Blumhouse-chef garanterer, at “Halloween Kills” ikke igen flytter premieredato.

Den skulle have haft premiere denne Halloween, men det satte coronakrisen en stopper for – “Halloween Kills” er udskudt med et år.

Hvad så hvis ikke der er en vaccine klar til om et år, flyttes premieredatoen så igen?

”Hvis det stadig står på frem til næste Halloween? Nej, vi holder ikke på den. ‘Halloween Kills’ får premiere næste oktober uanset hvad – vaccine eller ingen vaccine. Den kommer ud,” siger Jason Blum ifølge IndieWire.

Biograferne har netop efterspurgt premieredatoer, de kan stole på, så de kan genåbne, når der ligger en række film klar til premiere med kort tids mellemrum.

Nu ser det ud, som om biograferne i det mindste kan regne med en film – til næste Halloween.

Læs også ‘John Carpenter deler teaser til “Halloween Kills” – og en dårlig nyhed‘.

“Halloween Kills” får biografpremiere i oktober 2021.


Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: