Nu sker det igen. Gareth Edwards blev erstattet som instruktør under post-produktionen på det første “Star Wars”-spinoff – “Rogue One”. Det samme sker nu for det andet spinoff. Phil Lord og Christopher Miller nøjes dog ikke bare med en degradering som Edwards – de bliver derimod fyret og er dermed fortid som instruktører på “Star Wars: Han Solo”.
Se også: ”Star Wars: Han Solo”-billede tyder på comeback til Jabba the Hutt
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at Lucasfilm-chef Kathleen Kennedy har droppet “LEGO Filmen”-makkerparret over fire måneder inde i optagelserne til prequel-filmen om Han Solo.
Årsagen skal findes i kreative uenigheder imellem parterne. Særligt med manuskript-enheden bestyret af Lawrence Kasdan (“Imperiet slår igen”), der har skrevet “Han Solo”-manuskriptet sammen med sønnen, Jon Kasdan.
Kasdan-forfatterne holdt angiveligt fast ved, at Han Solo som karakter er sarkastisk og egoistisk, imens instruktørerne ville trække den unge Han Solo i en mere humoristisk retning, som Kathleen Kennedy i sidste ende ikke kunne acceptere.
Lucasfilm leder allerede efter en afløser. Her er favoritterne Ron Howard (“Apollo 13”) og Joe Johnston (“Captain America: The First Avenger”). Afløseren bliver præsenteret inden for få uger.
Imens er optagelserne lukket ned. En ny instruktør skal derfra få overblik over eksisterende optagelser – lave nye – og ellers lave filmen derfra.
“Star Wars: Han Solo” får forventet premiere i 2018.
#1 Metallan 7 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
Jo, han blev fjernet. Det er bredt dokumenteret. Edwards blev dog ikke fyret direkte som Lord og Miller, men det var Tony Gilroy, som afsluttede 'Rogue One': http://filmz.dk/rogue-one-redningsmand-faar-5-mill...
#3 FlushNorris 7 år siden
In other news... er det snart December?
#4 kblood 7 år siden
#5 Mejse 7 år siden
#6 Metallan 7 år siden
At referere til sig selv som kilde duer sgu ikke når det du rapportere er forkert :)
Gareth Edwards blev ikke fyret, han instruerede de famøse reshoots. Tony Gilroy blev hyret ind til at give indput og hjælpe med at skrive re-writes. Tony Gilroy instruerede intet og det er faktisk ret godt dokumenteret (fx her http://www.vanityfair.com/hollywood/2016/12/rogue-...
Gareth Edwards er den eneste der er krediteret for at instruere og hvis han var fyret, hvorfor vil han så sidde på et panel sammen med Kathleen Kennedy til Star Wars Celebration?
Situationen er ret anderledes. Gareth Edwards fik hjælp til i forvejen planlagte reshoots, reshoots som blev mere omfattende end oprindeligt planlagt grundet de nye ideer.
Lord og Miller stopper deres arbejde på filmen imens de stadig er i gang med principal photography og lang tid før de planlagte reshoots. Jeg tænker at når vi engang ser den færdige film, står der "Directed by" hvem end der overtager og sikkert noget i stil med "Additional directing" af Lord og Miller, sikkert alt efter hvor meget af deres materiale der overlever og jeg tænker heller ikke at Lord og Miller kommer til at sidde til et Panel sammen med Kathleen Kennedy til næste store convention.
Min pointe er at jeg synes din dækning af Rogue One og dens reshoots har været forkert og har været det fra starten og tydeligvis er det endnu. Du er hurtig til at lave sensations overskrifter og ganske enkelt rapportere ting som ikke er korrekt. Hvad det skyldes kan jeg kun gætte om.
I det her tilfælde om Han Solo filmen er der ikke meget at tage fejl af og rapporteringen har været reel :)
#7 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
Tony Gilroy var i spidsen for alle ekstra optagelser samt post-produktionen: Det har han - og bror John, chefklipper på Rogue One - blandt andet talt om her: http://filmz.dk/vild-darth-vader-scene-var-ikke-me...
Selvfølgelig er den her situation anderledes - en regulær fyring, men endnu et eksempel på, at den kreative frihed hos Lucasfilm ikke er hos instruktøren - den har Kathleen Kennedy.
Hvis dækningen af Rogue One er forkert på Filmz, så er den det også på:
The Verge
The Hollywood Reporter
Slashfilm
Indiewire
Og mange, mange flere.
Dit link til Vanity Fair dokumenterer derimod intet - men er et interview med Edwards, hvor han afviser de mange, mange historier fra centrale kilder i og omkring Lucasfilm.
#8 Geekalot 7 år siden
#9 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
#10 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
"She wanted to bring in a director to do reshoots like she did on Rogue One. Whereas Rogue One helmer Gareth Edwards was willing to allow Tony Gilroy to handle reshoots, Lord and Miller refused letting another director come in to retool their movie."