Variety kan rapportere, at en liste over skuespillere, som instruktør Tony Gilroy overvejer til “The Bourne Legacy”, er blevet lækket.

Listen indeholder fem navne, deriblandt Jake Gyllenhaal. De øvrige skurspillere, der er i betragtning, er Garrett Hedlund (“Tron: Legacy”), Taylor Kitsch (“Friday Night Lights”), Kellan Lutz (“Twilight”) og Tobey Maguire.

Se også: Trailer til Duncan Jones’ sci-fi-film “Source Code” med Jake Gyllenhaal.

Listen indeholder både navne, som Gilroy selv er interesseret i, samt nogle, som Universal presser Gilroy til at hyre. Det bliver dog ikke angivet, hvem der hører til hvor.

Tony Gilroy har været manuskriptforfatter på alle “Bourne”-filmene og har tidligere instrueret “Michael Clayton” og “Duplicity”.

“The Bourne Legacy” er sat til udgivelse til august 2012.

Se også: Matt Damon: Måske laver jeg min egen “Bourne”-film.



Vis kommentarer (49)
Gravatar

#31 Babo Rises 13 år siden

BN (9) skrev:
Så nej, jeg tror ikke, du skal regne med, at 'The Bourne Legacy' bliver en fed film, endsige en film af samme høje kvalitet som Bourne-trilogien.


Så du har allerede dødsdømt den, inden den overhovedet er blevet til? Jeg tror nemlig godt det kan blive en god film på ligefod med seriens andre.


BN (9) skrev:
Jeg vil til enhver tid kritisere filmfolks tendens til at koge suppe på mesterlige, afsluttede historier/film, bare fordi de solgte så godt. Find dog på noget nyt, siger jeg bare. ... Det er bedre end at bruge kopimaskinen og bedre end at misbruge populære actionfigurers navn


De færreste finder på noget nyt idag. Og nu er det ikke sådan, at Bourne serien er fredet for evigt og ikke må røres. Måske kommer der flere gode film, og personligt vil jeg da gerne se mere til serien, specielt med en anden instruktør bag.

Mht vores snak med titler, så forstår jeg dig og er som sådan ikke uenig, men gider ikke hæfte mig ved småting, som en titel. Den gør filmen hverken bedre eller dårligere.
Gravatar

#32 BN 13 år siden

Babo Rises (31) skrev:
Så du har allerede dødsdømt den, inden den overhovedet er blevet til? Jeg tror nemlig godt det kan blive en god film på ligefod med seriens andre.


Uden Matt Damon? Nej. Han var filmenes hjerte og sjæl.

Babo Rises (31) skrev:
De færreste finder på noget nyt idag. Og nu er det ikke sådan, at Bourne serien er fredet for evigt og ikke må røres.


Men sådan burde det være. Som sagt: Mesterlige, afsluttede historier behøver ikke fortsættelser. ... Sagen er den, at jeg ikke er tilhænger af evigheds-serier. Det er muligt, at der findes lange film-serier, såsom James Bond-serien. Men hvem siger, at ALLE gode film eller ALLE gode historier skal laves til lange, ubegrænsede serier?

Indimellem burde man bare erkende, at visse værker bør have lov til at stå alene, simpelthen fordi de KAN, fordi de er nok i sig selv.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#33 Babo Rises 13 år siden

#32

Så havde Damon været med, så var du også med. Troede nemlig du sagde, at man skulle forsøge sig med nytænkning? :) Damon var uden tvivl sej i rollen, men mon ikke der findes en eller anden derude, der kan give en værdig præstation. Desuden, så har jeg pænt tiltro til Gilroy kan lave en anstændig film, så jeg forstår ikke dit frygt.

BN (32) skrev:
Indimellem burde man bare erkende, at visse værker bør have lov til at stå alene, simpelthen fordi de KAN, fordi de er nok i sig selv.


Tja. Kan være andre mener noget andet. Kan være Gilroy har en god og frisk ide, så hvorfor skulle han afholdes, bare fordi 3 film kan få lov til at stå alene?
Gravatar

#34 BN 13 år siden

Babo Rises (33) skrev:
Så havde Damon været med, så var du også med.


Nej, for jeg er ikke skuespiller. .... hoho! *flygter for tomater og rådne æg*

Babo Rises (33) skrev:
Troede nemlig du sagde, at man skulle forsøge sig med nytænkning? :)


Den nytænkning jeg sigtede til, var: Drop alle henvisninger til Bourne-karakteren, og drop ligeledes alle bipersoner og navne, der blev brugt i Bourne-trilogien. Start fra nul og byg op derfra. Der er absolut intet der forhindrer Tony Gilroy i at skrive og filme en god agenthistorie ud fra disse forudsætninger - kun det billige salgstrick med, at folk kender Bourne-navnet.

Babo Rises (33) skrev:
Desuden, så har jeg pænt tiltro til Gilroy kan lave en anstændig film, så jeg forstår ikke din ligegyldighed.


Fixed. ;-)

Babo Rises (33) skrev:
Tja. Kan være andre mener noget andet. Kan være Gilroy har en god og frisk ide, så hvorfor skulle han afholdes, bare fordi 3 film kan få lov til at stå alene?


Så du går ind for evigheds-serier? ... Altså at man forsøger at malke, malke og atter malke tidligere tiders successer? Det finder jeg godt nok trættende.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#35 Babo Rises 13 år siden

BN (34) skrev:
kun det billige salgstrick med, at folk kender Bourne-navnet.


Så det kan på ingen måde være en god film, hvis de beholder navnet?

BN (34) skrev:
Så du går ind for evigheds-serier? ... Altså at man forsøger at malke, malke og atter malke tidligere tiders successer? Det finder jeg godt nok trættende.


Jeg går ind for niveau. Hvis niveauet er højt nok, så kan jeg ikke se hvorfor man skulle stoppe med at producere flere film. Og når Gilroy står bag og ikke Brett Retner, så har jeg tiltro til, at niveauet kan være ret højt.
Gravatar

#36 BN 13 år siden

Babo Rises (35) skrev:
Så det kan på ingen måde være en god film, hvis de beholder navnet?


Jo, i teorien. Men i det konkrete tilfælde tror jeg bare ikke på det I PRAKSIS.

Babo Rises (35) skrev:
Hvis niveauet er højt nok, så kan jeg ikke se hvorfor man skulle stoppe med at producere flere film.


Fordi historien er afsluttet - det plejer at være en yderst fornuftig. ;-)

Og hvis der ikke er mere at fortælle om hovedpersonen, så har man verdens bedste grund.

..... Meeeeen det er nok bare mig der er helt galt afmarcheret. Ja, nu vi er i gang, så lad os samtidig også få en "Agent 007 - James Bond"-film der handler om agent 020 John Bates. Ham er der godt nok ingen der kender, men han kan sikkert sælges med 007-navnet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#37 Babo Rises 13 år siden

BN (36) skrev:
Jo, i teorien


I teorien? I teorien kan du være en bindegal psycho, men jeg vælger at tro på det bedste :)


BN (36) skrev:
Fordi historien er afsluttet - det plejer at være en yderst fornuftig


Det ved du faktisk ikke. Min filmbuddy har læst bøgerne, og mener sågar, at der sagtens kan laves mere. Teoretisk set (nu kom den igen) kunne man ligeså godt ha' afsluttet filmen med Supremacy, hvis de blot lavede afsløringen i den. Ultimatum kommer ikke rigtigt med noget nyt, udover slutningen?

BN (36) skrev:
galt afmarcheret


Sikkert haha! Nej, men jeg ser nok bare lidt anderledes på det. Hvis de stadig kan lave en god film, specielt med Gilroy bag, så vil jeg da ikke ønske et forbud. Og da det er en serie jeg holder af, såå.. hvis de har noget på hjertet, er jeg til enhver tid åben. Men selvfølgelig; sniger der sig en latterlig instruktør ind, hvor man føler det lugter af bræk og useriøsitet, ja så er det svært at bevare optimismen.
Gravatar

#38 BN 13 år siden

Babo Rises (37) skrev:
I teorien? I teorien kan du være en bindegal psycho, men jeg vælger at tro på det bedste :)


Øv, jeg er afsløret!

Babo Rises (37) skrev:
Det ved du faktisk ikke. Min filmbuddy har læst bøgerne, og mener sågar, at der sagtens kan laves mere. Teoretisk set (nu kom den igen) kunne man ligeså godt ha' afsluttet filmen med Supremacy, hvis de blot lavede afsløringen i den.


Men nu indeholdt 'Supremacy' ikke "afsløringen" (formoder at du her tænker på det med, at
han faktisk havde meldt sig frivilligt, hvorefter han var blevet indoktrineret vha. tortur)
Og i betragtning af filmens øvrige indhold, ville det også have virket alt for forhastet, ja, filmen ville have føltes alt for proppet.

Babo Rises (37) skrev:
Ultimatum kommer ikke rigtigt med noget nyt, udover slutningen?


Det er jeg ikke enig med dig i. 'Ultimatum' fortsætter nøjagtigt dér hvor 'Supremacy' slap, nemlig
med Bourne på flugt fra russiske politifolk i Moskva.
Og "afsløringen" kommer ikke først i filmens slutning, men allerede i filmens indledende scener via diverse flashbacks, der viser Bournes hukommelse, som giver ham glimtvise minder om de hændelser, der udgør "afsløringen".

Desuden er der en anden afsløring i form at den eller de avisartikler, som en journalist vha. en hemmelig kilde har skrevet om Treadstone/Blackbriar, hvilket betyder at offentlighedens søgelys nu er rettet mod den hemmelige lejemorder-afdeling i CIA. Og denne offentlige afsløring
fuldendes i det øjeblik Pamela Landy faxer alle de fortrolige dokumenter, som Bourne har snuppet fra Noah Vosens kontor, til en avis eller tv-station (kan ikke hvilken af delene det var).


Disse to afsløringer er bestemt noget nyt, for de var ikke med i de foregående film. Og det samme kan siges om den omstændighed, at
Bourne kommer HJEM i 'Ultimatum', både i geografisk forstand, hvilket vil sige hjem til USA og til den bygning i New York, hvor hele hans agent-fortid startede, og i overført betydning "hjem" den forstand, at han nu husker alting, og at alting falder på plads.


Dette medfører, at der
ikke længere eksisterer noget mysterium omkring Bournes fortid. Hans tabte hukommelse er således ikke et tema mere. Tilbage er kun hans moralske afstandtagen til lejemorder-jobbet, og denne afstandtagen og afsky har været i hans sind lige siden slutningen af 'The Bourne Identity' og blev senest understreget i 'The Bourne Ultimatum', hvor han standser en anden lejemorder ved at citere "professoren" (Clive Owen) fra 'The Bourne Identity': "Look at us ... Look what they make you give." og bagefter rent ud siger til Treadstone-bagmanden Hirsch, at han ikke længere er Jason Bourne.


Lad mig citere Matt Damon selv:

"Det, de vil have, er en franchise, som kan fortsætte i det uendelige. Vi forklarede dem, at vores figur ikke er ligesom James Bond ... Der er en karakterudvikling, som figuren har gennemgået i de tre film."

Så jeg siger: Lav bare en ny film. Men lad være at hænge frakken på den knag, der hedder 'Bourne'. ... Det gør de nu nok alligevel. Men jeg synes, det er for plat og letkøbt.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#39 Babo Rises 13 år siden

#38

Jeg er enig i, at visse små (nye) elementer har sneget sig ind i Ultimatum, men synes ikke der var den helt store afgørende forskelle, bortset fra slutningen. Jeg kan dog bedst lide Ultimatum, fordi den føles mere episk. Hvis du f.eks ser på Begins og TDK, så er forskellen til at tage og føle på.

Det Damon siger kan jeg ikke bruge til en skid. Han er sikkert stadig sur over han ikke er blevet ringet op. Og Gilroy har så sandelig en stor ære for Bourne filmene, det skal man ikke undervurdere, så Damons kommentar virker mere som en slags "dårlig taber" kommentar.
Gravatar

#40 BN 13 år siden

Babo Rises (39) skrev:
Det Damon siger kan jeg ikke bruge til en skid. Han er sikkert stadig sur over han ikke er blevet ringet op. Og Gilroy har så sandelig en stor ære for Bourne filmene, det skal man ikke undervurdere, så Damons kommentar virker mere som en slags "dårlig taber" kommentar.


Jeg synes så til gengæld, at Matt Damon har 150 procent ret. Og nej, det er ikke en "dårlig taber"-kommentar, for det er Damon selv der sagt, at han ikke ville lave en Bourne-film til, medmindre Paul Greengrass instruerede den.

Jeg har også lidt svært ved at kategorisere den mand, der har været Bourne-trilogiens solide og populære midtpunkt som en "taber".

Til sammenligning: Havde Arnold Schwarzenegger nu haft samme gode dømmekraft som Matt Damon med hensyn til at stoppe mens legen er god og efter at historien er blevet rundet bragende flot af, så var vi blevet forskånet for den elendige, overflødige og stemningsforladte 'Terminator 3'. Faktisk nægtede Arnold i lang tid at medvirke, fordi instruktøren James Cameron betragtede historien som afsluttet og ikke ønskede at instruere. Arnold sagde kun ja for pengenes skyld. Cameron sagde tilsidst til ham: "Bare gør det og bed om en fandens masse penge."

Efter at Linda Hamilton havde læste manuskriptet til 'Terminator 3', beskrev hun det som "uden sjæl" og sagde nej tak til at gentage rollen som Sarah Connor. En slags "dårlig taber" kommentar? Næh, en fornuftig udtalelse fra en skuespillerinde, der var/er interesseret i gode historier, ikke unødvendige film.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: