Efter meget hemmelighedskræmmeri kan DreamWorks nu endelig løfte sløret for hvilke eventyr vores grønne helt kommer ud for i den kommende “Shrek 3”.

Når det tredje eventyr om den grønne trold starter, står Shrek og Fiona overfor at påtage sig ansvaret som fungerende konge og dronning i landet Langt, Langt Borte. Det er dog ikke en byrde, som falder i god jord hos det grønne par, så de sætter sig for at finde en ny arving til kongeriget. Hvis de kan finde en god og værdig tronfølger til landet, lover Fionas far, at de kan tage tilbage til sumpen og leve deres liv der. Derfor begiver Shrek, Æsel og den bestøvlede kat sig til den fjerne ende af riget, hvor den unge Artie, Dronning Lillians nevø, er ved at færdiggøre skolen.

Artie viser sig at være den unge Kong Arthur, og Shrek og hans to venner bliver nødt til at overbevise den umådeligt oprørske unge mand om at vende tilbage og kræve tronen. Undervejs opfinder Shrek bl.a. idéen om ridderne af det Runde Bord. I mellemtiden iscenesætter Prins Charming et statskup i Langt, Langt Borte, hvilket gør at Fiona bliver nødt til at danne en undergrundsbevægelse med alle de andre prinsesser, og de må nu forsøge at holde skansen i landet indtil Shrek, Æsel, katten og unge Kong Arthur vender tilbage.

I rollerne finder man atter Mike Myers, Cameron Diaz, Eddie Murphy og Antonio Banderas. Arties stemme bliver leveret af Justin Timberlake.

“Shrek 3” skulle være klar i amerikanske biografer i maj 2007.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 filmz-janhm 18 år siden

Fedt. De holder stilen - et sygt (men potentielt hylende morsomt) plot.

Hvor starter billetkøen?

Jan
Gravatar

#2 filmz-Exitium 18 år siden

uhh lyder godt! En star wars parodi i filmen kunne være fedt.
"I dont wanna discuss how my fucking coffee tast like!"
Gravatar

#3 filmz-killer9863 18 år siden

Filmen kan da ikke andet end at blive super.

#2
Ja det vil da blive sjovt at se på.
Gravatar

#4 loki 18 år siden

Hehe - lyder fed. Måske meget ensformig/i stil med de andre, men bliver sikkert morsom alligevel.
www.peakoil.dk
Gravatar

#5 maniac 18 år siden

#2 En prinsesse, der leder en oprør-bevægelse... hmmm, ja, mon ikke der er lagt op til en star wars parodi af en eller anden slags...

Ellers lyder det faktisk som et meget morsomt plot :)
Gravatar

#6 filmz-j.b 18 år siden

Lyder ihvertfald meget bedere end 2eren.
Gravatar

#7 akerman 18 år siden

#6
Det må vi håbe, den bliver 8)
Gravatar

#8 filmz-zanoan 18 år siden

Lyder godt.

Flere parodier.
_______________________________________
"A truth that is told with bad intents beats all the lies you can ever invent" - William Blake
Gravatar

#9 filmz-sanjo 18 år siden

Det eneste der piner mig ved alt dette, er Justin Timberlake (grrr)
"If there is no struggle, there is no progress"
Gravatar

#10 filmz-albjerglaura 18 år siden

lyder som i siger til at kunne være en god, sød, sjov film i stil med de andre, men skal de ikke passe på ikke at presse citronen for meget... ikke at bare lave nye film om de grønne trolde bare fordi de er "sikre" successer??
She's leaving the country, she doesn't speak English, I insulted her friend's breasts, and she thinks I collect women's ears in a bucket:Jeff Murd

Skriv ny kommentar: