I foråret lød rygterne, at DC Films var klar til at droppe “Shazam!”. Nu afslører instruktør David F. Sandberg, at det ikke er tilfældet. Tværtimod. Faktisk bliver “Shazam!” den næste film i DCEU efter “Justice League”.

Se også: Dwayne Johnson afviser rygte: “Shazam!” bliver til virkelighed

I en samtale med Film Riot fortæller Sandberg, at “Shazam!” snart bliver til virkelighed:

”Manuskriptet er der. Det bliver den næste DC-film, der skal optages,” lyder det.

Sandberg fortæller desuden, at det bliver uden Dwayne “The Rock” Johnsons karakter, Black Adam:

”Der har været forskellige udgaver af manuskriptet, før jeg kom til. Udgaver, hvor Black Adam var inde og ude. Men nu handler det om Shazam,” lyder det.

Og der er da også et rigt kildemateriale at trække på, mener Sandberg:

”Nogle af de gamle tegneserier er ret sjove. Som dem, hvor han kæmper mod Hitler. Den slags. Har har jo eksisteret siden 40’erne, lige så længe som Superman. Så der er en masse at læse. Og det er også spændende, at han har flere forskellige oprindelseshistorier,” fortæller instruktøren.

“Shazam!” får premiere d. 4. april i 2019.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: