James Cameron slog ved Visual Effects Society Awards fast, at den kommende fortsættelse til “Avatar” ikke vil hedde “Avatar 2”. Ifølge instruktøren vil det ikke vil give nogen mening, eftersom Jake ikke længere er en avatar.

Cameron sagde, at filmen muligvis i stedet vil komme til at hedde “Na’vi”.

Den næste film vil desuden i højere grad fokusere på Na’vi’ernes spiritualitet, som også blev berørt i den første film, fortalte instruktøren.

Cameron slog også fast, at han selv vil stå bag kameraet på i hvert fald den næste film, hvilket muligvis kan betyde, at en anden instruktør vil færdiggøre den tredje film i den planlagte trilogi.

I en anden James Cameron-relateret nyhed udtaler Camerons producerpartner Jon Landau, at Cameron stadig er meget interesseret i at lave filmen “Battle Angel”, men at han først vil lave fortsættelsen til “Avatar”.

“Battle Angel” vil blive en live-action-filmatisering af Yukito Kishiros populære anime og manga-serie “Battle Angel Alita” om cyborgpigen Alita, der i en dyster fremtidsverden må tackle sin egen bevidsthed og dermed menneskehedens filosofiske dilemmaer.

Se også: ”Avatar” møder “Spider-Man”
.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#1 PredatorX 14 år siden

Cool nok, men jeg glæder mig helt sikkert mest til Battle Angel :-D
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#2 Wholsie 14 år siden

Gør jeg også.. :)
Gravatar

#3 The Dark Knight 14 år siden

sagde han ikke, at han ville lave Avatar 2 som en bog, som handlede før selve filmen?
Gravatar

#4 Riqon 14 år siden

Det var da lidt af en spoiler, han kom med der.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 Spirit 14 år siden

The Dark Knight (3) skrev:
sagde han ikke, at han ville lave Avatar 2 som en bog, som handlede før selve filmen?


nej, det var en prequel
Gravatar

#6 Norrah 14 år siden

Riqon (4) skrev:
Det var da lidt af en spoiler, han kom med der.


Hvordan det?
Med mindre du med spoiler mener noget der har ødelagt filmen for dig.
Gravatar

#7 Riqon 14 år siden

Norrah (6) skrev:
Med mindre du med spoiler mener noget der har ødelagt filmen for dig.


Nu har jeg jo set den, men hvis jeg ikke havde, så er det ikke sikkert, jeg ville vide på forhånd, at

Jake ikke længere er en avatar
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 The Dark Knight 14 år siden

#5


nej, det var en prequel


det var da også det jeg skrev. (som handlede før selve filmen)
Gravatar

#9 OmegaMan 14 år siden

#7
I slutningen af den første film, blev Jake permanent overført til Na'vi kroppen, og derfor er han ikke længere en avatar.


Nevermind, det er mig der kludrer. Det er selvfølgelig en spoiler for folk der ikke har set den første film.
Gravatar

#10 filmz-OutOfSight 14 år siden

"Cameron slog også fast, at han selv vil stå bag kameraet på i hvert fald den næste film, hvilket muligvis kan betyde, at en anden instruktør vil færdiggøre den tredje film i den planlagte trilogi."

Jeg står af når han gør det..

Skriv ny kommentar: