Halle Berry har prøvet det før: I “Catwoman” var hun den berømte klatretyv med en forkærlighed for ædelstene, og nu skal skuespillerinden igen portrættere en juveltyv.
“Who Is Doris Payne” er baseret på en autentisk historie og omhandler en international juveltyv, hvis karriere varede i fem årtier. Filmen får manuskript af Eunetta Boone, der tidligere har skrevet en række tv-serier, deiblandt “One on One”.
42-årige Berry, der sidste år blev kåret til verdens mest sexede kvinde, var senest biografaktuel i Susanne Biers “Things We Lost in the Fire”. Hun kan næste gang opleves i “Frankie and Alice”, hvor hun spiller en ung kvinde, der lider af personlighedsspaltning og derfor må kæmpe for at holde ved sit sande jeg og ikke bukke under for sin racistiske anden personlighed.