HBO Max og Netflix kæmper om retten til “Godzilla vs. Kong”.
Efter skuffelsen med “Godzilla 2: King of the Monsters” udskød Legendary og Warner Bros. premieren på “Godzilla vs. Kong” for at gøre den klar til succes i biografen.
Men nu ser det ud, som om “Godzilla vs. Kong” næppe nogensinde får biografpremiere.
Netflix har således tilbudt over 200 millioner dollars til Legendary Pictures, der ejer 75 procent af “Godzilla vs. Kong”.
Tilbuddet er særligt attraktivt til denne titel, der øjner et stort publikum i Kina, hvor Netflix ikke opererer. Derfor kan Godzilla vs. Kong” sendes i biografen i Kina, mens Netflix streamer den for resten af verden.
Legendary afventer dog også et tilbud fra medejerne hos Warner Bros., der også distribuerer titlen.
The Hollywood Reporter erfarer, at WarnerMedia vil tilbyde en pakke til Legendary med premiere på HBO Max og muligvis også i biografen, som det bliver tilfældet med “Wonder Woman 1984”.
Legendary bærer aktuelt de største omkostninger ved at have storfilmen liggende, hvilket er lig med renteudgifter og ingen indtægter. Selskabet har dog ikke ønsket at kommentere historien.
Det har en talsperson fra Warner Bros. derimod:
”Vi planlægger en biografpremiere til ‘Godzilla vs. Kong’ næste år som planlagt.”
Læs også ‘Derfor takkede Netflix nej til at købe “No Time to Die”‘.
“Godzilla vs. Kong” er aktuelt premieresat til maj 2021.
#1 The Man With a Lot Of Names 4 år siden
Håber den stadig får en DVD/Blu-ray udgivelse, men Netflix plejer da ikke at udgive noget i fysisk form?
#2 Johnny42 4 år siden