“Solo”-insider afslører, at Lucasfilm nægtede at give Phil Lord og Chris Miller lov til det, de var ansat til. 

Vi har fået historien om, at Phil Lord og Chris Miller ikke magtede opgaven som “Solo”-instruktører, hvilket betød, at de blev fyret.

Den vinkel på historien om “Solo”-fyringen afviste Chris Miller dog.

Nu fortæller en anden “Star Wars”-insider, at skylden for fyringen skal placeres hos Lucasfilm:

”Phil og Chris blev ansat til at lave en film, der var overraskende og som ville tage en risiko, ikke bare ren fan-service. De ønskede, den skulle være ny, følelsesmæssig, overraskende og unik… Men når de ønskede at tage en risiko, så fik de et nej,” siger insider-kilden til Variety.

Denne beretning flugter med de indledende meldinger om grundlæggende uenigheder imellem Lord og Miller på den ene side og så Lucasfilm-ledelsen med Kathleen Kennedy på den anden side.

De danske anmeldelser melder da også om en sikker “Solo”-film uden risiko.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: