James Gunn har allerede stået for de to første “Guardians of the Galaxy”-film, og nu bliver den tredje film i franchisen altså instruktørens sidste.
I 2018 blev Gunn fyret fra “Vol. 3” på baggrund af nogle tweets, hvor han jokede med pædofili og voldtægt. Fyringen var et ekstremt upopulært valg hos både fans og skuespillerholdet, der alle støttede Gunn igennem fyringen.
DC var da også hurtige til at udnytte instruktørens hul i kalenderen og ansatte ham til at instruere “The Suicide Squad” og prequel-serien “Peacemaker”. Disney endte i sidste ende med at ombestemme sig og genansætte Gunn, der går i gang på “Vol. 3” efter sine DC-projekter.
Nu bekræfter Gunn så på det medie, der først fik ham fyret, at den tredje film bliver hans sidste i franchisen.
I’m planning on it being my last.
— James Gunn (@JamesGunn) May 4, 2021
Selvom Gunn ikke vender tilbage, betyder det ikke nødvendigvis, at vi ikke kan se det intergalaktiske superheltehold i en fjerde film. Andre instruktører har allerede erfating med Peter Quill og co.. Russo-brødrene instruerede dem i “Avengers: Infinity War” og “Avengers: Endgame”, mens Taika Waititi instruerer dem i den kommende “Thor: Love and Thunder”.
“Guardians of the Galaxy Vol. 3” har premiere i biograferne den 5. maj 2023.
#1 sraw rats 3 år siden
Ingen Gunn ingen Guardians of the Galaxy
#2 Skak2000 3 år siden
* Asgardians of the Galaxy
#3 BlackJesus 3 år siden
spiderman har uden problemer overlevet alle de reboots der har været.
#4 Geekalot 3 år siden