Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at “Scream 4” ikke klarede sig helt så godt som forventet i biograferne, hvilket straks fik folk til at spekulere over, hvorvidt Ghostface ville lægge kniven endegyldigt fra sig – men et nyt interview afslører, at der muligvis stadig er liv i historien om den ikoniske morder.

Se også: ”Rio” fortsætter sin dominans i biograferne.

Det var under et interview i Cannes, at produceren og medstifteren af The Weinstein Company, Harvey Weinstein, gav sit skøn på, hvordan fremtidsudsigterne ser ud for “Scream”-franchisen. Pt. har “Scream 4” indtjent 90 mio. dollars verden over, hvoraf størstedelen er tjent uden for USA’s grænser. Weinstein er glad for modtagelsen af filmen i lande udenfor USA, men havde håbet på en lidt større indtjening i hjemlandet.

“Scream 4″ mangler dog stadig at få premiere i en række større og mindre lande, hvilket formentligt vil bringe filmens samlede indtjening op over de 100 mio. dollars, hvilket muligvis vil være det magiske tal for, hvorvidt Wes Craven får grønt lys til at lave en fortsættelse.

Se også: ”Scream 4” bliver til en ny trilogi?



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Bobby Singer 13 år siden

Lad være med at lave flere forsættelser. 4'eren var horribel!
Idjit
Gravatar

#2 David Munch 13 år siden

4'eren var elendig... Kan slet ikke forstå hvorfor den har så høj rating på IMDB.. O_O

Siger tak for biletterne til Filmz, men damn... Og hvorfor er det folk altid skal knævre under film? Satme imponerende, og det hjalp ikke just på oplevelsen..
Gravatar

#3 the_paki_don 13 år siden

100 mio. dollars kan ikke være nok nu om dage, når franchisen er på dens fjerde installation. Den skal ende nu.
Gravatar

#4 Riqon 13 år siden

"hvorvidt Ghostface ville ligge kniven endegyldigt fra sig"

Lige en dansklærer-bemærkning herfra: Det hedder at lægge kniven fra sig.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 Bardoboy 13 år siden

Jeg er klar på mere derfra. Jeg var godt underholdt i 4'ern, synes virkelig den var god, og meget bedre end nogle af de tidligere.

Skriv ny kommentar: