“The Hunger Games” har allerede omsat for over 384 mio. dollars på verdensplan, hvilket har sat skub i udviklingen af fortsættelsen, “Catching Fire”, hvor både Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson og Liam Hemsworth allerede har sikret sig en plads på rollelisten.
Læs Filmz’ anmeldelse af “Hunger Games”.
Det samme gælder dog ikke for instruktøren Gary Ross, der – efter lange forhandlinger med filmselskabet Lionsgate – ikke længere er tilknyttet efterfølgeren.
Selvom Ross har modtaget megen ros for sit arbejde på den første film, har han flere gange været i konflikt med filmstudiet om, hvor mange penge hans arbejde var værd.
Instruktøren, der tidligere blot har to film under bæltet – “Pleasantville” og “Seabiscuit” – fik hele 3 mio. dollars for sit arbejde på “The Hunger Games”, hvilket efter sigende ikke faldt i god jord hos studiets ledelse. Senest kom det så frem, at Ross havde forlangt en betydelig lønforhøjelse, hvis han skulle vende tilbage til instruktørstolen, hvilket angiveligt skulle have påvirket forhandlingerne i en negativ retning.
Penge er dog tilsyneladende ikke den eneste grund til, at Ross ikke længere vil instruere “Catching Fire”. Instruktøren har tidligere givet udtryk for, at seriens første kapitel altid har vakt hans største interesse, hvilket også kan være med til at forklare hans exit fra 2’eren.
#21 Justin 12 år siden
Det er da ganske sikkert af det er Christopher Columbos skyld af de 2 første filmatiseringer var de bedste i serien
kan ikke se der er nået galt i man gerne vil have flere penge hvis man lige har lavet en film der har en omsætning på en milliard
#22 jessup 12 år siden
#23 PredatorX 12 år siden
#24 Riqon 12 år siden
Jeg skrev: "Det kan vel heller ikke siges at være takket være Christopher Columbos, at den første Harry Potter-film solgte så godt.." Om filmene var gode er et helt andet spørgsmål og har sjældent meget at sige i forhold til film med store budgetter, bare se Transformers og G.I. Joe-filmene. Hunger Games solgte godt, fordi bogen er populær, og fordi filmen er baseret på bogen. Gary Ross' navn på plakaten havde intet at sige i den sammenhæng.
#25 PredatorX 12 år siden
... Men det er de da langt fra.
#26 Riqon 12 år siden
Hehe, det var så en anden detalje, jeg ikke lige tog med i min respons ;)
#27 PredatorX 12 år siden
Man kan heller ikke være over det hele hehe :)
#28 Nicki52 12 år siden
Det var jeg vidst, da jeg startede på Filmz! ;D
#29 PredatorX 12 år siden
Uden den store succes ;) Så du beviser blot min pointe hehe
#30 Nicki52 12 år siden
Det var det da. Jeg var alle filmnyhederne og anmeldelser, og jeg havde efter en uge over tusind indlæg. Det var dengang Filmz var mere aktivt.