gang.
# 107 Den og "Nostalgia" står som nogen af de flotteste oplevelser, da jeg voksede og blev taget med i biografen af en ældre filmentusiast, som lærte mig det gamle filmhus at kende i en alder af kun 11 år, desværre er det ikke lykkedes at få mine egene drenge med til disse film, så nu må man prøve med min brors tvillinger :o)
#101 filmz-Bruce 18 år siden
Men den skal ihvertfald "hjem", på et tidspunkt :)
#102 rasser 18 år siden
Filmens titel er ret så misvisende i og med at Robert Kennedy slet ikke er at finde i filmen, bortset fra i arkiv-klip i form af taler på fjernsynet, voice-over, eller klip fra filmens dramatiske kulminrende begivenhed.
Filmen fokuserer i stedet for på et stort ensable-cast, der alle spiller fiktive personer der samles om hotellet på den skæbnesvangre dag i juni 1968. Vi møder folk fra alle grene af livet, fra de lavere klasser (de ansatte i køkkenet og i omstillingen), mellemklassen (den gamle portier, Kennedys kampagnefolk) og de øverste klasser (divaen, hotelmanageren) osv. Fælles for de fleste er at de alle sammen på netop dette tidspunkt i deres liv går igennem en eller anden fase - men alle kan samles om det livssyn og den politik Robert Kennedy havde.
Problemet er bare at i stedet for at gøre bare nogle af de impliceredes situationer bare lidt interessante, ender vi beklageligvis med en gang forudsigelige og intetsigende dramaer og hule skaller af en flok mennesker, der mest af alt minder om omvandrende klicher.
Skuespillerne, stort set udelukkende kendte navne, gør det i og for sig rigtig godt. Selv de mere frygtede navne (Kutcher, Lohan, Stone, Joshua Jackson) bærer deres roller aldeles glimrende, og bidrager til at man ikke distraheres alt for meget af denne stjerneparade.
Problemet for mig ligger helt klart i manuskriptet, og det faktum at der ikke rigtig er nogen af historierne der rør mig. Det eneste sentimentale i filmen er dens uundgåelige konklusion, og her prøver Estevez også at give den hele armen og drage seeren ind i personernes liv ved brug af kløgtig voice-over og konstant klipning til hovedpersonernes grådfulde reaktioner. Det er bare for lidt, for sent.
3/6
#103 rasser 18 år siden
Hold da kæft en oplevelse. Jeg kan ikke lade være med at indrømme at jeg var en anelse skuffet. Dette her er uden tvivl den film jeg har set mest frem til i dette kalenderår, og i den forstand blev jeg ikke helt blæst omkuld som jeg havde håbet.
Meget af den skyld ligger nok i filmens trailere (samt laaange produktionsproces) der gør at jeg vidste en tak mere om filmen end hvad der var hensigtsmæssigt. Dermed var jeg bekendt med de fleste temaer, ligesom at jeg havde fået en smagsprøve på de mest imponerende visuelle sekvenser.
Men alligevel, av for en smuk film. Klipning, musik og scenografi går op i en højere enhed - det her er sandelig opera på film. Historien er i og for sig simpel (kærlighed), og samtidig uaneligt kompleks (hvilke tidsaldrer er virkelige). I sidste ende følte jeg dog at uanset hvordan man vælger at tolke handlingen, bogstaveligt eller ej, er filmens budskab meget klart - og meget smukt.
5/6
#104 filmz-Narniabæver 18 år siden
Beboerne i byen Nome bliver udsat for en Difteritis epidemi, og så må Balto og hans hold tage ud for at finde antitoxin til beboerne.
Led efter den tyske version i stedet for den danske.
10 / 10
Barbie som Prinsessen og Tiggerpigen:
To identiske piger møder hinanden på gaden, og så bliver der kaos på kongeslottet, hvor der skal være bryllup.
En af de bedre Barbie tegnefilm.
8 / 10
Bertram & Co. (Danmark):
Bertram og hans familie er på spanden, og de er ved at få deres ferie aflyst.
Spændene og sjov, men ret provokerende komedie i Olsen Banden stil, men den kunne have været bedre, og jeg så den mest for Sofie Lassen Khalke.
5 / 10
Gothika:
En læge der arbejder på en psykiatrisk afdeling kommer ud for en ulykke, og pludselig er hun selv patient imens at hun plages af en dæmon der jager hende, og det kunne være en sindsyg morder i forklædning.
Uhyggelig og spændene men ret makaber gyser.
7 / 10
Løvernes Konge:
Løveungen Simba skal overtage Mufasa's trone, men den diktatoriske onkel Scar står i vejen, og han myrder Mufasa så Simba må flygte ud i vildmarken i denne charmerende og tiltider dramatiske tegnefilm.
Et af årets bedste film fra 1994.
