Han er hjernen bag de seks første film i serien. Men i 2012 købte Disney George Lucas ud af “Star Wars”-franchisen, så Disney kunne fortsætte stjernekrigen uden Lucas. Ifølge Lucas var det dog Lucas selv, der sagde nej til Disney. Ikke omvendt.
Se også: J.J. Abrams: Sådan passer Luke Skywalker ind i “The Force Awakens”
Således ville Disney gerne have Lucas’ hjælp til at lave den kommende “Star Wars: Episode VII”. Det sagde Lucas dog nej til:
”Uenigheden bestod i, at de sagde: ‘Vi vil lave noget til fans.’ Men folk forstår ikke, at det faktisk er en sæbeopera, og det handler om familieproblemer – det handler ikke om rumskibe,” siger Lucas, ifølge Indiewire.
Netop fanskaren omkring “Star Wars”-filmene har fået det mere og mere anstrengt med George Lucas igennem årene. Tilføjelserne af CGI-effekter til den originale trilogi samt Jar Jar Binks i prequel-trilogien var for meget for flere fans. Lucas måtte indse, at han ikke ville det, Disney ville:
”De bestemte sig for, at de ville lave deres egne ting, så jeg besluttede mig for, at jeg går min vej, så de kan gå deres vej.”
I stedet for George Lucas er det blevet J.J. Abrams, der har fået hovedansvaret som både instruktør og som en del af producentholdet.
“Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får premiere den 16. december 2015.
#1 cain 8 år siden
#2 Mads47 8 år siden
Jeg tror udemærket folk ved at filmene handler om familie or relationer på den hele store skala. Lucas problem ligger i han er ekstremt følesom og glemmer tit at hvad vi kan lide ved Star Wars. Kan godt være han forstår Star Wars bedre end nogen anden, men han forstår ikke hvad der gjorde dem populære. Dette kan ses i den måde han hele tiden laver om i de originale film.
#3 Thomas Jensen 8 år siden
Film 1-3 prøvede jo også at give et billede af den store verden fyldt med forskellige kulturer og historier Star Wars universet bestod af. Hver planet var unik på sin måde og fokuset på al demokratiet var jo en måde og vise den her mangfoldighed.
Desværre er George lidt af en gnaven nisse hvad angår når han instruere film
#4 Manthraxx 8 år siden
#5 Clint 8 år siden
Især når man sammenligner med Episode 1-3, hvor ingen satte spørgsmål tegn ved hvad han gjorde.
#6 Stetso-G 8 år siden
Men props for at han ikke vil lave noget til sine fans. Han skal da selvfølgelig lave det, han har lyst til. Jeg tror ikke, jeg gider se det, for det er virkelig noget bras han har spyttet ud på det seneste(heriblandt indy 4), men props alligevel.
#7 MystiskeMox 8 år siden
Fx at Ewoks fylder alt for meget, ekstra CGI og laven om i de oprindelige film, Jar Jar Binks, dialogen mellem Anakin og Padme i ep. 2, hvordan Anakin bliver til Darth Vader, Kampen mellem Darth Vader og Obi Wan Kenobi.
Hvor meget der er Lucas selv og hvor meget der er andre ved jeg ikke, men en ting ved jeg og det er at selve starten, universet og at det blev til noget skylder vi Lucas endvidere har han uden tvivl skulle godkende det hele om han var instruktør eller ej.
Nu glæder jeg mig kun til at se hvad Disney kan få ud af alle tiders bedste film univers og billet er selvfølgelig købt til den 16. december.
#8 Geekalot 8 år siden
#9 Kaversmed 8 år siden
Newt: It won't make any difference...
#10 st0rm 8 år siden
http://imgur.com/gallery/IzPal
Hvor genialt vil det ikke være hvis Kylo Ren viser sig at være Jar Jar!