Tidligere på ugen bragte vi på Filmz en nyhed om, at danskerne ifølge en undersøgelse fra LOVEFiLM.dk hellere vil have 2D-film end film i 3D. Undersøgelsen viste, at næsten 65 % af de danske filmelskere foretrækker at se film i 2D, hvis de har muligheden for at vælge mellem de to formater.
Men den vil formanden for Brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, alligevel ikke have siddende på sig. I en mail til Filmz har formanden vedhæftet en pressemeddelelse med overskriften ”Danskerne elsker 3D-film i biograferne”, hvori det konstateres, at undersøgelsen fra LOVEFiLM.dk tilsyneladende ikke stemmer helt overens med de faktiske tal.
Formanden skriver, at “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” i åbningsweekenden blev set af over 80 % i 3D. Og den seneste 3D-film, “Kung Fu Panda 2”, er blevet set af over 85 % i 3D. Også i forbindelse med forsalget til den næste 3D-film, “Harry Potter og dødsregalierne: Del II”, har langt den overvejende del af publikum valgt at ville se filmen i 3D.
Kim Pedersen skriver desuden, at ”Vi bemærker, at biograferne giver publikum muligheden for frit at vælge, om de ville se filmene i 2D eller 3D” – hvilket vi på Filmz-redaktionen dog kan konstatere er en sandhed med modifikationer.
Hvis man hos CinemaxX således vil se “Kung Fu Panda 2” på engelsk, kan man udelukkende se den i 3D. Og “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” vises kun i 2D kl. 18.30 – alle andre forestillinger er i 3D.
Af andre titler kan nævnes “Orla Frøsnapper”, der i CinemaxX kun vises i 3D hele dagen, og i Palads vises “Priest” udelukkende i 3D. Ligesom “Kung Fu Panda 2” her også kun kan ses i 3D i den engelske version.
Filmz lavede selv tidligere på året afstemningen “Vil du gerne se 3D i flere film?”. Blandt 1.826 besvarelser svarede størstedelen (45 %), at de helst ville være fri for 3D. 35 % foretrak at se 3D i animationsfilm, mens 10 % stemte, at det ikke gjorde nogen forskel. Kun 10 % så gerne, at man brugte 3D i flere film.
Hele Filmz’ undersøgelse med kommentarer kan ses her.
Se også: Filmz TV: 3D-debat med James Cameron og Michael Bay.
#21 Mads47 13 år siden
Jeg har været træt af 3D siden Avatar (som jeg syndes var en LORTE FILM), Og jeg viste bar fra det tidspunkt af at de ville smide det skidt på stort set alle film, jeg håber og glæder mig til den dag, hvor de forstår at vi ikke gider at se film i 3D.
Syndes det er kvantitet frem for kvalitet.
#22 Nicki52 13 år siden
#23 tiany 13 år siden
Jeg har set at de giver en mulighed for at se den nye Harry Potter i 2D, men kun i den lille sal, på underlige tidspunkter.
#24 Slettet Bruger [1399630146] 13 år siden
Det er jo en direkte løgn. Mange film i mange biografer kører KUN i 3D - hvilket der i indlægget endda var givet et eksempel på med den ueftersynkroniserede Kung Fu Panda 2.
Et hurtigt kig blandt kommentarerne til denne og andre Filmz artikler om 3D afslører ret kraftigt hvad danske filminteresserede har at sige om 3D. :-)
#25 Movie Daddy 13 år siden
Ja, hvis du vil se den i 2D så smider vi dig ind i vores mindste sal, men du kan bare betale ekstra og se den i 3D, så vil vi gerne give dig en god oplevelse i vores største sale (OG film skal jo ses i store sale) Så der er jo ikke noget at sige til at mange vælger 3D FJOLS.
Prøv at lav en test hvor nye film (2D & 3D) vises i omvendte sale...... Ja så vil du se noget andet resultat.
#26 Patriarch 13 år siden
#27 the_paki_don 13 år siden
Ej, vil også gerne se animationsfilm i 3D, men så trækker jeg grænsen der. Foruden Avatar (som også LIDT kan betegnes som en animationsfilm) har jeg ikke set andre live action film, som har været værd at se i 3D. Det er halvandet år siden.
#28 Jb-film 13 år siden
- På andre netsider skulle man næsten tro, at pengene er gevinsten for at presse 3D frem til forbrugerne gennem mængden af "nyheder" - det er noget andet her på filmz :-)
#29 dewin 13 år siden
I lørdags ville jeg impulsivt tage med min søn ind og se Kung Fu Panda 2, men fandt hurtigt ud af at den lokale bif som ligger 300 meter fra hjemmet KUN viste den i 3D og til en billetpris på 150 kroner. IKKE PÅ VILKÅR! Så det blev en rask cykeltur på 12 km. ud til en anden biograf hvor vi kunne se den i 2D (i en lille sal) og 12 km. hjem igen... Kim Pedersen er lige så snedig til at statistik manipulation, som dem der argumenterer for at de nye Far til Fire film er salgssucceser pga. af filmenes kvalitet... nej, måske hænger det sammen til at det er film til et mindre kritisk publikum som bare accepterer hvad de ser, OG tit må slæbe en forældre eller to med sig (BOOM EKSTRA TICKET)!!! Men sådan fortsætter det nok... kan branchen tjene pengene, så fordamper al dens moral og etik mht den kultur den serverer. Penge før kvalitet, penge før passion!
#30 Isse 13 år siden
29# Fuldstændig enig!