De populære spøgelsesjægere vender tilbage. Dan Aykroyd, som sammen med Harold Ramis skrev og medvirkede i den populære 1980’er klassiker “Ghostbusters”, kan i et interview fortælle, at en tredje film om spøgelsesjægerne er undervejs.
Aykroyd beretter, at “Ghostbusters 3” vil blive en computeranimeret film, og at Bill Murray har sagt ja til at lægge stemme til sin figur, Dr. Peter Venkman. Det er endnu ikke offentliggjort om Harold Ramis, Ernie Hudson, eller nogle af de andre originale skuespillere også vil vende tilbage for at lægge stemme til deres figurer.
Forrige år kunne Ramis afsløre, at han og Aykroyd engang havde arbejdet på en “Ghostbusters Go to Hell” (eller “Ghostbusters: Hellbent”), et filmprojekt, der dog aldrig blev til noget. En af grundene hertil skulle angiveligt være, at Bill Murray ikke havde lyst til at optræde i endnu en fortsættelse.
I filmen skulle de fire spøgelsesjægere, der også har rekrutteret et nyt ungt hold af aspiranter, havne i et special effects helvede, der var udtænkt som en parallel verden, hvor alt var gået i stå i et flammende New York. Her skulle de finde vej til George Washington Bridge i New Jersey for at finde Himlen.
Det vides endnu ikke, om den nye CGI-film også vil følge dette udkast.
#1 Bardoboy 17 år siden
#2 Daywalker 17 år siden
#3 mandalorian 17 år siden
#4 Bardoboy 17 år siden
#5 Notional 17 år siden
#6 ajust 17 år siden
#7 Notional 17 år siden
#8 Riqon 17 år siden
Det lyder da faktisk spændende ! :)
#9 Bohemian 17 år siden
#10 filmz-Narniabæver 17 år siden