10 / 10
South Park - Bigger, Longer & Uncut:
Kenny bliver dræbt, og han ender i helvedet hvor han møder Saddam Hussein og djævelen.
Lang ud tegnefilm for de større børn med grotesk humor, der dog sløves lidt ned af sangene.
9 / 10
Sunshine (1999):
Storfilm fra Ungarn om familien Sonnenshein og deres liv i starten og midten af 1900 tallet.
En lang men smuk storfilm.
10 / 10
The Plague Dogs:
To hunde flygter fra et sted i England hvor de bruger dyr til forsøg, og de må tage ud på en farlig rejse langs et sted der ligner Hadrian's Wall.
Charmerende men barsk tegnefilm der dog ikke henvender sig til børn.
10 / 10
#105 cyberzed 18 år siden
#106 filmz-Narniabæver 18 år siden
#107 mr gaijin 18 år siden
Inden for de sidste par måneder har jeg fået øjnene på for Tarkovskys fantastiske film. Tarkovsky kan noget med billeder og stemninger, som få andre kan. Det er ikke de klassiske fortælleteknikker, han benytter sig af. Det er ikke prosa, men poesi.
Dette gælder specielt for denne film, hvor der næsten ikke er en sammenhængende historie. Mange steder vidste jeg ikke helt, hvem karaktererne var, og hvad de lavede, men jeg følte mig alligevel draget. Filmen starter med en hypnotisør, der kurerer en mand for at stamme. Måske er Tarkovsky ude på at hypnotisere os ind i sit univers. Som regel lykkedes det.
Det ville måske være omsonst at forsøge at beskrive plottet. I bund og grund handler det om en mand i fyrrerne, der tænker tilbage på sit liv, og som forholder sig til de mennesker, han har omkring sig i nutiden. Vi ser ham ikke det første lange stykke tid. Vi hører kun hans stemme. Og vi hører en anden stemme læse poesi. Og vi ser mandens drømme, minder og måske endda spøgelser.
Den bedste måde at beskrive filmen på er måske ved at beskrive nogle scener og nogle billeder. For eksempel ser vi et hus i brand midt i en skov på en regnvejrsdag. Vi ser flammerne midt i alt det grønne, og vi ser det under et halvtag, hvor regnen drypper ned. Denne blanding af vand og ild giver en ubeskrivelig effekt. Jeg føler næsten, at jeg kan lugte det.
Lidt senere ser vi et symmetrisk sort/hvid billede af en ung kvinde (fortællerens mor), der vasker sit lange hår i en balje. Det lange hår dækker hendes ansigt, og vi ser kun hendes bevægelser, da hun hiver håret op fra baljen. Og kameraet hives tilbage, mens hun står og bevæger sig nærmest som et spøgelse i en nyere japansk gyser. Og det bliver endnu mere spøgelses-agtigt, da hun pludseligt forsvinder fra billedet, og loftet bryder sammen, da det begynder at fosse ned med vand på det sted, hvor hun stod. Også i dette billede er der flammer, da hun er omgivet af levende lys. Vi ser hende omsvøbe sig et håndklæde, hvorefter hun kigger i et spejl. Og vi ser nu en gammel kvinde stå med et håndklæde svøbet om sig i stedet.
Som der siges i filmen (fra de engelske undertekster): A person feels, words are flaccid. Og Tarkovsky får os til at føle gennem ord og billeder. For eksempel billeder af den smukke skuespillerinde, Margarita Terekhova, der spiller moren og kvinden Natalya. I løbet af filmen får vi utroligt mange udtryk og nuancer fra hendes ansigt. Tarkovsky bruger hende som et lærred til at male sin film.
Samtidig er der en interessant brug af lyd: klassisk musik og en nærmest ambient-suspense fyldt lyd, der bliver absolut mest suspense-fyldt på et ganske atypisk sted, nemlig da en dugplet langsomt forsvinder.
Tarkovsky får også blandet arkivbilleder af krig, tanks, Hiroshima-bomben og Maoisime ind i sin film. Og det hele føles og mærkes som en gennemtænkt helhed.
Det lader til, at filmen er meget personlig, og at mange af minderne og drømmene måske er Tarkovskys egne. Derfor er den ikke så tilgængelig. Men den er til gengæld dragende.
Jeg skal se den igen, før jeg kan give en rating
IMDB 8/10
DVD Beaver's sammenligning af flere DVD-udgaver
#108 dolphinfriendly 18 år siden
#109 rasser 18 år siden
Men sådan kan det gå, og nu kan jeg ikke gøre det om. Jeg er dog sikker på at den på sigt vil etablere sig som en af mine yndlingsfilm. Der er bare så mange lag der kan udforskes, og det er helt sikkert sådan en film man vil insistere på at vise sine venner gang på gang.
#110 filmz-Crystalstar1200 18 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***