Warner Bros. har nu lanceret den officielle hjemmeside til Richard Linklaters kommende scifi-projekt “A Scanner Darkly”, som har Keanu Reeves i hovedrollen.
På hjemmesiden, der er flot bygget op i stil med filmens scifi-computermiljø, kan man opleve en masse spændende features, som blandt andet traileren, billedgalleri, downloads og en masse andet.
“A Scanner Darkly” er baseret på Phillip K. Dicks science-fiction roman og foregår i fremtiden, hvor undercover-agenter får ændret deres ansigt såvel som identitet. Reeves spiller en af disse agenter, som har et overforbrug af narkotikaet Substance D, der gør at han udvikler personlighedsspaltning.
Scenerne i scifi-filmen, der også kan byde på Winona Ryder, Woody Harrelson og Robert Downey Jr., er blevet optaget som traditionel live-action film og derpå animeret. Filmen får amerikansk premiere 7. juli.
#1 Riqon 18 år siden
#2 m 18 år siden
#3 squee 18 år siden
#4 filmz-incubus 18 år siden