DreamWorks har givet deres officielle “Shrek”-hjemmeside en ordentlig overhaling med en masse nye spændende features.
På siden kan man finde en masse specielle downloads og spil, en Shrek trivia quiz, og bagrundsinformation på alle de finurlige figurer fra de populære film i serien.
I video-sektionen kan man desuden finde en helt ny featurette til den ventede “Shrek den tredje”, hvor der kigges nærmere på stemmerne bag filmen, der bl.a. tæller Mike Myers, Cameron Diaz, Eddie Murphy, Antonio Banderas, Eric Idle og Justin Timberlake.
Hos IMPAwards kan man i mellemtiden se den nye, franske plakat til filmen om den grønne trolds tredje biografeventyr.
“Shrek den trejde” kan opleves på de amerikanske biograflærreder 18. maj, mens den danske premiere dog må vente helt til slutningen af august.