Warner Bros. har nu åbnet den officielle hjemmeside til det ventede actioneventyr “TMNT”, den nye computeranimerede film om Teenage Mutant Ninja Turtles. På siden kan man bl.a. se filmens trailers, downloade wallpapers og screensavers, samt se en række nye billeder.

Efter at have besejret deres gamle dødsfjende, Shredder, er de fire ninjabrødre ved at vokse fra hinanden som familie. Deres rotte-sensei Splinter kæmper for at holde sammen på dem, samtidig med, at han fornemmer, at onde magter er på spil i byen; Den udspekulerede industrialist Max Winter er ved at skabe en hær af uhyrer som led i en magtsyg plan.

Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael må derfor atter i aktion, og med hjælp fra deres gamle allierede, April O’Neil og Casey Jones, står ninjapadderne overfor deres livs udfordring.

Kevin Munroe står både for manus og instruktion på filmen, der får stemmer leveret af bl.a. Patrick Stewart, Sarah Michelle Gellar, Chris Evans, Zhang Ziyi og Kevin Smith.

Ninjapadderne trækker våben og gør klar til at indtage danske biografer 30. marts.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 mandalorian 17 år siden

hmm ser da underholdende ud, men tror at et yngre publikum får mere ud af den! tror bare at man kommer til at sidde med samme følelse som man fik da man så en Digital Yoda i Episode1! Tror at de fleste fans af de gamle film holder fast i mange ting fra de gamle film så som dukkeføring,stemning og attityde Og derfor nok kommer til at gå lidt skuffede ud af Biografen.
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#2 filmz-Turtlefan 17 år siden

Ret fed hjemmeside, det må jeg indrømme, selv om de har lidt problemer med at uploade trailerne.
Det er svært at bedømme hvor god filmen bliver, da der er så lidt omkring den ude på nettet. Men om det er en god eller en dårlig ting, det kan man jo selv bedømme;-)
Cawabonga

Skriv ny kommentar: