Græsk mytologi lader til at være det nye store hit i Hollywood med både “Percy Jackson: Lyntyven” samt den ventede “Clash of the Titans – Titanernes kamp”, og nu rykker Relativity Media fremad med deres længe planlagte gudeepos “War of Gods” og har føjet “Slumdog Millionaire”-skuespillerinden Freida Pinto til rollelisten.
“War of Gods”, der også går under titlen “Dawn of War”, omhandler den unge græske krigerprins Theseus (Henry Cavill), som leder sine mænd i en storslået kamp mod ondskab, der vil få de udødelige græske guderne til at kæmpe sammen med soldaterne mod dæmoner og de magtfulde titanere for at redde menneskeheden.
Filmen instrueres af Tarsem Singh, der tidligere har stået bag den visuelt roste “The Fall”. Pinto skal spille orakelpræstinden Phaedra, som slutter sig til Theseus’ mission.
Universal Pictures vil påbegynde produktionen på filmen i april. Filmselskabet havde oprindeligt satset på at få deres film i produktion langt tidligere, så den kunne komme Warner Bros. Pictures’ “Clash of the Titans – Titanernes kamp” i forkøbet. Af andre kommende filmprojekter baseret på græsk mytologi kan bl.a. nævnes filmversionen af “God of War”.
Læs også: ”Clash of the Titans” vs. “War of Gods”.
#1 steadi07 14 år siden
#2 Kaversmed 14 år siden
Newt: It won't make any difference...
#3 filmkorn.dk 14 år siden
#4 misuma 14 år siden