The Hunger Games” har allerede omsat for over 384 mio. dollars på verdensplan, hvilket har sat skub i udviklingen af fortsættelsen, “Catching Fire”, hvor både Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson og Liam Hemsworth allerede har sikret sig en plads på rollelisten.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Hunger Games”.

Det samme gælder dog ikke for instruktøren Gary Ross, der – efter lange forhandlinger med filmselskabet Lionsgate – ikke længere er tilknyttet efterfølgeren.

Selvom Ross har modtaget megen ros for sit arbejde på den første film, har han flere gange været i konflikt med filmstudiet om, hvor mange penge hans arbejde var værd.

Instruktøren, der tidligere blot har to film under bæltet – “Pleasantville” og “Seabiscuit” – fik hele 3 mio. dollars for sit arbejde på “The Hunger Games”, hvilket efter sigende ikke faldt i god jord hos studiets ledelse. Senest kom det så frem, at Ross havde forlangt en betydelig lønforhøjelse, hvis han skulle vende tilbage til instruktørstolen, hvilket angiveligt skulle have påvirket forhandlingerne i en negativ retning.

Penge er dog tilsyneladende ikke den eneste grund til, at Ross ikke længere vil instruere “Catching Fire”. Instruktøren har tidligere givet udtryk for, at seriens første kapitel altid har vakt hans største interesse, hvilket også kan være med til at forklare hans exit fra 2’eren.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#11 Richard Burton 12 år siden

Aye :)
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#12 the_paki_don 12 år siden

Utyske

Fodboldspillere, instruktørere og skuespillere og alt det der har alle sammen massive ansvarsområder, som langt overskrider deres egne personlige behov. En skuespiller skal sørge for at kunne sin rolle og replikker og handlinger til punkt og prikke, så produktionen ikke bliver forsinket af dem. Instruktøren skal have overblik over en hel produktion og fodboldspilleren skal leve op til klubbens omdømme og spille på niveau med sine klubkammerater og evt. for sit land...

Jeg ved ikke, om din tanke er, at de ikke arbejder nok for deres penge eller ej og jeg synes også personligt, at nogle skuespillere og top atleter får voldsomt mange penge, men jeg mener dog ikke, at det ikke kan sammenlignes med topchefer for erhvervsvirksomheder.

Der findes i min bog ikke uafhængigt arbejde og man er altid afhængig af en eller anden person eller noget andet. Gary Ross fortjener flere penge, når filmen tjener så meget rundt omkring i verden.
Gravatar

#13 Ericmase 12 år siden

Tom Stern gjorde kameraarbejdet en del voldsol i denne første film.

Michael Bonvillain gør det meget voldsommere i fortsættelsen.

Til sidst kommer Oliver Wood på den tredie og sidste film og gør det så voldsomt at nogen vil kaste op.

:P
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#14 Slettet Bruger [81558134] 12 år siden

#12 -

Jeg ved godt hvad de mennesker laver. :)

Dog gider jeg ikke at gå ind i en længere diskussion om det, da jeg har vigtigere ting at lave, nemlig at spille computer og slappe af.

Jeg er dog nysgerrig - hvad mener du med uafhængigt arbejde? Jeg talte jo om at være økonomisk uafhængig, hvis det er dét, du kommenterede på. :)
Gravatar

#15 the_paki_don 12 år siden

#14

Hvad skal du spille? Jeg er pt. i gang med at færdiggøre Uncharted 3. Lækkert spil.

Det er svært at være økonomisk uafhængig, da verden hænger sammen. Du har et produkt, som folk skal købe. Men jo, jeg arbejder i et billetsalg hos DSB og vil nok mene, at når jeg bliver skuespiller i Hollywood og har fast arbejde, så er jeg nok mere økonomisk uafhængig, end jeg er lige nu.
Gravatar

#16 cronick 12 år siden

@utyske

De direktører der får de rigtige høje lønninger, lægger kun en brøkdel af deres sjæl i sit arbejde i forhold til filminstruktører, og så vidt mange andre brancheområder. De (fleste) scorer deres høje løn ved at være virksomhedens ansigt udadtil, og stille op til diverse møder, der er relevante for virksomhedens fremtidige planer, og så svare på nogle spørgsmål fra mediebranchen af og til.

Selvfølgelig er direktører en vigtig brik, og er ofte selve årsagen til, at en virksomhed kan vækste helt vildt. Men i forhold til din sammenligning af de to jobtyper, der bedst kan forsvares at have en så høj løn, synes jeg ikke, den ene per automatik fortjener mere.
Gravatar

#17 Slettet Bruger [81558134] 12 år siden

#14 -

Saints Row 3.

Jep jep, jeg ved godt, at det er svært at være økonomisk uafhængig, hvis det var let, havde jeg forladt arbejdsmarkedet for længe siden. Man kan jo håbe på en stor arv eller at vinde i Lotto.

Min ambition er såmænd blot, at have penge nok til at have en levestandard, nogenlunde som jeg har nu, men hvor jeg ikke skal arbejde - ikke realistisk, men arbejde.. brrr..
Gravatar

#18 JokerzReality 12 år siden

Det ser ud til at "nyheden" ikke passer! Gary Ross er stadig instruktør på efterfølgeren, og har altså ikke trukket sig fra projektet, i hvert fald ifølge deadline.com

http://www.deadline.com/2012/04/sources-gary-ross-...
Gravatar

#19 Riqon 12 år siden

SIR Ridley Scott (5) skrev:
Gary Ross har stået for en succes, som giver penge i kassen, så $3 mio. er jo småpenge i den forbindelse.


Men er det Gary Ross' fortjeneste, at filmen har fået succes? Hunger Games er nr. 1 på Amazons Kindle Store (altså som e-bog). Det kan vel heller ikke siges at være takket være Christopher Columbos, at den første Harry Potter-film solgte så godt... Jeg kan sagtens se det fra studiets perspektiv, hvis nyheden er korrekt. Gary Ross kan erstattes.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#20 Richard Burton 12 år siden

#19 Jeg synes den var middelmådig. Hvis selskabet mener den sælger sig selv eller det kunne være gjort bedre, så kan man jo bare udskifte Russ.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!

Skriv ny kommentar: